Konkurrencen på god mad er hård i Nyborg - men Restaurant Teglværksskoven er absolut værd at besøge.
Den kulinariske konkurrence i Nyborg er formentlig den hårdeste på Fyn i øjeblikket: To generationer af Lieffroy - Patrick og Jean Louis - har efter deres exit fra Falsled Kro indtaget Hesselhuset og byder her på tre retter for 380 kroner. De gæve knøse på Restaurant Østervemb brillerer med originalitet og lokale råvarer i samme disciplin til 365 kroner, mens Nyborg Strand og Hotel Hesselet har hvert sit bud og hver sin pris til private og erhvervskunder.

Et stykke nordpå er Restaurant Teglværksskoven en tand billigere at gæste, og det er en fin, firestjernet oplevelse. Restaurant Teglværksskoven når ikke de fem stjerner som Østervemb, og det skyldes et lidt uskarpt vinkort, saltbalancen i hovedretterne og anmelderens ønske om en større smagsvariation på en menu, hvor esdragon og karse fyldte for meget. Men det er mindre indvendinger, og 1282 kroner for to gange tre retter med vin og aperitif er absolut rimeligt.

Røget kalvemørbrad

Maden er glimrende, hvad vi fik dokumenteret over de seks retter: Fra appetizeren i form af en lille skål kartoffelmos med bacon og sprøde rugbrødstern toppet med karse til forretterne og den smukke finale.

Medspiserens jomfruhummersuppe var kraftfuld, let i konsistensen og mere end rigelig i mængde (tjeneren lod kanden stå på bordet). Min forret var nok aftenens flotteste: Et bræt med skiver af røget kalvemørbrad, syltet skalotte og masser af luftig sprød salat. Kalven gjorde dog modstand mellem tænderne, skiverne var til den tykke side, og den karakteristiske esdragon gik igen i den ovnbagte kartoffelmos til hovedretterne.

Min medspiser valgte sprængt andebryst fra den faste menu, og det var en solid portion - to stykker rosa og ultramørt bryst, braiseret lår - og min meuniere-stegte torskefilet var lige så saftig og generøst portioneret - og desværre også tilsvarende saltet. Lidt æbleflæsk lå på toppen af fileten - en fin detalje, men lidt løsrevet i forhold til retten.

Tallerkenen var toppet med små svampe og spæde krydderurter, så det var en fornøjelse - og vi fik begge en glohed skål med ovnbagt kartoffelmos med grove sennepskorn. Jeg fornøjede mig med det sidste af min medspisers andebryst og den smags-mættede mousse af kyllingelever. Umami ad libitum.

De to desserter var ren fornøjelse: Min kærnemælkssorbet var syrlig og frisk i kontrast til den delikat, fede crème brûlée med masser af vanillekorn og et tyndt, sprødt lag af karamelliseret sukker. Medspiseren fik en æblegrød - på blandt andet rød Gråsten - en saftig-sprød skive æblekage og sorbet. Flot.

Basis-bourgogne

Den kvindelige tjener stak en vinmenu sammen til os begge, og min var en svulstig, fed og fadlagret viognier fra Fess Parker, en afkølet basis-pinot noir fra Joseph Drouhin i Bourgogne og en let vandet late harvest sauvignon blanc fra Errazuriz - lidt ujævnt, hvor medspiserens var ramt bedre med riesling fra Leon Beyer i Alsace, Bordeaux i skikkelse af Bernard Magrezs Bois Pertus og en shiraz-dreven australsk dessertvin.

Den aldrende anmelder måtte et par gange tage sig bag øret for at høre, hvad tjeneren sagde, men hendes fagkundskab fejlede ikke noget - men lidt mere ud over rampen, tak, og spar ikke på anprisningen af de lokale eller regionale råvarer, når man nu vil det bedste og ligger på Fyn. Vi hørte kun om Gråsten-æblet, som avles af en snes frugtavlere herhjemme.

Vi var blot seks gæster denne tirsdag aften i oktober, hvor vi akkurat fik lysene fra Storebæltsbroen med, inden skoven og mørket lukkede sig om restauranten.

Der havde været godt med gæster til frokost, fortalte tjeneren, og huset i skoven tjener som mødested for både private og erhvervsfolk fra andre landsdele. Teglværksskoven er det økonomiske valg af de to i skoven, mens Østervemb udmærker sig på større præcision og originalitet inde på stenbroen.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Service

Indretning