Lækkerier med forhindringer

Thomas Pedersen driver både Brasserie Klitgaard og Restaurant Klitgaard. Med et højt ambitionsniveau. Samdriften betyder, at der på brasseriets forenklede spisekort kan fremtrylles overraskende billige gourmettilbud. Det betyder, at man gør klogt i at bestille bord, for der er tit rift om pladserne. Ikke mindst dem ved vinduerne med udsigt til byens liv.
Foto: John Fredy

Lækkerier med forhindringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brasseriet Klitgaard hitter vildt med et tilbud, der gør det muligt at forkæle sig selv til fortovspriser.

Brasseriet Klitgaard, Odense

Solen skinner på Brasseriet Klitgaard. Vejret har ikke kunnet være bedre for den nyåbnede fortovs-restaurant, hvor et lækkersultent publikum på det seneste er væltet ind og har ladet sig forkæle med en treretters menu til bare 200 kr.

Det klitgaardske tilhørsforhold både forpligter og gør det muligt at frembringe retter til en fornuftig pris. Gourmetrestauranten ligger lige ved siden af, og de fine råvarer kan man deles om.

Som det er brasseriets ånd, er alt mere uformelt end på en restaurant. Man går lige ind i en velvoksen bar, som både fungerer som sådan og som er stedet, hvor man kontakter personalet. Spisekortet er til at overse. Slagtilbuddet er de tre retter, hvor der er tre af slagsen at vælge mellem. Suppe, laks eller lufttørret skinke. Hane, okse eller fisk. Rabarbertærte, chokoladebrownie eller æwlekage.

Men før vi kommer i nærheden af dagens fristelser, skal vi lige en tur gennem en ikke særligt opbyggelig samtale omkring bordbestillingen. Sædvanligvis har jeg den noget vattede holdning, at jeg ikke orker at besvære mig over småting. Eller i det hele taget besvære mig. For man bliver så fordrejet af det, at et ellers hæderligt måltid forvandler sig til en pinefuld affære.

- Vi har bestilt bord til to.

Bestilt bord?

En serveringspige fjumrer lidt med en lap papir, og uden den store overbevisning bliver vi henvist til bord 1. Det viser sig at være maset op ad væggen ved personalets passage fra baren ud i lokalet.

- Der er et par vinduesborde, kunne vi ikke???

- Nu skal jeg spørge.

Der bliver både spurgt og hentet en overserververingspige.

Svaret er nej. Umuligt. Man skal bestille vinduesbord. Slut færdig.

Affærdigende og lettere nedladende. Ikke antydning af et opblødende smil. Man har oplevelsen af en nultolerance-politik. Tag det bord eller forsvind. Der er andre, som gerne vil til. Den fornemmelse er ikke til at tage fejl af, og det er SÅ tæt på, at vi skrider.

For lige at gøre det med bordbestillingen færdig, så var det jo en ærgerlig fodfejl, at et par venner fik lige præcis et af de vinduesborde, som vi havde peget på. Og de havde ikke bestilt - på præcis samme måde som os. Det er hverken professionelt eller venligt.

Efter tre kvarter kommer min laks og medspiserens tomatsuppe. Den røgede fisk er blød og lækker. Ikke skåret i skiver, men tre store terninger. Fennikelsalaten giver et pift af lakrids. Det er tre himmerigsmundfulde.

Suppen er den kolde variant med tomat. Pikant. Dejlig tomatsmag. Synd, at den er lovlig heftigt krydret. Med chili og hvidløg. Jeg har det fint med, at den bider lidt, men jeg nøjes så også med at smage.

Til forretten er der to hvidvine at vælge mellem, hvis man ikke vil have en hel flaske. Pr. glas er prisen 50 kr. for den chilenske Sauvignon Blanc. Bagefter får vi en temperamentsfuld spansk tempranillo, alt for varm og til 275 kr. Vi skulle have bestilt en isspand, men orkede ikke at se på flere sure miner. Sådan en hurtig tur i byen på en hverdagsaften burde man have holdt sig til det sikre. En kold øl.

Det er et køtilbud

Oksestegens rosa skiver, grønne asparges og nyoptrukne minigulerødder. Delikat. Mørt, rød-rosestegt kød. Sprøddampede grøntsager. Arrangeret med et forførerisk kunstnerisk touch. Tydeligvis det, aftenens yngre publikum af fortrinsvis kvinder er kommet for at lade sig forkæle med. Over for mig bliver der sagt "hold da op" til den valgte hovedret, unghanen med skummende sauce.

Vi finder egentlig aldrig ud af, hvem, der serverer for os. Der var fire eller fem unge uprøvede serveringspiger inde over, og man skal gøre opmærksom på sig selv for at få ting til at ske. Jeg sidder på en gang strategisk og underholdende placeret med kik direkte ind bag baren, hvor der kæmpes med baguette-opskæring, isterninge-ipropning og forsøg på at vriste propper op af vinflasker. Det minder mere om kaos i et kollegiekøkken end i et toptjekket brasserie. Fingrene bruges flittigt til såvel isterninger som brød. Fingre, som har været ude at rydde af ved bordene. Der er plads til forbedring - plads til bedre ledelse og motivering.

Rabarbertærten med marcipan og vaniljeis er en udflugt til sol og sommer for den søde tand. Igen arrangeret med schwung. Chokolade-brownie er jeg ikke til, så den smagte jeg ikke på. Til gengæld må jeg flere gange uddele smagsprøve på mine rabarber.

200 kr. for at få lov til at spise menuer med de store på den rigtige Klitgaard, det er og bliver et køtilbud. Men det er irriterende, at man skal affinde sig med, at serveringspigerne ikke formår at iføre sig selvtillid, charme og et vist håndelag. På et brasserie må man være indstillet på et enklere spisekort og mindre eksklusiv betjening. Men hygge, glæde og menneskelig overskud kommer man langt med.

Brasseriet Klitgaard, Gravene 4, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 14 55. Email: info@brasserietklitgaard.dk Åbningstider: Søndag-onsdag: 12.00-15.00, 18.00-24.00 Torsdag-lørdag: 12.00-15.00, 18.00-02.00. www.brasserietklitgaard.dk

Lækkerier med forhindringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce