Net uden at være prangende

NU’s anmelder giver topkarakter til desserterne i Restaurant Krinsen.
Foto: Kim Rune

Net uden at være prangende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaurant Krinsen i Svendborg har et godt køkken med mad og drikke til små og store priser

Det er næppe på Retaurant Krinsen, at borgmester Sørensen og co. vil indgå studehandler, for der er flere diskrete hjørner på en banegård i myldretiden end i det meget lyse og lydte restaurationslokale ud til Centrumpladsen.

Der var også et sandt leben af tjenere, som kom piskende med især højreb en masse til vist nok de fleste af bordene i den godt besatte restaurant, og gæster, der var lokket indenfor af slagnummeret, eller som os med et ønske om selv at sammensætte måltidet.

Fint med liv og glade gæster, for vi var denne lørdag aften i februar ikke kommet for at flette fingre, nej det var mere prosaiske behov, som skulle dækkes.
Tjener Esben Vilhemsen dækker bord, pudser glas og gør klar til en ny dags gæster i Restaurant Krinsen, som ligger nederst i Hotel Svendborg - med udsigt til Centrumpladsen.
Tjener Esben Vilhemsen dækker bord, pudser glas og gør klar til en ny dags gæster i Restaurant Krinsen, som ligger nederst i Hotel Svendborg - med udsigt til Centrumpladsen.
Foto: Kim Rune

Lang ventetid

Det begyndte godt, for der gik ikke længe, fra vi havde bænket os ved det anviste bord, til tjeneren kom med en kurv med flute - groft og fint - og smør, vand og menukortene.

Men fra vi bestilte, til forretterne landede på vores bord, gik der hen ved tre kvarter, og det er lige i overkanten. Det betød så også, at vi næsten havde gjort kål på en flaske Riesling Hugel, inden vi begyndte at spise.

Rieslingen - som ikke var den eneste hvidvinsdrue fra Alsace, der havde fået plads på kortet - var en god oplevelse. Den havde fylde og en frisk og aromatisk smag med et strejf af syre. Et heldigt valg, som vi kun havde os selv at takke for. For da vi spurgte tjeneren om råd, pegede hun på husets vin. Hmmm.

Måske kunne vi have lugtet lunten ved bare at have set på kortet. For der stod jo ikke noget om en vinmenu eller "spørg tjeneren om en passende vin".

For nu at fortsætte ad den kritiske sti så skuffede den næste hvidvin, som også var fra Alsace, men lavet på druen muscat. Den sødmefyldte duft fejlede ikke noget, men den var ærligt talt temmelig intetsigende at smage på.
Madanmeldelse fra Restaurant Krinsen i Svendborg
Madanmeldelse fra Restaurant Krinsen i Svendborg
Foto: Kim Rune

Suppe med pancetta

Tre forretter at vælge imellem. Vi smagte den alle. Kartoffel-porresuppen fik topkarakter. Fyldig, aromatisk - som man kan forvente, når porren indgår - og garneret med et stort stykke ristet pancetta. Det saltede, krydrede og røgede italienske bacon satte virkelig trumf på suppen.

Det røgede andebryst var smukt anrettet med nøddesalat og brødflager. Smagen var saftig og fyldig, men måske en anelse sej. Den var lidt svær at skære over, lød vurderingen.
Madanmeldelse fra Restaurant Krinsen i Svendborg
Madanmeldelse fra Restaurant Krinsen i Svendborg
Foto: Kim Rune

Torsk med et twist

Som barn fik jeg af og til kogt torsk, som blev serveret med hvide kartofler og en sennepssovs. Og til påske fik vi skidenæg, altså kogte æg med en hvid, opbagt sovs, rugbrød og purløg.

Erindringen om de to retter trængte sig på, da jeg fik min forret, kogt torsk med pocheret æg, som det kaldes, når ægget bliver slået ud i kogende vand. Men der var slet ikke tale om nostalgi, for torsken lå oven på en selleripuré, kogte porreskiver og en krydret majonæse, mens små stykker porretop kontrasterede de lyse farver. To klassiske spiser - torsk og æg - som havde fået et twist. En flot kreation, hvor majonæsen nok var krydret, men ikke så meget, at torsken druknede, og det samme kan siges om selleripureen.

Klassisk fiskesovs

Niveauet holdt med hovedretterne. Farseret pighvar serveret med blomkålsgranulat, tagliatelle, altså bånd af gulerødder og agurk, samt hvide persillekartofler serveret med en sauce mousseline. En smagsmæssigt meget afbalanceret ret. Og igen kan man sige, at den er et godt miks af nyt og gammelt, hvor ikke mindst klassikeren sauce mousseline (lavet af æggeblomme, smør, fløde og citron) fik roser med på vejen. Men hvorfor skulle vi minde tjeneren om, at der hørte en sovs til retten?

Gris på bræt

Frilandsgrisen blev serveret på et rektangulært bræt. To stykker gris, hvor fra kroppen fik jeg ikke at vide, men det var fra den lidt seje del, kunne jeg smage. Kødet var såmænd saftigt nok, men får altså ikke topkarakter. Det gør det øvrige på brættet. Riletten var en himmerigsmundfuld med saft og kraft, de syltede løg og stegte gulerodsstave havde bid og havde bevaret kraften. De to stykker pommes Duchesse - bagt kartoffelmos - var diskrete i smagen, men til gengæld var sovsen - en fond monteret med foie-gras - helt i top. Kraftig og fyldig smag.

Delikate desserter

Desserterne var af høj klasse.

Tiramisu med appelsinfrugtis og sprød tuille var et flot skue, anrettet som et tårn i flere farver. Smagsmæssigt spillede det syrlige godt op til det søde.

Creme Bruléen - en anden klassiker - blev serveret kold med en kugle yasminis og lidt mørk chokolade. Smukt anrettet, godt håndværk og fine smagsnuancer.

Anretningen er det halve af en god ret. To små mazarinkager - med diameter som en femkrone - i lidt koksocreme, to ringe pocheret pære, lidt karamel og vaniljeis og pyntet med et mynteblad. Smukt og delikat.

Godt med mangler

Vi har meget godt at sige om Restaurant Krinsen. Maden havde gennemgående høj klasse. Der var tale om retter fra det klassiske køkken, som havde fået et moderne twist. Manglerne var få. De går primært på serviceniveauet. Jeg savner vinanbefalinger - vi taler immervæk om tre retter til cirka 400 kroner - og ikke om husmandskost - sådan at den gode mad kunne få lov til at spille sammen med velvalgte vine. Det ville højne niveauet så meget, at fem stjerner var en overvejelse værd.

Net uden at være prangende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce