Direktør for Rottefælde-revyen Pia Ullehus takker sin tibetanske tempelhund Honey for, at de i dag bor i et gennem-renoveret byhus i Odense.

Pia Ullehus havde i flere år haft et godt øje til det lille "dukkehus" på hjørnet af Ramsherred og "grønttorvet" i Odenses H.C. Andersen-kvarter. Fra vinduet i sin lille 1. sals lejlighed nød hun i flere år udsigten hen over Sortebrødre Torv, ned langs hotellet til koncerthuset, hvor hun akkurat kunne ane det 211 år gamle byhus, som lå og ventede på kærlige hænder, gode idéer og stor investering.

Fakta om huset

Byhuset i Ramsherred 19, Odense, blev bygget i 1806, året efter, at Hans Christian Andersen - formentligt - blev født i et lige så lille hus på næste hjørne, nede ad den brostensbelagte gade. Her ligger digtermuseet i dag på den ene side og restaurant Under Lindetræet på den anden.For mange år siden var Ramsherred en meget længere gade, men en række saneringsmodne byhuse blev revet ned.

Pia Ullehus købte den 86 kvm. bolig i to etager i februar 2015. Grunden er 101 kvm.

 

 

 

Fakta om Rottefælden

 

Torsdag 1. juni har revyteatret Rottefælden i i Caroline Amalieskoven, Svendborg, premiere for 134. gang. Det er Pia Ullehus' 22. sæson og den 10. sommer som chef. Medvirkende: Jan Schou (for 19. gang), Kim Brandt, der er med for anden gang og så er Anne Herdorf og Camille Rommedahl rotte-debutanter. Kapelmester er for 12. gang Jens Krøyer og odenseaneren Carsten Friis debuterer som instruktør.

 

- Jeg elsker kvarteret, der ligger centralt, oser af atmosfære med historie, kultur og skønne oaser, fortæller Pia Ullehus, der i otte år boede oppe over Lørups Vinstue, som hun ejer og har bortforpagtet. Hun har desuden i flere år haft mad- og drikkesalget i Spejlteltet under HCA Julemarkedet på torvet.

Det blev for småt

Pia Ullehus var bogstaveligt talt vokset ud af sin 60 kvadratmeter diminutive lejlighed, som hun i sin tid overtog efter sønnen Rasmus. Når børn og børnebørn kom på besøg, var pladsen mere end trang. Så drømmehuset kom belejligt - henne om hjørnet.

-Jeg har meget at takke Honey for, siger Pia Ullehus med et smil.

Hunden, der ellers snorkbobler i sin hunde-sovesofa, åbner nysgerrigt det ene øje, da hun hører sit navn.

- Det er nemlig Honeys skyld, at vi bor her i dag, forklarer Pia Ullehus, der er single, født i Odense og opvokset i København, inden hun vendte tilbage til fødebyen.

Hun lever og ånder i byens liv. Elsker sine små byture med sin elskede kinesiske tempelhund. Såvel i Odense som i Svendborg.

Og så er Honey igen nærmest småsnorkende krøbet ind i sig selv.

Og så hvisker Pia Ullehus, "at hunden heldigvis er nysgerrig og legesyg og har mange venner i kvarteret. Så jeg udbyggede mit lokale netværk under luftningen, hvor jeg aldrig lagde skjul på, at jeg kiggede efter hus i kvarteret".

Mildt sagt nedslidt

- Vi nåede da også at se flere charmerende byhuse, der var i spil. En dag dukkede et "Til salg"-skilt op på netop dét lille hus i Ramsherred, som jeg havde haft et godt øje til i årevis.

- De bare 86 kvadratmeter byhus havde ikke været renoveret i 43 år og var mildt sagt nedslidt, og det var ikke noget kønt syn, som jeg og min søn Rasmus blev mødt af, da vi første gang besigtigede det. Rasmus er bygningskonstruktør og har været min tekniske og kreative rådgiver i hele processen.

Boligen med den unikke beliggenhed var misligholdt, interiøret, almuefarverne og træsorterne var nedslidte. Køkkenet og toilettet var umoderne, huset ikke isoleret. Gulvet på 1. salen var skævt, den lille gårdhave groet til og baghuset var til skrot. Men det afskrækkede ikke.

- Jeg bad straks om papirerne, og så gik der ikke lang tid, før handlen kom på plads, og jeg var faktisk slet ikke overrasket. Det havde min mavefornemmelse fortalt mig for længst. Derfor havde jeg også allerede indrettet huset - i hovedet.

Allerede inden vi kastede os ud i det gigantiske renoveringsprojekt, var vi enige om at gøre alt for at bevare husets sjæl. Det lykkedes heldigvis.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle

Rasmus hjalp mor, når der var pause i Odeon-byggeriet

Længere nede ad gaden

Vejen til direktørposten