Madanmeldelse: Med schwung og hvide duge

Foto: Trondur Dalsgard

Madanmeldelse: Med schwung og hvide duge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaurant Skovbakken Zoo i Odense har fået en weekendfætter med fast menukort og stil fra dengang, det gerne måtte være fint.

Hvis nu brasseriet var et orkester, ville det ikke være de store tunge Beethoven-symfonier, der var på repertoiret. Faktisk kunne nogle få velvalgte musikere underholde med et kækt repertoire. Let fordøjelige toner, uhøjtideligt og muntert.

Restaurant Skovbakken har et gedigent program, men har også ambitioner om at tiltrække andre publikummer end dem, der er til det helt klassiske. Fordums storhed og stolte traditioner står man ved, men det forhindrer ikke, at der sniger sig en fræk musicalfætter ind med et lille popnummer.

Brasseriet. En frisk restaurant i gadehøjde. Hurtige fadøller over disken, larmende køkken, folkelig stemning og alligevel hvide duge.

Selv om man i mere end hundrede år har serviceret det gode borgerskab her ved porten til Fruens Bøge og altid har været tæt forbundet med Odense Zoo, kan man godt have ambitioner om at være med på noderne. Torsdag og fredag spiller en brasserie-trio. Med fast partitur hver måned, og i dette tidlige efterår har værten Lars Knudsen ikke kunnet stå for fristelsen til at underholde med årstidens svampe. Trøfler, trompethatte og kantareller myldrer på toppen af hovedretten - unghane fra Allégården. Foretten er baseret på årstidens høst af rodfrugter, og på dessertens citronroulade blinker et sæt øjenvipper af orange morgenfruekronblade og ønsker god appetit. Det spiller.

Skovbakkens kantede fremtoning med tårn og pudsede facader ligger som et fejlcastet bygningselement på boulevarden. Forklaringen er den lidt sære, at restauranten tilhører den tidligere zooejer og direktør Birthe Jensen.

I dag er der udsigt til bagsiden af Oceanium. Det var mere vildt i gamle dage, hvor flamingoerne trippede omkring. Der er et uforløst potentiale i placeringen, og med tiden skal det nok blive realiseret.

At Skovbakken tager sit brasserie og sit værtskab alvorligt, vidner ankomsten om.

- Velkommen. Kan jeg hjælpe jer af med overtøjet?

Allerede i vestibulen har aftenens tjener spottet os, og vi bliver guidet til det bedste bord med haveudsigt.

Levende lys, hvide duge, stofservietter, friske blomster de rigtige glas. Tyst charme, og hurtigt er de bestilte drikkevarer på bordet. Pinot gris fra Alsace - lidt knebent afmålt, og den måtte godt have været koldere.

Appetizeren kommer kvikt og præsenteres som ørred fra Storebælt, rygeostcreme, dild, frisésalat på hjemmebagt rugbrød. Den fint præsenterede fisk spørger vi lidt ind til: Den er vokset op i havdambrug. Den lille ret ligger som fugleæg i en glasrede. Den koldrøgede ørred og rygeosten er en mundfuld, som lover godt. Røgsmagen delikat, skarpheden i osten pikant.

Det gode brød

Brød skal der på bordet, og første sending er kuvertboller, langtidshævet med sprød skorpe og langtidshævet krumme. Det er populært og bliver slugt næsten lige så hurtigt, som sildene forsvinder ved søløvefodringen. Det bløde, rørte estragonsmør er lokkende lækkert.

Sellerisuppen er cremet uden at være overfed. Persilleolien er en flot detalje, og så giver den smag. Sprødstegte bacontern går man ikke fejl af, og vi vælger at lægge butterdejslinsen med anderillette i suppen.

Min særbestilling af gravad laks viser sig at være superfriske håndskårne skiver af norsk laks på surbrød. Den rå fisks bid er intakt, smagen blid, og hvis man ikke havde spurgt så meget, ville man ikke have gættet på, at det var en opdrættet fisk.

Begge hovedretter - den særbestilte bøf og brasserie-hanen - har begge den ulempe, at garnituresvampene er saltet for voldsomt. Angus-bøffen var bestilt "bleu" og kom rosa. Bøffen var uden sprød stegeskorpe, og derfor var der ingen umami-smag.

De to unghaneklumper fra Allégården var ikke sprødstegte og manglede struktur. Garnituren og saucen rundhåndet saltet.

Desserten med citronroulade, sukkerknas, sorbet, guf og flødeskumstoppe vil nogle nok sætte i bås som mormorrepertoire. Og hvad så? I vores familie har vi en mester i roulader og citronfromage. Skovbakken lever op til mormortesten og serverer en skive roulade uden beregning til den dessertløse gæst.

Fire fede stjerner, på vej mod de fem.

Madanmeldelse: Med schwung og hvide duge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce