Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Med stand-in fra Caribien

Restaurant Hr. Hansen i Middelfart byder på flot udsigt og kvalitetsmad.
Foto: Ole Friis

Med stand-in fra Caribien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsigten er fantastisk, stemningen afslappet, men maden har skønhedsfejl på Hr. Hansen i Middelfart

Svigermor fra Vestjylland vil skamrose maden og udsigten, den forvænte fætter fra København rynke på næsen over fisken.

Restaurant Hr. Hansen i Middelfart ligger midt imellem de to yderpunkter, både når det gælder geografi og præstation i køkkenet. Sidstnævnte når fire stjerner, for det er godt uden at nå gourmetklassen, og restauratøren kan give priserne et ekstra nøk på grund af udsigten. Men den er også fænomenal her på en sidste solbeskinnet august-aften, hvor folk i daycruisere stævner ud på Lillebælts sølv. Vi har tjekket menuen hjemmefra og bestilt bord for at teste dagens vegetarret, dagens fisk og børneretterne.

Indehaver Jan Hansen styrer tropperne ude på gulvet - fire yngre kvinder - og vi får det bedste bord ved vinduet og en skulptur af kunstneren Per Hillo. Fiskeretten er ikke dagens fangst fra Hvide Sande som lovet på kort og hjemmeside, men - beklager tjeneren - lysfisk fra Caribien.

- Den er god, hen af rødfisk, lover hun - så jeg holder fast i fisken.

Vegetarretten veksler efter kokkens humør og årstidens grønt, mens retterne på børnemenuen plukker fra de voksnes.

Indehaveren selv foreslår en Beaujolais kølet ned til 12 grader som et lidt utraditionelt akkompagnement til fisk og grønt, så vi dropper rieslingen fra velrenommerede Trimbach, der ellers er en smule billigere og ligner et sikkert hit.

Seriøs børnetallerken

Kokkene arbejder roligt i det åbne køkken, og snart kommer kyllingespyddene til de mindste medspisere, appetitlige anretninger med ristede kartofler, en seriøs salat og - ganske friskt til børn - bagte hvidløgsfed.

Fruens carpaccio på okse er en yderst velsmagende og smuk tallerken, begrebet højere enhed er på sin plads med kombinationen af det rå-marinerede kød, grove parmesanspåner og pænt mange ristede pinjekerner.

Jeg sætter mig med vilje mellem to stole med "Halvt af hver", den største og dyreste forret (125 kroner) med kombinationen af enebærmarineret laks med purløgscreme og en lille skål laks med flødestuvet spinat og ristet brød - et godt, velsmagende valg til de sultne, men de to slags laks skiller sig ikke voldsomt ud fra hinanden i hverken smag og konsistens.

Med flasken i vinkøleren kommer temperaturen ned, og det klæder absolut Beaujolaisen, som går fint til forretterne med sin stringente syre og nøgterne frugt.
Fakta
Hr. Hansen, Havnegade 8c, Middelfart, Tlf. 6441 0097
www. hr-hansen.dk
Åbent alle dage til frokost og aften

Snert af stenbider

Jeg har altid haft svært ved at finde ideen med rektangulære tallerkener, men i dette tilfælde passer retterne i designet, og bestikket kan faktisk ligge stille uden at falde ned. Vegetarretten løber fra blomkålspuré og to slags rødbede, over en sprød rulle med stegt grønt på svampebund til en firkantet gratin af reven kartoffel - altså en reel og velsmagende hovedret med godt bid i det grønne.

Tjeneren - og senere også Google - har svært ved at sætte detaljer på min lysfisk, som er to pæne stykker filet, der er vendt i mel og stegt. Smagen er kødfuld, og fedmen sender tankerne forbi rødfisken til en snert stenbider, uden at det dog bliver kvalmt.

Skuffende kartofler

Jeg sidder med en caribisk fisk med panorama-udsyn til Lillebælt, og nede bag de nye blokke ligger en udmærket fiskehandler, og det er en lidt flad fornemmelse ikke at få et dansk alternativ, når Hvide Sande nu ikke kunne levere varen denne fredag.

De nye kartofler er skuffende vandede og pauvre i smag, og det er skidt for en af en grundpillerne i måltidet, som bør stå rent og klart. De annoncerede tigerrejer på tallerkenen ligner i den grad artsfællerne fra Nordatlanten, og det er en fedtet omgang at pille dem i deres marinerede tilstand. Så jeg opgiver og napper et par i knasende, hel tilstand og spørger ungtjeneren om, hvad man som gæst egentligt skal stille op med dem.

- Man skal pille dem, fortæller hun efter en tur i køkkenet.

- Men de siger, at du ikke dør, fordi du har spist et par stykker, lyder det muntert.

Okay.

Ungerne har spist op (!), og restauranten er ved at være fyldt - akustikken er klar i en grad, så man kan høre bestikket falde ude i køkkenet - og vi napper dessert, og de mindste ser frem til to slags hjemmelavet is med vaffel til børnene.

Fruen får en creme brûlée og undertegnede en Gateau Marcel, en chokoladekage med vanilleis og blommer i rom, og vores vært nikker anerkendende til valget af en Banyuls fra Chapoutier, som fylder glasset med sveskefed sødme.

Brûleen kan, hvad den skal, og gør det godt: Cremet i bunden og brændt knas på toppen, kagen smager af lys chokolade og samler aftenen op i den endelige konklusion: Pænt uden at være prangende.

Virkeligheden er sjovere

Vi tager promenaden ned mod den gamle havn, mens solens sidste stråler gnistrer i højspændingsmasterne ved Sønderskov.

I en af de store motorbåde glider "Vild med dans" over fladskærmen. Virkeligheden er afgjort sjovere, også selv om en aften som denne til 1505 kroner havde sine skønhedsfejl.

Med stand-in fra Caribien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.