Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien leverer nogle af de mest anvendelige og meget madvenlige hvidvine, der findes. I Rías Baixas, lige nord for Portugal, rammer albariño-druen sit højdepunkt.

Cykelelskere vil, om ikke kende alle vejene, så i hvert fald genkende det grønne landskab, som præger området, der lægger vinmarker til dagens fire vine. Rías Baixas ligger i den sydligste del af den spanske provins Galicien, som rækker op til den spanske nordkyst ved Biscayen. Her køres som regel mindst en etape i Vuelta a España - sidste år gik tredje etape således nordpå langs en pæn del af kysten fra Marín tæt på grænsen til Portugal gennem Val do Salnés, en af de fem underzoner i Rías Baixas, og videre op ad Atlanterhavskysten med afstikkere op ad et par bjerge til målet i Mirador de Ézaro vest for Santiago de Compostela.

Her er frodigt, for ligesom i det sydligere beliggende Vinho Verde på den portugisiske side af floden Miño, har skyerne, der kommer ind fra Atlanterhavet, fri passage til vinmarkerne her i den vestlige del af Spanien, som er en stor kontrast til landskabet bare et par hundrede kilometer længere inde i landet. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde er i Santiago de Compostela på cirka 1000 millimeter - til sammenligning får vi i Danmark i snit lidt over 700 millimeter.

Det er i høj grad de samme druer, man finder her som i markerne i Vinho Verde.

Her er ikke noget forbud mod at lave rødvin, men det udgør under en procent af den mængde, der produceres - vi er i hvidvinsland! Her dyrkes blandt andet loureira og treixadura, sorter som også anvendes til vinene i Vinho Verde. Kongen i Rías Baixas er dog albariño, som dækker 96 procent af vinmarkerne i de fem underzoner Ribeira do Ulla, Val do Salnés og Soutomaior samt Condado do Tea og O Rosal, der grænser ned til floden Miño med Vinho Verde-området i Portugal på den anden side - som vi omtalte i sidste uge.

Som trofaste læsere vil huske, er albariño (alvarinho i Portugal) en tykskallet sag, der kan modstå lidt af hvert (og vejret), men eftersom vi befinder os i et område med megen nedbør, er det nødvendigt at imødegå den øgede risiko for svampesygdomme. Det gør vinbønderne i Rías Baixas blandt andet ved at lade vinplanterne vokse i pergolaer langs wirer, der er spændt ud i op til et par meters højde. Det giver mulighed for at få luft mellem drueklaserne og skulle også medvirke til en mere ensartet modning af druerne.

Når hyldeblomst dominerer

Dagens vine vil især tiltale dig, hvis du holder af vin med tydelig syre og fokus indstillet på frugt i retning af hyldeblomst, citrus og hvid fersken. Især hyldeblomsten, som også er en typisk aroma i vin på sauvignon blanc, optræder i et par af dagens vine. Det vækker uvilkårligt en mistanke om, at vinene er fremstillet med hjælp fra kulturgær - og det kan såmænd være udmærket - men gærstammerne, som vinmagere kan vælge imellem fra eksempelvis den danske enzymvirksomhed Chr. Hansen, kan sætte et dominerende aftryk på den vin, de anvendes til.

Det er for eksempel en spøjs og ret uventet oplevelse at være inviteret til en smagning af grüner veltliner i Østrig og opdage, at flere af vinene dufter som oversøisk sauvignon blanc, hvor de tydeligste træk er en udpræget duft af hyldeblomst og solbærblad - når det snarere burde være pærer, ærter og peber. Om det skyldes en industrigær, skal jeg ikke kunne sige, men hyldeblomsten er markant i vinene fra Viña Nora og Lagar de Cervera.

Mere druetypisk blandt dagens vine er Castelo do Mar Albariño, der har syrlighed som sit bærende element sammen med grøn frugt og en formildende cremet mundfornemmelse.

Bedst i dagens test er Pazo das Bruxas Albariño fra det kendte vinhus Torres, der laver vin flere steder i Spanien. Tingene sidder, som de skal i denne vin: Her er en dyb duft af abrikoser og hvide blomster og en frugtdomineret smag med en knivskarp syre. Det sidste kan lyde skræmmende, men vinen har samtidig et umiskendeligt præg af, at den har lagret et stykke tid med bærmen.

Rundere mundfornemmelse

Det er en teknik, som er forholdsvis udbredt i Rías Baixas, ligesom det bliver stadig mere almindeligt at se vinmagere udbløde hvidvinsdruerne i adskillige timer eller endda dage, hvilket man i traditionel vinfremstilling undgår for ikke at få for mange tanniner fra drueskaller og kerner med i hvidvinsmosten.

Lagring på bærmen, det vil sige gærresterne - der som regel også rummer druekerner og lidt stilke og rester af drueskallerne - kaldes "sobre lias" på spansk ("sur lie" på fransk) og kan forstærke både duften og smagen i vinen og samtidig give vinen en rundere (nogle vil nok synes federe) mundfornemmelse. Det kan være en løsning for vinmagere, der ikke vil bruge malolaktisk gæring, som omdanner vinens æblesyre til den mindre skarpe mælkesyre, men også typisk dæmper friskheden i en syrepræget vin.

Men bærmelagring kan også overdrives, så vinen bliver domineret af en gær- og brødagtig smag. Ofte er der en god sammenhæng mellem den mad, der spises, og den vin, der dyrkes i et bestemt område, og det gælder også i Galicien, hvor fisk og skaldyr på grund af havets nærhed er hyppige gæster på tallerkenen. Albariño er med frisk frugt og krystalklar syrlighed en oplagt vin at drikke til netop fisk og skaldyr, så hvis det er det, du vil bruge vinen til, skal du ikke være bange for at vælge en vin med tydelig syre.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Fyens.dk og vinskribent for Fynske Medier.