Vintapperiet i Svendborg har tilført sin café en aftenrestaurant, der også dufter af, at man befinder sig på ferie i Frankrig og Italien

Vintapperiet, som Frederik Crone fik idéen til sidst i 1990'erne, er stadig en oase med mad og drikke i en historisk gammel købmandsgård. Frokoststedet, hvor man kan købe øl, vin og spiritus fra Europa til Caribien, har nu åbnet et brasseri med aftenmenu.

For to år siden overtog Nelli Tversted stedet, og hun står for restaurantudviklingen af den franskinspirerede café/butik i Salig Simons gård.

Den gamle bindingsværksgård i skæret af levende julelys er en perfekt ramme om en decemberaften. I julens navn er der to tavlemenuer, skrevet med kridt på den store vintønde udenfor. Vi tre, der skal ud at prøve caféen som aftenrestaurant, har allerede valgt årstidsmenuen frem for den mere julede.

Fire retter venter indenfor. Godt, vi har reserveret bord, for de andre pladser er allerede fyldt med spisende gæster. Koldt vand i hvid højhalset stendunk sættes på vores bord, og vi får menukort, så vi kan repetere, hvad vi skal have. Nelli Tversted serverer selv og beder om tålmodighed, for hun har kun én kok i køkkenet. Vi vælger efter hendes anbefaling hvidvinen, der passer både til forretten af økologiske beder og hovedretten, som er stegt kylling: En Belleruch fra Côtes du Rhône-distriktet i Frankrig. Den er halvtør, lys i farven og har en frisk duft af æble.

Vores mandlige ledsager vælger rødvin, fordi vi også skal have franske oste og chokoladekage til dessert. Da han vælger at få skænket i glas, smager han både tapperiets italienske primitivo og en rød Côtes du Rhône. Får lov at prøvesmage - og det ser ud til, at begge smager ham.

Så er forretten der. Smuk at skue på sin store, runde tallerken. Friske rødbeder, papirtyndt skåret, ligger som et tæppe med rucolasalat og stænket med en dressing af fed, mørk balsamicoeddike. I midten ligger en firkantet saltbagt rødbede. Så er det, jeg er ved at vende på tallerkenen. Som absolut kræsenpind, når andre svimler over fåre- og gedeoste, får jeg at vide, at den runde "snebold" af friskost oven på beden er fransk gede- og fårefriskost (to i én), rørt med creme fraiche. Friskostkuglen har en kæk"hat" af en lysrød marineret rødbedeskive. Jeg beslutter at gå til får og beder uden hysteri. Ganske rigtigt: Den bløde creme fraiche og krydderierne lader også mine smagsløg gå i ged uden skaberi. Kokken har formået at balancere mellem salt, syrligt, fedt og sødt i den forret.

En himmelskøn skysovs

Hovedretten serveres. I en stor skål hviler to runde kyllingelår, møre og stegt med ben, på en lys, lidt fad kartoffelmos. Det med mosen anes næppe, for der er himmelhøj lovprisning af vin- og skysovsen. Den er stærkt smagende af hvidvin og cognac og krydret med estragon og kørvel. I den vugger bittesmå champignonhoveder med megen svampesmag. Kørvel er også drysset på toppen af kyllingen som grøn sne.

Vi er mætte, men kun halvvejs i menuen.

På et lille træbræt er der mere af det dejlige, knasende brød. Tre franske sødmælksoste er lagt på parade: En fast, blød og lidt sød ost, en lige i plet-lagret mild, parisisk brie og en blåskimmelost fra den franske provins.

Det kolde vand i krukken skiftes flere gange, og vi springer kaffen over. Også selv om vi ved, der er chokoladekage i vente.

Flyvende desserttallerken

Den runde desserttallerken med den lille fordybning i midten minder ikke så lidt om forestillingen om en ufo fra det ydre rum. En smagfuld lille, rund chokoladekage - sprød udenpå, blød indeni - ligger og suger alt godt fra tre slags bær: Kirse-, sol- og brombær, der er råsyltede i en saft tilsmagt med kanel og nelliker. Dermed slutter middagen med lidt julesang for smagsløgene. De har i det hele taget været godt underholdt gennem fire retter, som fås for 300 kr.

På Vintapperiet, er vi enige om, føler man sig på samme tid hjemme og på rejse til andre lande. Det er en lille madoase. En perle, som den aften fik tre stamkunder mere.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering