- Virksomhederne er gode til at hjælpe hinanden, lyder en del af forklaringen på, at det går godt for erhvervslivet i Assens Kommune.En ny erhvervs- og vækstpolitik skal sikre, at væksten fortsætter.

Assens Kommune er rykket 16 pladser frem på Dansk Industris rangliste over det lokale erhvervsklima, og i 2016 har Assens Kommune været blandt de fem bedste kommuner i landet, når det handler om at få flere i arbejde.

Det er historier, der er blevet fortalt hen over sommeren, og det er med til at give et billede af, at erhvervslivet har det godt i Assens Kommune.

Anerkendelse for socialt ansvar

Virksomhederne i Assens Kommune har som noget nyt mulighed for at blive certificeret for at tage socialt ansvar.Udvikling Assens står bag initiativet, hvor virksomheder kan indstille sig selv eller andre virksomheder til at blive certificeret.

Muligheden for indstilling er begyndt og løber frem til 1. december.

Årets virksomhed som "Socialt ansvarlig" uddeles første gang i 2018 i forbindelse med nytårskuren 5. januar.

Ifølge Udvikling Assens er definitionen på en social ansvarlig virksomhed, at den går længere for det sociale ansvar, end den er pålagt ved lov. Virksomheden tager et ekstra samfundsansvar ved at gøre særligt meget for at passe på sine nuværende og kommende medarbejdere.

Det handler for eksempel om uddannelse, om muligheder for handikappede og/eller om et særligt godt arbejdsmiljø med plads til medarbejdere, der af den ene eller den anden grund ikke kan ansættes på helt ordinære vilkår.

Kravene til at blive certificeret er, at virksomheden er medlem af Udvikling Assens, og blandt andet at 10 procent af de ansatte skal have været ansat i virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob eller skånejob.

Et krav - alt efter størrelsen på virksomheden - er også, at minimum 10 procent af de ansatte skal have været i et voksenlærlinge- eller IGU-forløb.

Der står mere om certificeringen og kravene på socialansvarlig.dk.

 

- Det er præcis den opfattelse, jeg har, siger Kristine Lawaetz Lyngbo, der er erhvervs- og turismechef i Udvikling Assens.

- Jeg kan jo ikke sige, hvordan det er i andre kommuner, men min fornemmelse er, at der sker mere i Assens Kommune, end der gjorde for bare et år siden.

Borgmester Søren Steen Andersen (V) har også indtryk af, at det går godt for det lokale erhvervsliv. Dels for de virksomheder, som har en ejer, der har kunnet spæde penge til i krisetider, "således at de har rebet sejlene, mens der har været lavkonjunktur".

Der er virksomheder, som har lidt under, at de ligger i Provinsdanmark. De har ikke kunnet løbe i kreditforeningen, hvis de skulle bygge ud eller bygge nyt. Det lader heldigvis til, at der er løsnet op for det nu, så der er nogle muligheder.

Borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune

Men det begynder også at gå bedre for de virksomheder, som har haft brug for at låne penge.

- Det er de virksomheder, som har lidt under, at de ligger i Provinsdanmark. De har ikke kunnet løbe i kreditforeningen, hvis de skulle bygge ud eller bygge nyt. Det lader heldigvis til, at der er løsnet op for det nu, så der er nogle muligheder, fortæller Søren Steen Andersen.

Kan mere, end vi tror

Både Kristine Lawaetz Lyngbo og Søren Steen Andersen er klar over, at udviklingen er hjulpet godt på vej af konjunkturerne, der går i den rigtige retning. Men de mener samtidig, at virksomhederne gør meget for at komme ud over stepperne.

Blandt andet har 11 erhvervsledere været med til at komme med forslag til, hvordan der kan skabes flere private arbejdspladser i Assens Kommune. De forslag er kommet med i en ny erhvervs- og vækstpolitik for Assens Kommune. Den indeholder ambitioner, indsatser og forventet effekt på fem områder.

For eksempel er det ambitionen, at der i 2020 skal være 100 procent mobildækning i Assens Kommune, at der skal være 6000 personer med erhvervsfaglig uddannelse i arbejde, og at Assens Kommune skal være placeret i top 25 i Dansk Industris analyse.

Men et af de vigtigste punkter handler om branding, mener Søren Steen Andersen.

- Vi har været for gode til at fortælle om det, vi ikke kan, men når man dykker lidt ned i det, åbenbarer det sig, at vi kan rigtig meget mere, end vi tror, siger han.

- Vi har nogle virksomheder, der er fantastisk dygtige til det, de laver, og vi kan se, at der er nogen, som har gavn af at gå sammen og hjælpe hinanden.

Det med at gå sammen er der virksomheder, som allerede har opdaget effekten af.

Lån æg af naboen

Søren Steen Andersen nævner en messe som eksempel.

- Vi har været på messe i Odense, hvor vi lejede en stand sammen med 13 virksomheder. Mange af de virksomheder havde ikke set hinanden før, men de fandt ud af, at deres produkter supplerede hinanden godt, og at der måske ikke var så meget mening i at deltage hver især, men at det gav mening for dem at komme ud hånd i hånd en anden gang, fortæller borgmesteren.

Netop videndeling og samarbejde er vejen frem, mener Kristine Lawaetz Lyngbo.

- Det betyder lidt i de små samfund, at virksomheder gør lidt ligesom, vi gør privat og låner æg af naboen. Virksomhederne ved godt, at hvis det går godt for naboen, kan det have en betydning for dem selv. Det handler om at støtte op om hinanden, og at de har en ansvarlighed for hinanden, siger hun.

- Kommunen skal sørge for det fysiske. At der er asfalt, rundkørsler og bygninger, der er i orden. For virksomhederne handler det om at være bundet sammen og tage et ansvar for den fælles udvikling. Hvis du ringer til mig om et år, vil jeg sige, at vi har været gode til at gribe den gode udvikling og holde fast i den.

  • Heidi

    Af:

    Journalist på ErhvervPlus Fyn og magasinet Business Fyn. Tidligere journalist, jourhavende og redaktionel udvikler på Nyhedsredaktionen, også hos Jysk Fynske Medier. Jeg har været lokalredaktør på Fyens Stiftstidende på Nordfyn og UgeAvisen Nordfyn indtil december 2014. Tidligere har jeg været på Fyens Stiftstidendes redaktion i Assens, hvor jeg havde ansvaret for børne- og ungeområdet. Jeg begyndte journalistuddannelsen som 30-årig, og inden da jeg har arbejdet som regnskabsansvarlig og controller med uddannelser som revisorassistent og merkonom i økonomistyring på cv'et. Min mand er også journalist. Vi bor i hus i Aarup og har sammen to døtre.