Tjeneren trådte ved siden af

Sortebro Kro er charmerende placeret i Den Fynske Landsby. Betjeningen er dog knap så charmerende.
Foto: Nils Svalebøg

Tjeneren trådte ved siden af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nysgerrig og upassende betjening trak ned på en ellers forrygende mad- og vinoplevelse på Sortebro Kro

Der er ikke mange fingre at sætte på hverken mad eller vin i den smukke restaurant Sortebro Kro ved Den Fynske Landsby. Og hvis det var det eneste, jeg skulle vurdere, kunne denne anmeldelse nemt lande på fem pæne stjerner.

Men når jeg tager ud og spiser med familie, venner eller kæreste, forventer jeg ikke at få tjeneren med til bords. Og slet ikke på den uprofessionelle måde, vi oplevede, da vi besøgte restauranten.

Jeg havde inviteret min mor, og hun var ikke svær at lokke med. Kroen har ry for sin gode mad og hyggelige indretning. Vi så derfor frem til en aften i hinandens og gastronomiens gode selskab. Og aftenen startede godt.

Vi fik serveret tre lækre appetizers: Ristet rugbrød med rygeostcreme på skagenskinke, sprød løgtærte med parmesanost og en syrlig jordskokkesuppe med flødeskum og ristede bacontern.

Men allerede ved vinvalget startede spørgsmålene fra den mandlige tjener.

Krydsforhør

- Hvad drikker du normalt? Hvad kan du lide? Hvordan kan du lide din vin? Hvad har du fået andre steder? Er du sikker på, jeg må bestemme?

Ja, det var vi sikre på. Vi havde valgt tre retter med tilhørende vinmenu, og det er svært på forhånd at vide, hvilken vin der passer til hvad.

Til forret fik vi sprødstegt pighvar med smagfulde morkler, dampet spinat, bagt jordskok og en bisque, der var kogt på fisken. Råvarerne var tilberedt til perfektion, men helhedsindtrykket blev for salt. Hvidvinen, den frugtige, let alkoholiske Saint-Aubin Premier Cru, passede fint til fisken og havde en lækker frisk konsistens.

Vi var blandt de få i restauranten denne aften. En kvindelig tjener servicerede selskabet i det tilstødende lokale, mens vi sad fire i krostuen. Vores tjener havde derfor god tid til vores bord. Alt for god tid.

Da vi fik serveret mellemretten, en cremet rugbrødssorbet med hyldeblomstsaft, agurk og humlestænger, var tjeneren igen klar med nærgående spørgsmål:

- Nå, du sms’er igen? Er det din kæreste? Hvad laver han så i aften? Hvorfor er han ikke med jer ude og spise? Kan han godt være alene hjemme?

Misforstå mig ikke. En tjener må gerne være sjov og charmerende. Men der er en grænse. Og det er ikke gæsternes opgave at bede tjeneren passe sig selv.

Da rødvinen blev hældt op, var han der igen:

- Er du klar? Hvor klar er du? Nå, du synes, glassene er store. Vi kan da godt gå en tur i kælderen og finde nogle, der er større.

De høflige smil og de svar, vi returnerede, blev efterhånden mere og mere anstrengte. Min mors og min samtale blev da også dæmpet betydeligt, efterhånden som aftenen skred frem.

Maden fejlede til gengæld ingenting.

Smuk hovedret

Hovedretten bestod af et mørt, rosastegt stykke kalvemørbrad, flot brunet i siderne, serveret med en smagfuld kalveglace og gratineret kartoffel. Retten var garneret med brøndkarse, bøgehatte, tyttebær, sprøde jordskokker og langtidsbagt selleri. De mange tyttebær på tallerkenen gjorde indtrykket for sødt, og brøndkarsen tilførte ikke retten noget særligt. Men resten var lige i skabet.

Aftenens sidste ret bestod af to serveringer af danske oste med blandt andet syltede valnødder, hjemmelavet knækbrød og ristet frugtbrød. En skøn kombination, der blev suppleret af den kraftige dessertvin, en Burmester White Porto.

Men før vi satte tænderne i anden del af ostebordet, fortsatte spørgsmålene:

- Hvad laver du så til daglig? Nå, så du er journalist. Hvor arbejder du henne? Hvad skriver du om? Du er her måske for at anmelde? Kom nu, du er på arbejde, er du ikke? Hvad synes du om aftenen?

Da spørgsmålene nødtvungent blev besvaret, fulgte et 15 minutter langt foredrag om en tjenerforening, der fik alt for lidt omtale i medierne. Kunne vi ikke lige aftale, at jeg gjorde noget ved det?

Den endeløse række af historier og pågående spørgsmål blev til sidst så trættende, at vi betalte og forlod restauranten uden kaffe.

Det er ekstremt vigtigt, at tjeneren kender gæsternes intimgrænse og hele tiden husker, at de fleste betaler mange penge for oplevelsen - i vores tilfælde 2180 kroner.

Hvor er det ærgerligt, at betjeningen halter så voldsomt, når både råvarer, anretning og vin er i en helt anden ende af skalaen.

Tjeneren trådte ved siden af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce