Bogen "Havebyen" udkom i sidste uge og beskriver en boligform, der opstod flere steder i Europa i begyndelsen af 1900-tallet - en boligform, der er god grund til at hente inspiration fra i dag, mener de to forskere Helle Ravn og Peter Dragsbo, der stå

Det kan være vanskeligt at finde svar på, hvad en haveby er, det må de to forfattere, etnologerne Helle Ravn og Peter Dragsbo sande i deres bog "Havebyen. Havebyen i Danmark, England og Tyskland før, nu ... og i fremtiden?".

For havebyerne har tilpasset sig lokale forhold og udviklet sig på forskellig vis, alt efter hvilke lande og hvilke byer de findes i. Havebyer findes i Danmark især omkring de større byer med en stor arbejderbefolkning.

Blå bog

Helle Ravn (f. 1946) er mag.art. i europæisk etnologi og forhenværende museumsinspektør ved Langelands Museum. Peter Dragsbo (f. 1948) er mag.art. i europæisk etnologi og forhenværende overinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Det var englænderen Ebenezer Howard, der lancerede ideen om havebyer. Baggrunden var et ønske om at skabe bedre boligforhold, bedre sociale forhold og bedre økonomiske forhold for arbejderbefolkningen. Hans idé var at tage det bedste fra landet og det bedste fra byen og samle det i en ny by, der skulle levere natur, frisk luft og socialt fællesskab til beboerne.

I Danmark faldt ideerne om havebyer sammen med en igangværende udvikling, hvor foreninger skabte nye arbejderboliger til erstatning for usunde boligkarreer med mange baggårde. Eksempelvis byggeforeningshusene, i dag bedst kendt som Kartoffelrækkerne.

Det var som regel faglige sammenslutninger, der byggede boliger til deres medlemmer, og ideen var i fællesskab at låne penge til byggeriet og i løbet af 25 år betale lånet ud og blive ejere af boligen. Flere huse er også opført af faglige fællesskaber og bærer præg af kvalitet i valget af materialer og arkitektur.

En af grundtankerne i havebyerne var at skabe et grønt helle i byen - der blev tilknyttet parkanlæg såvel som private haver til husene. Havebyen var udstyret med smallere  gader og stisytemer, men der var også et fællesskab og en fælles forpligtelse over for "byen". Ganske få steder som eksempelvis Grøndalsvænge i København har den oprindelige fællesskabsidé overlevet og bidraget til bevaringen af havebyen, mens mange er blevet til private boliger uden større fælleskab. Til gengæld er mange af kvartererne særdeles attraktive, ikke mindst på grund af den måde, husene er bygget og kvartererne anlagt på.

Og netop de værdier mener de to forfattere kan være inspiration til fremtidige byggerier. Byggerier, der er grønne og bæredygtige til priser, almindelige mennesker har råd til, og frem for alt "menneskelige" byggerier, der er med til at skabe identitet, nærhed og fællesskab.

Og der er steder, hvor man allerede har taget tanken om havebyen til sig og skabt nye, moderne, grønne fælleskaber som i Tyskland i Hellerau, men også englænderne er fortsat og har videreudviklet ideen om havebyen.

 

Helle Ravn og Peter Dragsbo: Havebyen. Havebyen i Danmark, England og Tyskland før, nu ...og i fremtiden?". Gads Forlag.

 

 

 

 

 

 

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.