Højskole ramt af lånekrisen

Brenderup Højskole går mod trenden i en branche i vanskeligheder. Højskolen med forstander Ole Dedenroth i spidsen har fremgang, og skolen har netop indledt et samarbejde med en ny højskole i Nepal om bl.a. udveksling af elever. FOTO: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen

Højskole ramt af lånekrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om økonomien på Brenderup Højskole er god, kan skolen ikke låne penge til renovering og udbygning. Kreditforeningerne smækker låget i

Brenderup: Drømmene og de åbne sind blomstrer på Brenderup Højskole.

Men de hjælper ikke i en kold finansverden, hvor alene begrebet "højskole" får kreditforeningerne til at smække låget på lånekassen i med et brag.

- Vi har en god og sund økonomi, men højskoler bliver betragtet som et dårligt kort, så vi kan ikke få lov at låne de penge, vi gerne vil, til renovering og udbygning af vores skole, siger forstander Ole Dedenroth.

Problematikken er netop blevet vendt på skolens generalforsamling, hvor det kunne konstateres, at en egenkapital på 3,8 millioner kroner og en gæld på 3,7 millioner kroner burde være et godt nok grundlag for investeringer.

I Brenderup ville man gerne renovere dele af den snart 100-årige bygning - og bygge en helt ny værelsesfløj.

Men kreditverdenen har holdt igen de senere år, fordi højskolerne generelt har haft det skidt.

Lokalt måtte naboerne fra Baaring Højskole give op for et år siden og er i dag omdannet til en rytmisk efterskole.

- Men kurven er faktisk knækket for højskolerne. Selv om eleverne bestemt ikke kommer af sig selv, så har de fleste skoler fundet deres niche. Hos os er det musik og mødet mellem forskellige kulturer, der trækker, siger Ole Dedenroth, der oftest har fem-seks forskellige nationaliteter på elev-listen ad gangen.

Højskole ramt af lånekrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce