- Tænk før du betaler

Lene Larsen er blevet snydt, da hun ville købe parfume af en privatperson på nettet.
Foto: Peter Leth-Larsen

- Tænk før du betaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelfart Politi oplever en eksplosiv vækst i antallet af købere, der snydes på internettet. De fleste sager opklares, men pengene er tabt

Middelfart: - Du får aldrig dine penge igen, hvis sælger ikke sender varen. Brug derfor din sunde fornuft, inden du overfører penge, når du handler med private på internettet.

Sådan lyder opfordringen fra opgavekoordinator på Middelfart Politistation Preben Skytthe, der beretter om en eksplosiv vækst i stationens opgaver med at efterforske bedrageri ved nethandel. Middelfart Politi får nu cirka to ugentlige anmeldelser.

Kriminaliteten flytter sig. Antallet af indbrud er faldet i Middelfart, og det er ikke længere helt så nemt at narre kontanter fra folk. Til gengæld er der opstået nye muligheder på Gul og Gratis, dba.dk og i Facebooks lokale køb-og-salg-grupper, hvor udenbys personer sniger sig ind med falske profiler.

Mand på Sjælland afsløret

Middelfart Politi har denne sommer afsløret en mand fra Sjælland, som har snydt adskillige medlemmer af Facebook-gruppen "Køb og salg i Middelfart" ved at tilbyde nye iPhone 6-mobiler til 1500 kroner. Politiet fandt manden via hans ip-adresse og vurderer, at han ikke er den eneste snyder, der huserer i gruppen.

- Det er mere uforpligtende at snyde folk på nettet, hvor du undgår at stå ansigt til ansigt med den, du bedrager, siger Preben Skytthe.

Efterforskning af bedrageri på nettet tager lang tid - tid som kunne være brugt til traditionelt politiarbejde med for eksempel at opklare indbrud og voldssager.

Det er ikke usædvanligt, at folk får stjålet for flere hundrede tusinde kroner under et indbrud. Bedrageri på nettet løber sjældent op i mere end 5.000 kroner, og ofte er det småting til få hundrede kroner, folk anmelder.

- Vi er forpligtet til at behandle alle sager lige seriøst, siger Preben Skytthe.

Ikke bare sagernes stigende antal, men også den besværlige efterforskning er med til at gøre nethandelen til politiets store tidsrøver.

Typisk sletter den uærlige sælger sin falske profil på Facebook eller andre fora, når vedkommende har fået sine penge uden at sælge sine fiktive varer. Telefonnummeret køber har overført penge til med Mobilepay er som oftest tilknyttet et taletidskort.

Politiet er derfor nødt til først at få rettens godkendelse til at følge pengestrømmen eller sælgers ip-adresse.

Først når den er på plads, kan politiet bede Facebook eller internetudbyderen om at oplyse, hvilken ip-adresse der er knyttet til den falske bruger.

Ip-sporet kan ebbe ud, hvis "sælger" har benyttet bibliotekets computer eller en computer på en virksomhed med mange ansatte.

Hvis forurettede har betalt med bankoverførsel eller Mobilepay, kan banken hjælpe med at finde vedkommende.

Politiet finder som regel altid frem til sælger, der gerne viser sig at have en lang række andre net-bedragerier på samvittigheden. Problemet er blot, at gerningsmanden aldrig har nogle penge eller fortæller, at Mobilepay-overførslen er modtaget for andre, som han ikke vil afsløre.

Selv om sigtede som regel får en straffesag på halsen, ender retten ofte med at henvise erstatningskravet til et civilt søgsmål i fogedretten.

Her har den forurettede heller ikke udsigt til at få sine penge igen, fordi han eller hun ender bagerst i køen af de andre kreditorer, den anklagede også skylder penge til, som for eksempel Skat.

- Tænk før du betaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce