Spisekortet er lige så enkelt som indretningen er minimalistisk, og derfor er det ærgerligt, når en enkelt - og meget vigtig - del af produktet ikke er perfekt. For så svært kan det ikke være at skaffe et anstændigt stykke kød og stege det i de nuancer af rødt, som gæsten måtte ønske.

For det er præcis i forventningen om en lækker luns kød, vi baner os vej gennem lockoutede lærere i midtbyen og søger læ, varme og proteiner på det lille torv ved Gravene. For to-tre år siden var det et af byens madtempler med en kokkererende ypperstepræst, der havde sin menighed her. Indretningen og stemningen er intakt, og sågar det fikst designede bestik fra brasseriet kan man genfinde i Sezers lokaler.

Ellers bemærker man de samme massive egetræsmøbler, parketgulv og smagfuldt vandskurede vægge fra fordums kulinariske storhedstid.

Men så holder sammenligningen også op. Der er ingen til at modtage dit tøj i garderoben, ingen tjener med stramt forklæde og diskret smil, der siger velkommen og viser vej til det reserverede bord. Det er mere gør-det-selv-princippet, som hersker, og fred med det. Maden smager jo ikke bedre, fordi tiltaleformen nærmer sig De, og retterne kræver lange forklaringer og brugsanvisninger for at kunne nydes.

Proppet køleskab

Der står en salatbar. Der er en flaske af husets italienske vin på bordet, og et større arsenal af specialøl i almindelighed og fynsk bryg i særdeleshed er sat på rad og række ved baren. Ros for det. Og tro ikke, at de serveres lunkne. Der er et proppet køleskab, hvor Leffe og Refsvindinge er marcheret op side om side med økologisk most i mange varianter.

Vi har på forhånd tænkt i rødt kød og salat, så det er ikke os, der forsinker bestillingen lidt. Det er den multitaskende kok-tjener-vært, der har taget munden og hænderne rigteligt fulde. En snes gæster - et par af dem endog af svensk oprindelse - skal serviceres samtidig. Svenskerne både med ale, vin, forret og hovedret, andre med en hurtig burger, så der bliver sendt ekspresbud efter et par hjælpende kvindehænder.

Med panoramaudsigt til både restaurant, indgang, bar og køkken havde jeg ellers glædet mig til at se, hvordan den arme mand ville klare den som enmandshær. Han var klar til at gøre det og lod sig ikke mærke med stress. Tog mod bestillinger og kom med sodavand, isterninger og burgere, mens det kogte og brasede i hans køkken.

Men unægtelig ikke nogen holdbar situation, hvis man er ved at stege en skive oksemørbrad, der både er dyr på menukortet og på hans faktura fra slagteren.

Vi vælger tre forskellige slags kød og salatbar. Finder selv frem til skålene og snupper det vegetariske som forret. Man kunne have valgt f. eks. tigerrejer eller rejecocktail som forret - 50 kr. ekstra. Samme merpris for dessert i øvrigt.

Salatbaren er uden ret mange friskt udskårne grøntsager, men har til gengæld syltede artiskokker, oliven, hvidløg, feta og f. eks. brødcroutoner. Udvalget er friskt, fint kølet og derfor også sprødt. Der er fire forskellige dressinger med cremefraiche og olie.

Mens vi fordriver tiden med at spise den vegetariske skålfuld, er vores retter på vej fra køl til pande. Ved bestillingen var jeg uopmærksom et øjeblik, fordi det var andre, som havde taget over. På et steakhouse ville det være naturligt at spørge gæsterne: - Hvordan vil du have dit kød stegt?

Så det var med en vis skepsis, jeg savede med den takkede kniv i ribeye’en. Yes, den var rød. Men for rød i forhold til kvaliteten af udskæringen. Vi testede hos hinanden, og der var enighed om, at det ikke var mine tyggeevner, som var for usle til at hamle op med bøffen. Den var simpelthen for sej.

- Er alt, som det skal være? Det er sandhedens øjeblik, når man er ude at spise. Skal man sige det, som det er? Skal man mumle o.k.? Skal man sige ja, til noget, der ikke er, som det skal være? Bare for fredens skyld.

- Nej, alt er ikke, som det skal være. Bøffen er sej. Meget sej.

- Jamen skal jeg så ikke stege en skive mørbrad til dig?

Mjaeo. Jo. Ja, bliver det til, og det var da en service, som var til at forstå. Det giver bøfhuset en ekstra stjerne til de to, der ellers var dømt.

  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering