Udsigten slår maden

En mere krydret tilberedning ville hjælpe på den røgede smørfisk.
Foto: Ole Friis

Udsigten slår maden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt er ved det gamle på Hotel Troense, hvor udsigten over sundet hjælper på det svingende niveau i køkkenet

Hotel Troense

En tremasters skonnert er på vej gennem Svendborgsund, da vi kommer til Troense denne lune sensommeraften. Skonnerten må slås om pladsen med de mange mere moderne sejlbåde, der stille og roligt glider gennem farvandet mellem Tåsinge og Thurø. Lidt på samme måde føles det at gå gennem døren ind til restauranten på Hotel Troense.

Alle borde i to lag fra vinduet og havudsigten er optaget, så man skal manøvrere med snilde for at få en god plads. Og vi skal snart finde ud af, at det ikke er de store sejl, der er sat.
Man skal manøvrere med snilde for at få en plads med udsigt på Restaurant Troense .
Man skal manøvrere med snilde for at få en plads med udsigt på Restaurant Troense .
Foto: Ole Friis

Lang ventetid

Vi når at sidde knap tre kvarter, før vores forretter ankommer. Inden har vi dog fået den anbefalede vin og en appetizer fra køkkenet. Et stykke italiensk pølse, som tjeneren siger. Hun ved ikke, hvad der gemmer sig bag den betegnelse. Men vi gætter på en salami og dertil et par blade blandet salat og et lille stykke franskbrød med en frugteddike til. Ikke nogen stor appetitvækker. Det er toastbrød sjældent. Egentlig ikke nødvendigt med en appetizer på det her niveau. Og jeg vil faktisk hellere undvære denne servering uden nogen form for forklaring. Men det skal vise sig, at der ikke er megen hjælp at hente hos aftenens ellers flinke tjenere.
Fakta
Restaurant Hotel Troense

Strandgade 5

5700 Svendborg

Tlf: 62225412

www.hoteltroense.dk

Åbningstider: 12-21

Intet svar på rede hånd

Da forretterne endelig ankommer, er mine rejer og snegle i beurre blanc lidt en overraskelse. Retten minder mest af alt om en fiskesuppe både i smag og mængde, i stedet for en fed sauce på smør og hvidvin. Så jeg spørger tjeneren, hvordan denne beurre blanc er lavet. Men hun siger, at det ved hun ikke, og så går hun. Det er okay, at tjenere på det her niveau ikke ved alt om, hvordan maden er lavet, men man må kunne forvente, at de så vil undersøge det og vende tilbage med et svar fra køkkenet. Men det var der ikke noget af.

Retten var ikke, hvad jeg havde forventet, men både rejer og snegle var fint tilberedt, og med lidt hjælp fra salt og peber på bordet smagte suppen også både af vin og fisk. På den anden side af bordet kom første ret i restaurantens dinér, en varmrøget smørfisk på en grøn salsa. Den var kold og fed i smagen, man kunne ikke smage, at den var røget, og retten virkede ikke særligt gennemtænkt. Noget mere kontrast i retten vil hjælpe den lidt fade smørfisk. Til retterne kom et fad med to halve skiver franskbrød til deling. Brødet var uden karakter og tørt i krummen.

Hvidvinen, der blev anbefalet til retten, var en riesling fra F. E. Trimbach. Alsace-vinen var sød med en fin druesmag. Vi drak den af klassiske hvidvinsglas med grønne stilke.En ældre model, der passede godt ind i restauratens øvrige design, der også er af ældre dato.

Tiden der står stille

Som skonnerten ude i sundet virker det, som om restauranten på Hotel Troense holder fast i fortiden. Men det så ikke ud til at betyde noget for de mange gæster, der næsten fyldte restauranten denne tirsdag aften. Og ifølge tjenerne var det oven i købet en stille aften, vi dukkede op i det sydfynske.

Dog var aftenen ikke mere stille, end at køkkenet lod os vente lidt over en halv time, før hovedretterne var klar. Men noget tydede på, at den ene ret havde brugt lidt af ventetiden på tallerkenen i køkkenet. Kængurufileten, der hørte til hotellets menu, var blevet halvkold, og de uens stykker kød så ud til at have fået lige lang tid på panden, så stykkerne varierede fra rosa til grå. Til gengæld havde tilbehøret haft lidt for travlt. Både gulerødder og forårsløg var nærmest rå og kolde. Den anden hovedret, kronhjortetournedosen, var til gengæld rigtig lækker. Kødet var perfekt stegt, rosa, saftigt og mørt. Tilbehøret var også rigtig velsmagende. Kødet lå på en saftig rødløgskompot, der var smagt til med solbær. Det fungerede rigtig godt som modspil til vildtkødet. Igen måtte vi desværre klare os uden hjælp fra betjeningen. Da vi spurgte til det, vi tror må have været en blomkålspuré, havde tjeneren ikke noget bud på, hvad det var, men foreslog os at prøve, om vi selv kunne smage os frem til det. Når en ret koster 236 kroner, må man som det mindste forvente, at tjenerne kan navnene på det, der er på tallerkenen. Vi opgav at spørge til vinen og tog imod den rødvin, menukortet anbefalede. Det var en Château La Commanderie fra Lalande de Pomerol. En fin vin, dog ikke at forveksle med den berømte Pomerol. Denne er fra oplandet til de populære Pomerol-marker.

Aftenens topscorer

Desserterne blev sammen med udsigten over det idylliske sund aftenens toppunkt. Den kolde jordbærconsommé med melonsalat og hyldeblomstsorbet smagte af sol og sommer og var lækkert komponeret med den bløde jordbærsmag op mod den mere syrlige og skarpe is. Den anden dessert var endnu bedre: Valhrona-chokoladekagen med marcipan og frugt, sorbet & coulis var en rigtig fin afslutning på et noget ujævnt måltid.

Den gamle skonnert med de tre master er for længst kommet sikkert gennem det smalle Svendborgsund. Inde på land er kursen dog mere slingrende. Man fornemmer køkkenets ambitioner, men kvaliteten på tallerkenen kan ikke følge med. Derfor når det ambitiøse køkken på Hotel Troense ikke helt tørskoet i land.

Se tidligere restaurant- anmeldelser på www.fyens.dk/nu/menu

Udsigten slår maden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce