Madanmeldelse: En retur for to til Capri

Autentisk, italiensk stemning hersker på Ristorante Capri med frit udsyn til køkkenet. Øjnene kan gå på opdagelse i mængder af kitsch.
Foto: Kasper Løfgaard

Madanmeldelse: En retur for to til Capri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ristorante Capri er på godt og ondt italiensk - i hvert fald frem til den bagte kartoffel

Capri strutter af liv og gæster på en torsdag aften, og det er en fornøjelse at opleve, når man lige har passeret No. 61 med skarp bistromad og den eksorbitant populære konceptrestaurant Flammen. Der er heldigvis stadig kunder til Capri, som gennem 34 år har leveret italienske klassikere til fynboerne med indehaveren Francesco Aversa still going strong.

Capri kunne vinde Giro d'Italia, når det gælder kitsch: Gæsten bliver mødt af små Fiat Abarth og andre modelbiler (de sælges fra restauranten), og under loftet står vinkasser, fede engle og statuer, der kigger på gæsterne, som sidder klemt og hyggeligt.

Autentisk, italiensk stemning hersker på Ristorante Capri med frit udsyn til køkkenet.
Autentisk, italiensk stemning hersker på Ristorante Capri med frit udsyn til køkkenet.
Foto: Kasper Løfgaard

Støjende naboer

Vi har kighul til køkken og bar, og nærmeste naboer er fire veninder i højt humør. Vi bestiller antipasto misto og røget laks med krebsehaler oven på aperol/spumante (til beherskede 39 og 42 kroner).

Forretterne er glimrende: Et par stykker fin skinke, salami og gode oliven i rå mængder olie, mens medspiserens laks er godkendt. Vi har bestilt en halv liter af husets hvidvin (det er billigere end to glas, råder tjeneren), og den smager italiensk på den lidt rå måde.

En mor og hendes datter har nappet den af Francesco anbefalede oksefilet på 400 gram, anmelderen var fristet af grillstriber, men slår et sving udenom på grund af den bagte kartoffel, som følger med - af samme grund blev tilbuddet om to retter for 225 kroner kantet af.

Mor og datter beder om et andet bord - de fire unge kvinder underholder ganske højrøstet med anekdoter om fyre fra A-Bar - og tjeneren foreslår os venligt det samme. Kvartetten har kun sodavand på bordet, så hun kan ikke rigtig gøre andet.

Autentisk, italiensk stemning hersker på Ristorante Capri med frit udsyn til køkkenet. Øjnene kan gå på opdagelse i mængder af kitsch.
Autentisk, italiensk stemning hersker på Ristorante Capri med frit udsyn til køkkenet. Øjnene kan gå på opdagelse i mængder af kitsch.
Foto: Kasper Løftgaard

Overmoden rødvin

Hun tager vores glas med over i et sidelokale, hvor vi får karaflen med rødvin til hovedretten. Husets rødvin har en temperatur, så man overvejer, om det er værd at spendere ugens genstande på sagen - den har overmoden frugt og mangler spændstighed. Karaflen taber til Sundhedsstyrelsen, men hvidvinen kan udmærket følge hovedretterne.

Min saltimbocca alla romana er to fine stykker kalvefilet, flot rosa i midten, med et stykke skinke, lidt tomatsauce og grønt på toppen. Medspiseren får samme i udgaven med gorgonzolasauce, og den er fin, men dåseasparges på toppen gør ikke noget godt for retten.

Min ret er rustikt krydret med strimler af gulerod, men det er den store slags, hvor man ender med at sidde med tør fnuller i munden, langt fra det friske og spændstige, som formodentligt var intentionen. Begge kødretter er underkrydrede, og med mildt kalvekød bliver de lidt ferske - og det er svært at justere maden ind i dunkel belysning med dårlig salt.

Universal-tilbehør

Dagens kartoffel er af den bagte slags, så det ender alligevel med et frontalt sammenstød. Den er åbenbart universaltilbehør på stedet denne aften. Omvendt kunne vi jo have spurgt efter tilbehøret, men vi kan rigeligt spise os mætte i kød og salat, og jeg nærmest pligtspiser af det pæne fad med rustikt skåret salat, agurk og løg, som vi har fået ved siden af.

Medspiseren er mæt, men tiramisu er omtrent obligatorisk for hende på en italiensk restaurant. Dessertkagen er svampet og sød, men jeg savner et skud fra likøren til at give den kant. Min café americano i form af sort kaffe i et krus er hverken til at juble eller græde over, så jeg skulle nok have valgt en espresso i stedet.

944 kroner koster to returbilletter til Capri uden de store udskejelser på den vinøse konto. Næste gang springer jeg formentlig på tilbuddet om to retter for 225 kroner - bagt kartoffel eller ej - eller vælger en pastaret med en nastro azzurro på flanken.

Stemningen i det lille stykke Italien midt i Odense er den samme, og den slags er et godt og berettiget tilbud i mængden af skarpe bistroer, 15 slags kød for 199 kroner og de finere restauranter i byen.

Den anmeldte aften bliver til tre pæne stjerner. I den mere økonomiske model med en pastaret og en italiensk pilsner kunne det formentlig godt snige sig op på fire.

Madanmeldelse: En retur for to til Capri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce