Madanmeldelse: Det simple og søde liv

La dolce vita, Bangs Boder i Odense.
Foto: Kasper Løfgaard

Madanmeldelse: Det simple og søde liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enkelt latinerkøkken, som vor mor gerne ville have lavet det hjemme i Calabrien - mad og vin i tæt dans med mode til mænd og lidt til kvinder

Det er sådan et sted, man godt kan gå forbi uden at lægge mærke til det. Selv om jeg har været adskillige gange i HCA-museet og Lotzes Have denne sommer, har jeg ikke registreret, at der er åbnet en café/restaurant/modeforretning. Store specialdesignede bogstaver fortæller ellers, at her leves "det søde liv".

"La dolce vita" har i godt tre måneder fristet et liv i de tidligere butiks- og lagerkvadratmeter i Bangs Boder. Hvis man ser noget med kontormontering og ægte tæpper for sit indre blik, er det ikke helt forkert.

For det er i det tomme lejemål efter hæve-sænkeborde og tyrkiske tekstiler, der nu bliver fristet med lækkerier til kropslig nydelse. Indvendig og udvendig. Noget så specielt som en café-restaurant med tilhørende tøjforretning breder sig i de store og højloftede lokaler. Et mix af nyt og gammelt - beton og tømrerhåndværk præger indretningen.

Værten har selv været på spil med sav, gulvafhøvling og tryklufthammer, og nu er det den sidste finish - og kunderne - der mangler. Søndag har vi bestilt bord og ankommer som de eneste gæster. Ikke de bedste odds for en vellykket aften, men efter et par timer er vi på vej hjem. Cyklende, i godt humør og ganske imponerede over maden, men med noget trætte trommehinder.

På disse kølige breddegrader er italiensk stadig for begyndere, og vi har været på et verbalt krydstogt gennem store dele af Italien - med fokus på det nederste af støvlelandet og Sicilien.

Med afstikkere til Milano og et svip til Næstved og Karrebæksminde, hvor familien og Leandro også har slået deres folder.

Punto. Punktum. Det er en madanmeldelse. Concentratione.

I og med, at vi er ene om at skulle leve det søde liv denne aften, antyder jeg - belært af italienske hosteria-traditioner - at værtsparret kan foreslå et par retter, det har spidskompetence på her og nu.

Men nej, det er o.k. at vælge fra kortet. Jamen så kom med muslinger og antipasto til forretter. Oksemørbrad og gamberoni (vietnamesiske kæmperejer) ledsaget af risotto.

Muslingerne kommer i en høj glasskål. Ikke dampende, men varme. Kogt med hvidvin. Danske blåmuslinger. Passende bid og krydret med lime, hvidløg og urter. Et fint mix af syre, fedme og fisk i den sauce, som fornemmes på skaldyrene. De slipper let og er nemme at spise med fingrene.

La dolce vita, Bangs Boder i Odense.
La dolce vita, Bangs Boder i Odense.
Foto: Kasper Løfgaard

De rigtige råvarer

Antipastoen har to gange parma. Skinke og ost. Plus en lufttørret salami (pancetta) og en mortadellatype. Pecorinoen er den klassiske variant, og begge oste er som pålægsskiverne friskskårne. Der er sat en ære i at have de rigtige råvarer. Grillet, syltet artiskok er sammen med lidt oliven det vegetariske islæt. Begge dele i en kvalitet, som er langt fra vakuumpakken.

Det ledsagende brød er hvidt, langtidshævet med et strøg af krydderier, salt og olie. Tydeligvis hjemmebagt. Der er styr på bagningen, og måske skulle man have valgt en af de pizzaer, Leandro selv snakker henført om. Den tager vi en anden dag, måske som selvhenter med 20 procents rabat.

Der bliver lidt stille, da hovedretterne kommer. Der er ikke fedtet med de grillede rejer, der kranser tallerkenen med kylling og risotto. Det lykkes mig at harpunere et par eksemplarer, og de er både spændstige og delikate med en bid chilikrydret ris.

Samme tilbehør er i en skål ved min oksemørbrad, der er præcis så øjenvippetyggemør og rød som lovet. Det brankede, kvadrerede mønster både dekorativt og smagsforstærkende. At køkkenet p.t. har problemer med udluftningen, kan man ikke et øjeblik være i tvivl om. En tåge af stegeos - grillrøg - indtager både restaurant og showroom.

Fire-fem skiver grillet aubergine er lagt ud ved siden af kødet. Et enkelt basilikumblad er umotiveret dalet ned på tallerkenen, og basta.

- Og nu er er I måske klar til kaffe og dessert?

Dessert nejtak. Cappuccino, jatak. Den viste sig nu at være et vandet finito, der sammen med en forbavsende lemfældig service og prisen giver en samlet stjernehøst på fire.

La dolce vita, Bangs Boder i Odense.
La dolce vita, Bangs Boder i Odense.
Foto: Kasper Løftgaard

Madanmeldelse: Det simple og søde liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce