Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mama Sophia for en pasta

Filippo anbefaler, at man har god tid, når man besøger hans restaurant, der ligger på hjørnet af Buchwaldsgade og Thomas B. Thriges Gade.
Foto: John Fredy

Mama Sophia for en pasta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den italienske fane bliver holdt højt på Da Filippo, som frister en ensom skæbne på kanten af Odense Havn.

Aftensolen brager ind ad vinduerne ud til Thomas B. Thriges Gade, og det kunne være forklaringen på, at der er gardiner langt op over øjenhøjde. Hvis man vil kigge ud og nyde trafikken til og fra havnen, må man rejse sig, og sådan har det sikkert været, siden Filippo kom til Odense for femten år siden.

Indretningen, som er til den rustikke og kitschede side, har også nogle år på bagen. Der er forskelligt skrabsammen, korkpropper og smedejern i anselige mængder, kaffekværn, en kafferister og en dampradio. Emaljelampeskærme, som de kan findes på et italiensk torv, hænger fra loftet, og italienske berømtheder og filmstjerner holder på sort-hvide fotos øje med livet i restauranten.

Skabt af pasta

Skønheden over dem alle, Sophia Loren, smiler sexet og forarger pigerne med et par gevaldige hårduske under armene. Selv fokuserer jeg nu ikke lige på den forargelige behåring, men skæver mere til de vægtige attributter, som Sophia Loren stolt har omtalt som "skabt af pasta".

Og det er præcis pastaen, som er aftenens store attraktion. Mama mia og Sophia for en stribe forrygende spaghettiretter, vi får viklet os ind i. Brændende varm, totalt hjemmelavet og frisk. Filippo anbefaler, at man har god tid, når hans restaurant besøges. Simpelthen fordi retterne laves efter bestilling.

Linguine gamberini - kæmperejer med hvidløg - og hvidvinssauce på en velvoksen tallerken spaghetti iblandet rucola. Tilpas kogt, tilpas stærk. Det var svært at forhindre rejerne i at springe over på den anden side af bordet, hvor der blev plaget for at smage. Til gengæld kunne jeg så få gaffel i carbonaraen med æg, fløde, bacon og ost. Serveret med samme runde hånd.

Fedt og surt

Fænomenal og fed smag, som man bare ikke kan lade være med at mæske sig i. Og pludselig er det nok. Helt nok, og velsignet var den citronsorbet, jeg var så forudseende at bestille i stedet for en forret. Den skabte ligevægt mellem det fede og det sure.

Nu lokkede Sophia Loren mig til at rode rundt i kronologien og springe via pasta til dessert, men lad os lige returnere til begyndelsen.

Ved ankomsten kunne vi vælge mellem adskillige borde og blev anbefalet at sidde ud mod Buchwaldsgade, "så I ikke får solen i øjnene". Men vi valgte solen i stedet for naboskabet til toilettet.

Nul pizzaer

Der kom omgående vand på bordet. Uden beregning, men også uden isterninger. Vi bestilte drikkevarer og studerede det forholdsvis begrænsede menukort. Fire-fem retter er der at vælge mellem, og sjovt nok er der ikke en eneste pizza at få. Dem kan man så rigeligt købe rundt omkring i byen, så pyt.

En appetizer - bruschetta - blev serveret uden beregning. Friske tomater, rødløg, timian, olie, hvidløg. Det dufter og smager.

Den forholdsvis dyre tallerken med lufttørret skinke, pølse og mortadella er en klassiker, som Filippo frister med, og som andre i restauranten også er faldet for. Det kan næsten ikke blive mere italiensk. Der er syltede artiskokker og soltørrede tomater.

Gaflede en ren

I ren befippelse røg en gaffel på klinkegulvet, og vupti stod tjeneren der med en renvasket fra egetræsbuffeten.

- Det lød som en gaffel.

Sagde han med et smil. Det er da prof.

Den valgte hvidvin lever ikke helt op til det lovede.

Den præsenteres på kortet som en fed Langhe-chardonnay, årgang 2004 fra huset La Morra. Den viser sig at være årgang 2006. Det er skidt. Når man nu har brugt tid på lige at vælge den.

Til forretter og hovedretter serveres det samme brød. Hvidt, kedeligt og næppe af egen avl. I modsætning til vandforsyningen bliver der ikke suppleret automatisk i brødkurven.

Mens pastaretterne er en oplevelse i særklasse, halter det med indtrykket af de to kødretter. Unghanen er så chili’et, at den må skrabes ren for overfladekrydderier for at kunne spises, og oksemørbraden får skudsmålet: For meget ost...

Men pastaen, den kunne godt blive vanedannende, og den sikrer de fire stjerner.

Mama Sophia for en pasta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.