SKÆBNEFORTÆLLING: Cong Van blev i Vietnamkrigens sidste dage fløjet til Danmark
MIDDELFART: Cong Van er hans vietnamesiske fornavn. Han var 10 år, da han kom til Danmark i 1975. Men han har også et dansk efternavn:Corfitz-Petersen, og er i dag 35 år og helt igennem dansker. Taler et perfekt dansk, arbejder på en dansk møbelfabrik, MH Stålmøbler i Middelfart, hvor han er robot-operatør.

Han er integreret i det danske samfund. Lystfiskeri ved Lillebælts kyster er hans store hobby, og i det hele taget er det kun hans udseende, der fortæller, at han stammer fra Vietnam.

Faderen skudt og dræbt

Cong Van voksede op i en lille familie i Midtvietnam, men da han var 10 år blev hans far, der var kaptajn i den sydvietnamiske hær skudt og dræbt under en operation. Moderen fik den såkaldte Agent Orange-sygdom af et løvfældningsmiddel, som amerikanerne sprøjtede ud over store dele af Vietnam for bedre at kunne lokalisere de vietnamesiske guerilla-soldater.

Iførste omgang blev Cong Vans lillebror afleveret på et børnehjem, som den danske journalist Henning Becker drev i Saigon, og hertil kom også Cong Van efter en tid at have klaret sig igennem som gadebarn ved at pudse sko, samle affald og småstjæle, når det var nødvendigt.

I begyndelsen af 1975 havde Vietcong indtaget Saigon, og i krigens sidste dage lykkedes det Henning Becker at chartre et fly, som en amerikansk rigmand havde sponsoreret, og med dette fly blev de 30 børn fra børnehjemmet og 210 andre vietnamesiske børn og unge fra et bjergfolk, som var forfulgt, fordi de hjalp amerikanerne, fløjet til Danmark.

Kom til Livø

- Vi kom til Livø, hvor vi fik undervisning af Røde Kors og lærte om Danmark, men de danske myndigheder ville ikke acceptere, at Henning Becker alene havde ansvaret for så mange børn og unge. Det endte med, at børnehjems-familien på 30 børn sammen med Henning Becker kom til en institution i Fredensborg, mens de andre blev indkvarteret forskellige steder på Sjælland, fortæller Cong Van.

Raserede institutionen

- Det blev en turbulent tid. Henning Becker fik status som konsulent, men fik ikke lov at tage sig af børnene, der raserede institutionen i protest. På et tidspunkt havde Henning Becker lånt et sommerhus i nærheden, hvor vi tog til. Men politiet kom og hentede os tilbage til institutionen. Det blev i det hele taget en meget omskiftelig tilværelse for os børn, som på et tidspunkt også brændte institutionen af.

Adopteret i Strib

- Så blev vi splittet. Nogle kom til arresthuse, andre på børnehjem. Jeg havde svært ved at tilpasse mig, men så forlød det, at der var en familie i Strib, der var interesseret i vietnamesiske børn, og jeg kom til Corfitz-Petersen, der var forstander på Egely i Strib. Her kom jeg først på ferie og blev siden adopteret og kom til at leve et normalt dansk liv unden kontakt med Henning Becker og den resterende børneflok. To år senere blev også min lillebror en del af familien, fortæller Cong Van.

Han kom til at vokse op i Strib, startede i fjerde klasse med specialundervisning i dansk sprog efter skoletid.

Han fik 10.-klasses-eksamen og kom i lære som automekaniker og fik svendebrev tre et halvt år efter.

Så aftjente han sin værnepligt, men da det derefter var svært at få job som automekaniker, tog han imod tilbuddet om jobbet som robot-operatør på MHStålmøbler i 1992 og har været der siden.

- Jeg er taknemmelig for min skæbne, og fordi danskerne har taget så godt imod mig. Jeg har aldrig oplevet nogen form for racisme, men er respekteret som en fuldgyldig dansker på min arbejdsplads, siger Cong Van.
  • fyens.dk