Hemmeligheden bag Brenderups håndboldlykke

Aldrig har det været sjovere at spille håndbold i Brenderup, er de fem, unge repræsentanter enige om. Fra venstre Mads Emil Hansen, Nicklas K. Jensen, Laura Brendegård Johansen, Katrine Solberg og Carl-Emil Curreaux. Foto: Henrik Larsen

Hemmeligheden bag Brenderups håndboldlykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På to år er dobbelt så mange børn og unge begyndt at spille håndbold i Brenderup, og forældrene står på nakken af hinanden for at støtte og hjælpe til. Lørdag var der stævne, hvor både deltagelse og mad var gratis.

Brenderup: Interessen for håndbold er eksploderet i Brenderup. Træner Christina Fly er en af de frivillige, der har æren for den store fremgang.

Hun er nem at kende. Selv om man ikke kender hende. Hendes navn står på forsiden af den blå træningsdragt.

Hun er en del af noget større. De andre har også navn på deres blå Brenderup-træningsdragter, mens andre ikke har. Det er forældrene. Men de er ligeså vigtige i det håndbold-eventyr, Brenderup har oplevet de seneste to år.

En by som så mange andre, hvis beskedne størrelse gør, at det ikke er nogen selvfølge, at håndbolden blomstrer. Afgørende er, at et tilstrækkeligt antal frivillige ikke bare rækker fingeren op, men også over en længere periode har gejsten til at bruge et utal af timer af timer til glæde for ungdommen.

Det har Brenderup. På kun to år er den henslumrende håndboldafdeling vokset fra til dobbelt størrelse, så den nu har omkring 80 medlemmer. Alle henhørende under ungdomsafdelingen. De voksne har ikke set lyset endnu.

På tværs af køn, alder og hold bliver der hygget igennem i ungdomsafdelingen, der tæller henved 80 medlemmer. Foto: Henrik Larsen
På tværs af køn, alder og hold bliver der hygget igennem i ungdomsafdelingen, der tæller henved 80 medlemmer. Foto: Henrik Larsen

En glad kvinde

Det er lørdag eftermiddag. Christina Fly er midt i et hektisk døgn, som hun er overbevist om, hvordan ender.

- Jeg går hjem som en glad kvinde.

For tredje år i træk arrangerer håndboldafdelingen i Brenderup stævne. Det gør så mange andre klubber også. Det usædvanlige er, at alt er gratis.

Gratis deltagelse. Gratis mad.

Mest usædvanligt er dog nok, at Brenderup overhovedet holder et stævne. Hemmeligheden er, sagt lidt populært, den håndboldfeber, som har ramt byen. En livgivende feber, der smitter og også rammer uden for byskiltet. Det rygtes, at her er der fremgang og rart at være. Flere medlemmer kommer udenbys fra.

Ægteparret Claus (tv) og Christina Fly (th) er en del af den frivillige skare, som på to år har genskabt ungdomshåndbolden i Brenderup. Foto: Henrik Larsen
Ægteparret Claus (tv) og Christina Fly (th) er en del af den frivillige skare, som på to år har genskabt ungdomshåndbolden i Brenderup. Foto: Henrik Larsen

Mere end træner

Christina Fly anslår, at hun bruger fem-seks timer om ugen på at træne U14-drengene. Eller træne er måske ikke et 100 procent retvisende ord, idet hun fortæller, at "jobbet" også indbefatter en del andre og ligeså nyttige ting som de rent håndboldfaglige.

Der er, sagt lidt firkantet, tale om drenge, som er braget gennem teenage-muren med alt, hvad det indebærer af problemer med pinlige forældre og i al almindelighed at være blevet plantet i en verden, som lidt for ofte ikke helt forstår dem.

Som træner står Christina Fly som én, der giver dem lov at slippe energien løs, og måske derfor bliver hun også mere end én træner for drengene. Af og til kan hun næsten blive i tvivl om, hvad der er hendes største rolle. Hvilket hun kun er glad og taknemmelig for.

- Nogle gange kan jeg føle mig ligeså meget som deres mor eller psykolog som deres træner. Jeg tror, det handler om, at når drengene mærker, at man vil dem, ikke bare som træner, men også som menneske, så er det også nemmere at få deres fortrolighed, siger Christina Fly.

Lørdagens stævne havde deltagelse af omkring 150 børn og unge. Klubbens egne medlemmer sluttede stævnet af med også at overnatte sammen, inden flere af dem også skulle spille turneringskamp søndag.

- Sådan plejer vi at gøre, og endnu har der aldrig været nogle konflikter. Uanset, om man er dreng, pige eller spiller på det ene eller det andet hold. Alle hygger sig på kryds og tværs.

Klubben har seks ungdomshold. Op til jul rykkede tre af holdene op i b-rækken. Endnu et eksempel på fremgangen, der også har resulteret i, at man træner tidligere og tidligere og senere og senere for at få plads til al aktivitet.

Tak til forældre

Uden massiv opbakning fra forældrenes side gik det ikke. Den er så stor, at Brenderup til visse udekampe er mere talstærkt repræsenteret på tilskuersiden end hjemmeholdet. Op til weekendens stævne blev forældrene på Facebook opfordret til at melde sig til diverse praktiske opgaver.

- Der gik to timer, så var alle opgaver afsat, og bagefter kom flere forældre og sagde "øv, vi nåede det ikke". Det er til at blive helt høj af, siger Dorte Johansen, formand for håndboldafdelingen.

Erik Møller Hansen, Møllers Fiskehus, stod klar med maden. Hans søn, Mads Emil, spiller på U14-holdet, og ligesom så mange andre forældre giver Erik Møller Hansen gerne en hjælpende hånd med. Konkret ved kvit og frit at servere 400 fiskefrikadeller og 250 fiskefiletter vendt i rasp fra Brenderup Bageren og ledsaget af salat og pommes frites, som halbestyrer Kim Andersen stod for. En menu, der faldt i deltagernes smag. Kun én rynkede på næsen over, at der kom fisk på tallerkenen, fortalte Erik Møller Hansen.

Ifølge Amel Bajagilovic-Viuff, formand for Brenderup Idrætsforening, er hemmeligheden bag håndbold-succesen, at der via de delligerede frivillige er kommet styr og struktur på det hele - og så ikke mindst, at børnene og de unge kan mærke, at Christina Fly og de øvrige frivillige ikke yder en indsats af sur pligt.

Men at indsatsen udspringer af ægte engagement.

Hemmeligheden bag Brenderups håndboldlykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce