Mørkenborg Kro er gennemsympatisk, men taber en stjerne på betjening og fejl i køkkenet

Det er sjældent trygt at gå ind gennem døren til Mørkenborg Kro: 1970'ernes søndage dukker frem af erindringen med duften af klar suppe, mel- og kødboller og kringle med rosin og sukkerknas.

Mørkenborg Kro i Stillebækkens Morten Korch-land har fint opdateret konceptet med kvalitetsøl fra Coisbo i nabolaget og limousine-kød fra De Fynske Gårde uden at gå på kompromis med oplevelsen af den klassiske kro. Men med kiks på betjening og kød lander dommen på tre og ikke fire stjerner.

Doggy bag til schnitzel

Vi kommer en torsdag aften lidt før klokken 18, og den kvindelige tjener råder børnene til at dele en portion tarteletter, når de også skal have en hovedret.

Et selskab på syv midaldrende gæster indtager nabobordet, hvor herrerne får stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler, mens selskabets enlige kvinde napper en schnitzel, som fremkalder forslaget om en doggy bag.

Man bliver mæt, men månedsmenuen er ifølge den kvindelige tjener lettere og mere ovre i gourmet.

Forretterne er flotte: Tarteletterne er x-large med rigeligt og mildt hønsekød, jeg får gravad laks, som er smagfuldt mør med sennepskant fra rævesovsen, og prøver også en luns af medspiserens rimmede laks, som bekræfter indtrykket af nænsomt tilberedt fisk.

Et andet større selskab kommer og trækker ind i et selskabslokale, og det er måske årsagen til, at tingene skrider i køkken og service.

Vi begynder at holde igen med Coisbos Urban Haze og napper vand fra patentflasken. Min mobil har mistet forbindelsen til omverdenen, men i kulinarisk forstand er vi godt forankret med øl, hyldeblomstsaft fra Hårslev Møllegård og bøffer, der for ikke så længe siden har græsset uden for Morud.

Gennemstegt mørbrad

Vi er omtrent en time henne, da kødet ankommer. Min tallerken er varm, bøffen ligger med grillstriber, forårsløg og stegte, grønne asparges - dejligt.

Men tilbehøret lander i etaper, så medspiseren når at begynde på kartoflerne til det stegte flæsk. Jeg venter på de hjemmelavede fritter, og de er fine med flagesalt, som entrecoten også er toppet med. Bearnaisesaucen er håndlavet med store stykker esdragon, som giver et fint, let brændende touch af anis, fritterne har knas og alt er godt, indtil jeg får lov at smage medspiserens kalvemørbrad.

Kokken har aflivet dyret for anden gang ved at stege mørbraden DSB-brun, så man kun aner en rosa skygge inderst, det er tørt, uden smag og skåret skævt.

Det stegte flæsk (til overkommelige 138 kroner) er til gengæld sprødt, persillesovsen er i skabet med smørbolle, som vor mormor lavede den, og masser af grønt drys. Børneretten nuggets har fået hjemmelavede fritter og velturnerede gulerødder med grøn top, men tarteletten er det absolutte hit til publikum i den aldersklasse.

Rod i betjeningen

Den modne tjener kan godt se, at det meste af kalvemørbraden ligger tilbage og spørger til årsagen. Hun tilbyder, at kokken kan stege en lille ny version i rosa, eller at medspiseren kan få en dessert på husets regning. Vi er nu et par timer henne og i et limbo, men det ender med desserten, som hører til månedsmenuen.

Den unge tjener virker usikker, og vores bord er kun ryddet halvt, så medspiseren får desserten med to sovsekander på den ene side og en tallerken med de sidste fritter og nuggets til den anden. Hun er ikke begejstret for rabarberkompotten, stykkerne er grove. Jeg får lidt rabarber sammen med de flager af kokos, som er drysset over: De mangler sødme og er som spånplade i teksturen.

Vi betaler 1123 kroner for et måltid og en aften, som begyndte nydeligt og havde gode sider, men står forpjusket tilbage med for mange fodfejl.

Tre stjerner ærgrer denne anmelder, for ambitionerne og råvarerne er gode, og mit gæt er, at Mørkenborg Kro på bedre dage vil være en revitaliseret udgave af 1970'ernes oplevelse som lokalt samlingspunkt med solid kost til fornuftig pris.

  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering