Ungerne har ferie i denne uge. Men hvorfor, egentlig?

Efterårsferie: I denne uge vil alle landets skolebørn nyde godt af en uges ferie. De har ild under skoene, og der skal ske noget sjovt i ferien. Forældrene må hænge på og sørge for, at ungerne har det sjovt. Men førhen vidste ungerne godt, hvad de skulle tage sig til i uge 42, og det var ikke noget, de glædede sig til: De skulle grave kartofler op fra markerne.

Efterårsferien hed førhen kartoffelferie, og i 1899 blev det besluttet, at alle børn skulle have fri i denne uge, så de kunne hjælpe til hjemme i markerne.

Allerede i 1823 blev det lovligt at holde børnene hjemme fra skole, når det var tid til at grave kartofler op, men for lærerne var det besværligt at eleverne var væk drypvis, så derfor blev kartoffelferien indført.

 

Ikke nogen yndlingsspise

Kartoflen tilhører natskyggefamilien, som stammer fra Sydamerika. Her er den blevet dyrket og spist i mere end 3000 år.

Kartoflen kom til Europa i 1537, og det var spanske soldater, der tog den med hjem sammen med stjålent inka-guld.

Det tager kartoflen næsten 200 år at komem til Danmark, hvor den lander lige på den anden side af Lillebælt. Fra Frankrig kom protestantiske huguenotter. Deres ærinde i Danmark avr at reformere den katolske tro. De slog sig ned i Fredericia i 1720 og havde altså kartofler med.

Ingen avr særligt imponerede over den grimme knold, der heller ikke smagte særligt godt. Almuen betragtede den ikke som menneskeføde, og brugte den kun til at fodre svin med. Det skal lige indskydes, at ingen var kommet i tanke om at koge kartoflen på dette tidspunkt.

Ifølge Danmarks Kartoffel Museum, der holder til i Otterup, skrev en mindre lærd præst således i sin dagbog:

"I mit sogn er der Gud være lovet ingen så fattige, at de er nødig at spise kartofler".

Pastor Lauritz Minis fra Fyn skriver også således:

"... Og man kunne lettere indføre en ny religion end at indføre potatos".

Først ved første verdenskrig finder man ud af, at kartoflen indeholder meget C-vitamin.

Faktisk var det også kartoflens udbredelse som menneskeføde, der gjorde, at skørbug blev næsten udryddet i slutningen af 1800-tallet.

Kilde: Kartoffelmuseum.dk

  • fyens.dk