Pæn uden at være prangende

Restauranten er nærmest en havestue-tilbygning på hotellet på hjørnet af Østre Stationsvej og Jernbanegade. Her er det Josefine Nyby Nielsen, der er ved at gøre restauranten klar til gæster.
Foto: Carsten Bundgaard

Pæn uden at være prangende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaurant Rosenhaven i Odense ligger smult i midterfeltet, når det gælder pris og kvalitet

- Nå, så den smagte også godt, tillod tjeneren sig at sige, da han ryddede af efter hovedretten. Han tolkede den tomme tallerken som tilfredshed og ikke at jeg bare var opdraget til at spise op. Nuvel, helt skævt gik han nu ikke, selv om restaurantbesøget ikke fik os til at danse i ring på vejen hjem.

Vi havde ladet os friste af de kønne ord på internettet, hvor Clarion Collection Hotel Plaza skriver om sig selv: "Vores restaurant - Restaurant Rosenhaven - med udsigt til Kongens Have er af kendere betegnet som en af byens absolut bedste gourmetrestauranter. Det er vi naturligvis stolte over! Men også bevidste om: Om det er til a la carte middag, forretningsfrokost, familiemiddag eller firmafest er der altid krav om, at der i komposition og materialer bygges op til en smagfuld kulinarisk oplevelse for enhver gæst og til enhver lejlighed".

Restauranten - en havestue kunne man kalde den - er en nyere tilbygning i stueplan og er med sin lette konstruktion ganske anderledes end den markante fleretagers hotelbygning, der siden 1915 har knejset på Østre Stationsvej. Nogle få fine stregtegninger med blomstermotiver på den sparsomme vægplads mellem de store vinduespartier udgør udsmykningen. Også loftet er lyst, men kontrasten er det mørke tæppe med blomstermotiver.

Flot udsigt

Udsigten er formidabel, i hvert fald når man som jeg elsker at se andre arbejde og have travlt. Og den lørdag aften, hvor vi besøgte Hotel Plaza, var både den gående og kørende trafik på Østre Stationsvej livlig

En bakke flute, lidt smør og en kande isvand bød os velkommen.

Menukortet er til at overse. Enten vælger man en eller flere retter blandt treretters-menuen eller fireretters menuen.

Min kone nikkede til trerettersmenuen, mens jeg ofrede mig og tog firerettersmenuen i fuld skala.

Vinkortet har mange numre, men lidt overraskende - for en gourmetrestaurant - fristede den ikke med vinmenuer.

Skinke og fisk indgik i forretterne, så vi delte en halv flaske husets hvidvin Domaine les Escasses, som stammer fra Gascogne i Sydvestfrankrig og laves på druerne Ugni Blanc og Colombard.

Det viste sig at være en god ledsager - mild og aromatisk, som jeg sagtens kunne finde på at servere som aperitif derhjemme.

Rokke med problemer

Fristende så salaten ud med et rødt-grønt farvespil: Fennikelstrimler toppet med halve cherrytomater og korianderknips, der blev serveret sammen med en rokkevinge på en rektangulær tallerken. Salaten var vendt i en meget syrlig dressing, som rokken havde svært ved at trænge igennem. Det hjalp, da den fik lidt salt og peber.

Indbydende så også min kones nøddesalat ud, hvor grøn salat, hasselnødder og lufftørret skinke blev serveret med reduceret balsamico. Skinken og nødderne spillede op til hinanden, og saucen var delikat, sagde hun.

Vi ville vide, hvad det var for en skinke.

- Den er vist nok fra Italien, men jeg vil spørge kokken, var meldingen fra tjeneren.

Svaret venter vi stadig på, men til gengæld gik der ikke længe, førend jeg fik min anden forret, skærising med ristede svampe.

Fisken manglede lige et knips salt for at være perfekt, men det er i småtingsafdelingen. Svampestykkerne - og der var en rundhåndet mængde - var stegt helt efter bogen, så både smag og konsistens var til ug. Croutonen, der havde været en tur på panden, var en anelse sej, men passede fint til fisken.

Kokkens valg

Hovedretterne fik vi passende serveret samtidig, min kone fik oksesteak med kartofler, forårsløg og urtesmør.

Kødet var stegt medium til rødt. Og det var kokkens valg, min kone blev ikke spurgt, men bevares hun kunne have åbnet munden. Kødet var mørt og saftigt, men så heller ikke mere. Kartoflerne var lidt vandede, og det grønne skulle have været lidt varmere ved serveringen, mens de bagte rodfrugter var i orden. syntes hun.

Jeg fik stegt due, og den havde bestemt ikke levet forgæves. Saftigt mørkt kød, stegt perfekt - kødet slap benene, som det skulle. Garnituren bestod bl.a. af kogte kartofler, der bagefter var blevet vendt på panden. Ikke nogen himmerigsmundfuld, måske fordi de havde kogt lidt for længe? Fuglen blev serveret sammen med løg og en blomme, må det have været, der havde været en tur på panden, og det var en god ide, en anelse bacon - der var hvinende salt - og en lysebrun sovs, der ville have smagt af mere, hvis ikke den havde været halvkold. Endelig var duen pyntet med foie gras, en blævrende omgang fedtlever uden megen smag.

Til forretten delte vi en halvflaske husets rødvin, Merlot "1755 Estd". En flot rubinrød vin med en kraftig smag. Lidt for skærende i smagen, synes jeg tilbageskuende.

Desserterne var næsten ens

Flækket butterdej med en stor klat vaniljeis imellem blandet op med tranebær, tror jeg det var, og for mit vedkommende serveret sammen med hindbærsorbet. Hertil en creme med mandler. Den let syrlige hindbær gav en afstemt kontrast til den milde parfait, mens cremen hurtigt blev for meget.

Min kones is blev ledsaget af et glas brombærcreme.

Kaffen - serveret i termokande - har jeg kun godt at sige om, dampende varm og bestemt lavet på bønner. Cognacen - en Martell Cordon Bleu - går man heller ikke forgæves efter, når man ønsker en blød og rund cognac.

Vær proaktiv

Jeg gad se de kendere, der efter en oplevelse som vores, vil sætte prædikatet "en af byens absolut bedste gourmetrestauranter" på Restaurant Rosenhaven. Det holder overhovedet ikke vand. Der er for mange detaljer, der ikke er helt i top, til at jeg vil tage så store ord i munden. Og servicen skulle også have en tak i vejret. Hvorfor ikke fortælle, hvad det er, der bliver serveret, og være proaktive, når det gælder vinen.

Måske handler det bare om, at man på Restaurant Rosenhaven får kvalitet for pengene. Selv om vi havde flottet os med vinene, hvad vi bestemt ikke gjorde, ville den samlede regning ikke have nået niveauet på de restauranter, undertegnede og kolleger har givet seks stjerner.

Prisen svarer derimod meget godt til det, en restaurant lidt over middel med rimelighed kan forlange.

Pæn uden at være prangende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce