”Velkommen”, siger receptionisten. Samme hilsen får vi to gange, medens vi vises hen til bordet. På vejen ud følges til dørs med ”tak for i aften og kom godt hjem” både af vores tjener og Hotel Christiansmindes receptionist. Varm entré og sortie på en kold vinteraften.

Vi er tre sultne gæster fordelt på to generationer.

Restauranten har travlt denne aften. Man kan se på lystavlen udenfor, at der er kongres- og mødegæster en masse. Det forhindrer ikke, at enkelte spisende får plads i det hjørne, der ved højlys dag gennem de store vinduer giver udsyn til sydfynske herligheder som skov, strand og sund.

En lille skål koldt smør lover brød, som lader vente på sig, mens kanden med isvand fluks kommer på bordet. Brødet er til gengæld, da det kommer, lækkert rustikt flute. Kernefyldt, lunt og sprødt.

Kortet ”Christiansmindes aftenfristelser” byder på to forretter, én hovedret, gårdoste og sød dessert. Vores tjener fortæller, at man i aften på grund af det store selskab også har tilbud på en to-retters menu: letrøget laks med rygeostcreme og kalveculotte. Den bestiller jeg, medens ledsager bestiller suppe af hokkaido-græskar og grillet oksefilét.

Da tjeneren beskriver den fyldige suppe, spørger vort lille selskabs tredje deltager, om hun i en alder af 93 år må have lov at gå i barndom og få ”en halv portion”, som kortet tilbyder børnegæster.

- Det klarer vi nok, siger tjeneren venligt. Vi venter lidt med at bestille dessert.

Lækker laks og suppe

En rygende varm og flødefyldig græskarsuppe med den smukke orange farve, som det lille løgformede hokkaido-græskar giver, er en lækker begyndelse. Suppen gemmer små stykker bacon og er strøet med frisk purløg.

Min letrøgede laks er heller ikke at kimse af. Tre stykker, rundhåndet udskåret i en centimeters tykkelse, er en himmerigsmundfuld og serveret enkelt med to toppe creme. De er let smagt til med rygeost og toppet med kaviar-gelé. Der er strøet med dild og små sprøde rugbrødstern. Øverst en papirtynd skive agurk - skåret firkantet og på langs.

En god begyndelse.

Vi har til forretten valgt en australsk hvidvin: Chardonnay Coolidge State. Det lille vinkort beskriver kun hel-og halvflasker, men da vi spørger, om vi kan få vinen glasvis, siger vor tjener sit ”det klarer vi nok”. Hvidvinen er lys i farven med frisk og dejlig eftersmag.

Mørt kød på ”skovbund”

Min hovedret, kalveculotten, ligner ved serveringen min ledsagers oksefilet. Begge serveres i store, dybe tallerkener. Hans letrøgede okse er som ønsket perfekt mediumstegt. Min kalv er lækker mør. Begge udskæringer er rundhåndede. Tykke skiver er lagt i lag som en lille ø i midten på en ”skovbund” af forskellige rodfrugter. Toppen er et stort drys brøndkarse, hvis bitterhed er et plus for smagsoplevelsen. Under kalven er et fint potpourri af let stegt oliven, tørret tomat, sød rødbede og overraskende tern af aubergine. Under den letrøgede, grillede oksefilet gemmer der sig persillerod og andre rodfrugter. Tjeneren undskylder: Der skulle have været marv i den tallerken, men det er strøget denne aften.

Min ledsager ser ikke ud til at lide nød af den grund. Begge serveringer har kød og tilbehør på en indkogt rødvinssovs af sirupskonsistens.

Vi lader den fælles skål med små kartofler med skræl i stikken, for selve øen af kød og tilbehør er egentlig nok. Glæder os over den velbalancerede smagsoplevelse.

Vi får lov at få to enkelte glas af den valgte rødvin. Den er italiensk fra La Mira i Toscana. Den er ved første mundfuld krydret, men alligevel til den lette side.

Blommebåd og ostefryd

Desserten ”bagte blommer” frister mig, og ledsager vælger en tallerken med gårdoste. Denne viser sig at være seks eksempler på, hvad små mejerier kan præstere. Dertil tre skåle med sirupsyltede valnødder, små oliven og syltede halve små kumquat-citrusfrugter.

Min søde tand er ikke snydt. I en bådformet skål svømmer tre røde, lune blommer i hvid chokoladeskum på bund af sprød nougat, kiks og lakrids.

  • Fyns Amts Avis

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering