På opdagelse under overfladen: Metaldetektormandens fortidsfund

Niels Martner med metaldetektor og spade på en mark ved Kassemose. Privatfoto

På opdagelse under overfladen: Metaldetektormandens fortidsfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Martner har i et par år gennemtrawlet nordvestfynske marker med sin metaldetektor og fravristet den danske muld værdifuldt danefæ, sjældne mønter, smykker og en hel masse knapper.

Nordvestfyn: - Det er altid spændende at finde en genstand, men det er sjovere at finde ud af, hvad det er. Hvor gammel den er, og hvorfor den nu lige er havnet dér, siger den 54-årige stribbonit Niels Martner.

Han har længe interesseret sig for historie og havde også en metaldetektor, som han har prøvet at finde noget med.

- I 2015 kom jeg i forbindelse med den pensionerede museumsmand, Jørgen Holm, der bor på Svinø. Han fik mig rigtig i gang. Jeg fik også en god makker i Palle Nielsen, og så kom jeg ud på den nordvestfynske marker.

Blystykker fra brandbombe, fundet ved Røjle Klint. Rester af bombe, som britiske RAF-fly dumpede under Anden Verdenskrig over Søgårds marker og Lillebælt efter af være ramt af tysk antiluftskyts. Lettet for lasten lykkedes det flyet at nå hjem til basen i England. De tunge blystykker sad i spidsen af bomben og skulle sikre, at bomben dalede lige ned med spidsen forrest. Der er stadig resten af bombens røde farve. Fotos: Niels Martner.
Blystykker fra brandbombe, fundet ved Røjle Klint. Rester af bombe, som britiske RAF-fly dumpede under Anden Verdenskrig over Søgårds marker og Lillebælt efter af være ramt af tysk antiluftskyts. Lettet for lasten lykkedes det flyet at nå hjem til basen i England. De tunge blystykker sad i spidsen af bomben og skulle sikre, at bomben dalede lige ned med spidsen forrest. Der er stadig resten af bombens røde farve. Fotos: Niels Martner.

Også fundet danefæ

Snart måtte Niels anskaffe bedre udstyr. Det kan for eksempel registrere, hvilken slags metal detektoren er stødt på, og det kan udelukke jernfund.

- Den gamle detektor bibbede utroligt meget, for der ligger mange rester af hestesko, plovskær og andet jernaffald i jorden. Så der blev der mere ro derude på markerne, for jeg kan godt lide fuglesang og den fred og ro, der er i naturen, siger Niels.

Efterhånden som han fandt mere og mere, kom han i forbindelse med museerne for at få oplysninger om de fundne genstande. Han har også anskaffet opslagsbøger for at kunne finde ud af genstandene, deres alder og brug.

Knapper i alle mulige afskygninger har han fundet mange af.

- Særlig sjovt er det at finde danefæ, altså genstande som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi, siger Niels, der har fundet flere danefæ-genstande.

Sådanne genstande tilhører staten og skal afleveres til Nationalmuseet.

12 skilling sølvmønt fra 1622. Fundet på Søgaards mark ved Røjle Klint. Den kan måske være tabt af en velhavende person under en jagt, eller af en officer på rekognoscering.
12 skilling sølvmønt fra 1622. Fundet på Søgaards mark ved Røjle Klint. Den kan måske være tabt af en velhavende person under en jagt, eller af en officer på rekognoscering.

Passioneret hobby

Søgningen efter fortiden blev hans hobby, og han indberetter fundene til Nationalmuseet. Der findes kort over hele Danmark med en blå prik for hvert fund. Prikken henviser til et fund, som er beskrevet.

- Jeg vil gerne bidrage til, at der kommer endnu flere blå prikker, så vi kan få mere viden om vores historie. De kort - se http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ - kan bruges både af forskere og interesserede mennesker.

Niels kan således selv registrere, at der ved gården Katrinebjerg på Røjlehalvøen har været meget aktivitet med bosættelser og begravelser i den sene jernalder i perioden 550-650 e.Kr.

Han har fundet sølvmønter og sølvsmykker. Men endnu har han ikke fundet noget af guld.

- Måske er jeg heldig en dag, lyder det fra den passionerede metaldetektormand.

Artikler er tidligere bragt i Bavnen nr. 1 2018, Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forenings blad.

En bronzefibula fra nyere jernalder 550-650 e.Kr. Tre cm lang. Fundet ved Kathrineberg. Brugt til at holde klædningsstykker sammen. Der er graveret hus- og bådformede symboler, som også blev brugt i den efterfølgende vikingetid. I det område har der været meget aktivitet i nyere jernalder.
En bronzefibula fra nyere jernalder 550-650 e.Kr. Tre cm lang. Fundet ved Kathrineberg. Brugt til at holde klædningsstykker sammen. Der er graveret hus- og bådformede symboler, som også blev brugt i den efterfølgende vikingetid. I det område har der været meget aktivitet i nyere jernalder.
Sølvkors fra 1700-tallet. Fem cm højt. Flot bearbejdet med graveret kors i korset. Fundet på vejen ud til Kassemose Skov oppe på det højeste punkt med flot udsigt. Det kan være tabt dér af en kvinde.
Sølvkors fra 1700-tallet. Fem cm højt. Flot bearbejdet med graveret kors i korset. Fundet på vejen ud til Kassemose Skov oppe på det højeste punkt med flot udsigt. Det kan være tabt dér af en kvinde.
Firkantet kobbermønt fra 1422. Fundet på mark ved Billeshave. Mønten er brugt som smykke eller amulet. Hullet er mærket af slitage fra en kæde. Bemærk det grønne lag patina. Billeshave blev oprettet som hovedgård tidligt i 1600-tallet. Måske har der i området være en bebyggelse eller lille landsby før Billeshave. Eller mønten har været brugt som smykke/amulet i mange år og så tabt dér.
Firkantet kobbermønt fra 1422. Fundet på mark ved Billeshave. Mønten er brugt som smykke eller amulet. Hullet er mærket af slitage fra en kæde. Bemærk det grønne lag patina. Billeshave blev oprettet som hovedgård tidligt i 1600-tallet. Måske har der i området være en bebyggelse eller lille landsby før Billeshave. Eller mønten har været brugt som smykke/amulet i mange år og så tabt dér.

På opdagelse under overfladen: Metaldetektormandens fortidsfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce