Projektet "Teknologi i Øjenhøjde" er blevet evalueret, og der er flere erfaringer at tage med derfra, påpeger udviklingskonsulent.

Nordvestfyn: Det er mere end to år siden, at Middelfart Kommune lancerede projektet "Teknologi i Øjenhøjde", som har haft til mål at gøre kommunen klogere på, hvordan man bedst implementerer velfærdsteknologiske løsninger i hjemmene hos borgere, der kræver pleje - og nu er projektet så afsluttet og evalueret, hvorfor dets resultater er klar til fremlæggelse.

Om projektet

I 2015 lancerede kommunen projektet "Teknologi i Øjenhøjde" sammen med det private firma Public Intelligence.Projektet, der har kostet en halv million kroner, har haft til mål at teste implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger hos 25 familier hen over en étårig periode med henblik på at gøre dem mere selvhjulpne i hverdagen.

Testpersonerne var udvalgt fra fem forskellige brugergrupper: Ældre med begyndende demens, senhjerneskadede, unge med handicap, familier med børn med fysisk funktionsnedsættelse og borgere med sclerose eller parkinson. Den yngste deltager var ved projektets start således to år, mens den ældste var 87.

Ifølge udviklingskonsulent Ole Qvortrup Larsen har det været en læringsrig projektperiode:

- Der er ting, vi har lært, som kommer til at præge kommunens teknologiindsats fremover, og borgerne vil forhåbentlig kunne mærke, at der er fornuft bag den måde, de møder teknologi fra kommunens side på sigt, siger han og påpeger, at man på baggrund af projektet er blevet klogere på betydningen af særligt indledende dialog med borgeren for at sikre det optimale match med en teknologisk løsning fra starten af.

Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunen nu skal screene hver enkelte person, inden de får en teknologi ud. Det kan også blot handle om screening af en specifik brugergruppe.

- Vores konklusioner er, at masseudsendelser af teknologier ikke er fremtiden. For en robotgulvvasker kan være det mest fantastiske, der nogensinde er sket for en bestemt borger, mens det kan være en fuldstændig ligegyldig teknologi for en anden borger. Så det er rigtig, rigtig vigtigt, at borgeren inddrages, når teknologier skal ud, siger han.

Mere dialog

"Teknologi i Øjenhøjde" udstyrede for eksempel testpersoner, som besidder funktionsnedsættelser af fem forskellige typer - kognitive som fysiske, med en form for teknologi i deres hjem, efter de havde haft en indledende interviewsamtale med en etnolog for at sikre, at de blev matchet med en passende teknologi.

Det kan have været alt fra mere velkendte teknologier som tablets, vaskeskylletoiletter og robotplæneklippere til mindre almenkendte teknologier. Nicolaj Hansen, som er spastiker og én af de 25 deltagere, som Fyens Stiftstidende har fulgt i projektperioden, fik for eksempel et stemmestyringssystem.

Evalueringen viser dog, at dialogen - både i forhold til testpersonerne og selv fagpersonalet i kommunen - kunne have været bedre. Testpersonerne har således efterlyst mere løbende dialog, mens der har været medarbejdere, der ikke har "følt sig tilstrækkeligt informeret om projektets mål, indhold og forløb" fra start.

Dertil har projektets frirum kollideret lidt med den "normale" måde at gøre tingene på, og der skal således arbejdes på at undgå misforståelser i fremtiden gennem en mere dialogbaseret kommunikation, konkluderes det i rapporten.

Udbredt relevans

Overordnet set har projektet dog været frugtbart, og ifølge Ole Qvortrup Larsen har resultaterne fra "Teknologi i Øjenhøjde" allerede vakt en del interesse hos tidsskrifter og andre offentlige instanser.

Så han er ikke i tvivl om, at det har bidraget stort til "erfaringsskatten" på området, som trods alt er kommet for at blive. For det er ikke længere et spørgsmål, hvorvidt teknologi overhovedet skal implementeres i hjemmene hos folk, der kræver pleje, men hvordan:

- Det er kommet for at blive. Så det afgørende er, hvordan vi nu får det ud til borgerne på den bedst mulige måde, siger udviklingskonsulenten.

  • Hansen_Anne_Vegeberg

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Middelfart, hvor jeg blandt andet dækker det politiske liv og kommunens udvikling - særlig på børn-, unge- og øvrige socialpolitiske områder.