Baggrund

  • Efter at seks kvinder er stået frem og har kritiseret jobcentret i Middelfart Kommune, har jobcentret udarbejdet en udførlig skriftlig redegørelse.
  • Konklusionen er, at jobcentret på en række parametre hæver sig over landsgennemsnittet.

Nordvestfyn: I kølvandet på tirsdagens artikel om seks sygdomsramte kvinder, der fortalte om deres oplevelser med jobcentret i Middelfart Kommune, er der opstået uro blandt jobcentrets medarbejdere.

- Det kan ikke undgås, at medarbejderne påvirkes af debatten i pressen og på de sociale medier, skriver Per Rasmussen, chef for jobcentret, i et såkaldt statusnotat til Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune.

Tal fra jobcentret

Den gennemsnitlige varighed af et afsluttet ressourceforløb i Middelfart Kommune er pr. første halvår 2017 på 80 uger, 1,54 år.Tre borgere ud af 159 er for øjeblikket i et ressourceforløb, der har varet mere end fire år. Hvilket er to procent.

I 39 procent af sagerne afsluttes ressourceforløbet med, at borgeren tilkendes førtidspension.

27 procent af sagerne ender med, at borgeren visiteres til et fleksjob.

Det forventes at cirka 67 personer tilkendes førtidspension i år. I 2016 og 2015 var tallet henholdsvis 60 og 29.

Antallet af førtidspensionister udgør 6,6 procent af befolkningen i Middelfart Kommune. På landsplan er det 5,6 procent. 646 personer er visiteret til fleksjob. De udgør 2,6 procent af befolkningen. På landsplan er tallet 2,2 procent.

I alt er 9,2 procent af borgerne i Middelfart Kommune på enten førtidspension eller omfattet af fleksjobordningen. På landsplan er tallet 7,8 procent.

I første halvdel af 2017 er 18 sygedagpengesager fra Middelfart Kommune behandlet af Ankestyrelsen. Én af sagerne, svarende til seks procent, har Ankestyrelsen omgjort. På landsplan bliver 15 procent af sagerne omgjort.

Kilde: Jobcentret i Middelfart Kommune

Uddybende siger han:

- De er da kede af at læse, at de skulle lyve og manipulere. Det er et billede, de slet ikke kan genkende. De er mennesker, som har taget deres uddannelse med den intention, at de gerne vil hjælpe andre. Og rent faktisk har jobcentret i Middelfart et så godt renommé, at vi formår at tiltrække dygtige medarbejdere andre steder fra.

De er da kede af at læse, at de skulle lyve og manipulere. Det er et billede, de slet ikke kan genkende. De er mennesker, som har taget deres uddannelse med den intention, at de gerne vil hjælpe andre.
Per Rasmussen, chef for jobcentret

I notatet fremhæver han en række nøgletal, hvor Middelfart Kommune på flere parametre ligger over landsgennemsnittet, som man kan se i den tilhørende faktaboks.

Per Rasmussen anfører blandt andet, at enhver borger kan indbringe sin sag for Ankestyrelsen, der udstikker den linje, som reformen om førtidspension- og fleksjob skal administreres udfra, og at Middelfart Kommune i første halvdel af 2017 kun har fået omgjort én af de 18 sygedagpengesager, som Ankestyrelsen har behandlet.

Forskellige forventninger

Per Rasmussen oplever, at der er behov for at få en klarere forventningsafstemning mellem borgere og sagsbehandlere.

- De her sager gør stort indtryk på mig, og jeg tænker, at det også giver anledning til, at vi bliver nødt til at være mere præcise i måden, vi kommunikerer med borgerne på.

Med det tænker jobcenterchefen på, at reformen om tildeling af førtidspension og fleksjob har skærpet kravene over for syge borgere, og at man som sagsbehandler over for den syge borger bliver nødt til så præcist som muligt at skitsere den lovgivningsmæssige virkelighed, som jobcentret bliver nødt til at arbejde ud fra.

- I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig, at nogle af kritikerne også rettede fokus mod den centrale lovgivning i stedet for kun mod de lokale jobcentre.

Vi skal følge loven

Per Rasmussen anerkender ikke påstanden om, at jobcentret gradbøjer reglerne for stærkt. Der har været flere eksempler på borgere, hvis helbredsmæssige situation er stationær, og som derfor ikke forstår, hvorfor de ikke hurtigt får deres sag afsluttet.

- Ifølge de regler, som vi bliver nødt til at følge, kan vi først begynde at udvikle på en borgers erhvervsevne, når situationen er stationær, siger han og tilføjer, at han på et mere overordnet plan godt kan forstå, at der er fokus på, hvordan lovgivningen virker.

På det konkrete plan har de seneste sager skubbet til erkendelsen af, at medarbejdere skal have opgraderet kundskaberne ud i at kommunikere med borgeren, om det så gælder den motiverende samtale eller den svære samtale. Så snart det er praktisk muligt, skal medarbejderne på kursus af flere dages varighed.

  • Af: