Hvad jeg vil være, når jeg bliver stor?

Martin Pedersen, klummeskribent 24timer Xtra.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Hvad jeg vil være, når jeg bliver stor?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tolder. Det ville have været svaret, hvis jeg for 25 år siden blev spurgt, hvad jeg ville være, når jeg blev stor. Der var i et par år kun dét svar.

Jeg ville være ham, der rodede folks bagagerum igennem i jagten på den ekstra flaske Gammel Dansk, folk ville forsøge at smugle forbi mig, jeg ville skulle gå med uniform, og jeg ville, når min mor og far passerede grænsen, diskret vinke dem videre uanfægtet af, hvad bagagerummet måtte skjule.

I dag er det så som så med min lyst til at rode i andre folks ting, og en uniform vil selv den mest vedholdende optimist ikke have held med at klemme mig ned i.

I dag kan jeg heller ikke svare på, hvad jeg egentlig vil være, når jeg bliver voksen, men den autoritetsfigur barnet i mig åbenbart gerne så, jeg blev til, er for længst ude af billedet. Det samme er enhver form for slipsedrengskarriere, eller at blive prop-lortet-ned-i-halsen-på-dem-for-enhver-pris-sælger. Ellers er jeg næsten åben for enhver mulighed.

Helst ville jeg jo som enhver anden med hjertet på den rette plads leve af det, jeg får tiden til at gå med i de timer, hvor jeg ikke bliver betalt af en arbejdsgiver.

Men skulle jeg lære at betjene mit kamera i en grad, hvor der var penge at hente, så ville klikkeriet risikere at blive et surt slid, i stedet for den udsøgte fornøjelse, det er nu. Det samme gælder det lille pladeselskab, jeg driver. Hvis vi skulle tjene penge i mængder, hvor vi også skulle kunne putte noget i lommerne, i stedet for som nu lige at have nok til næste udgivelse, så ville vi skulle lave en perlerække af kompromiser i stedet for bare at gøre, som vi synes, hvad der i vores tilfælde alligevel altid er det rigtige. Jeg skriver også en del, men det er a: nok utænkeligt, at nogen vil betale mig for det og b: utænkeligt at nogen ville gide læse det, eller?

Uanset, hvad jeg skal lave, når jeg bliver stor, så nægter jeg at kede mig, hvad der så end måtte komme til at stå på mit visitkort en dag. Det gør jeg nu sjældent, hvis ikke arbejdsdagen bringer udfordringerne, så finder jeg selv på noget, intelligente mennesker keder sig som bekendt aldrig - det lader vi slipsedrengene om.

Deres hjerner får næppe blod og ilt nok, når de render rundt med en silkeløkke om halsen dagen lang, derfor bliver de hele tiden lidt dummere, derfor tror jeg, de keder sig, sådan må det hænge sammen; jeg nægter at tro andet.

Hvad jeg vil være, når jeg bliver stor?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.