Kun bøf for nogle af pengene

A Hereford Beefstouw med den idylliske facade ligger i Vestergade i Odense.
Foto: John Fredy

Kun bøf for nogle af pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

A Hereford Beefstouw i det indre Odense er en blandet oplevelse. Flotte omgivelser, men svingende kvalitet og et højt prisniveau

Oksekød så mørt, at selv en tandløs kan bide det over, med saft og kraft, der pibler frem, når gaflen gennemborer kødet, og en intens smag af bøf.

Det var min drøm om bøffen, for sådan burde den være når man bliver lettet for 333 kroner for 140 gram oksemørbrad og spæder yderligere 99 kroner til for at få bøffen toppet med foie gras, andelever, og en fire-fem trøffelskiver i håb om at mærke suset, når fem stjerner bliver til seks. Men det var slet ikke den smagsoplevelse, jeg fik.

Det var A Hereford Beefstouw, som vi besøgte en hverdagsaften ind under jul. En del af en restaurantkæde, som skjortefabrikant og kunstmæcen Aage Damgaard søsatte i 1971 i Herning, hvor hans fabrik lå. Ideen slog an, og i 1976 nåede den til Odense.

Konceptet kunne man kalde en liberalists ønskedrøm, for det er spisegæsten, som i usædvanlig grad vælger til og fra ud fra de givne muligheder, som - med en søtunge som undtagelse - er bøf.

Valg på valg

Om det skal være filet, mørbrad, T-bone, en hakkedreng eller andet, er det første valg. Det næste kan være bøffens størrelse, og det tredje om den skal den være rød, medium eller tør.

Så handler det om kartoflen: Skal det være fritter eller en bagt kartoffel, som igen kan være med cremefraiche. Og smørret kan være rørt sammen med persille eller hvidløg.

Valgmulighederne eksploderer imidlertid, hvis man tilvælger salatbaren, for udvalget af grønt, dressinger, tørrede frugter med videre er gigantisk.

Jeg har i mine år som anmelder aldrig oplevet så flot en salatbar som hos A Hereford Beefstouw, men jeg har vist heller ikke betalt så meget for sådan en. Den koster nemlig 68 kroner som tillæg eller 125 som hovedret.

Frit valg kan der siges meget smukt om, og navnlig ved blandede selskaber kan buffeter og salatbarer have deres force, for så kan den småtspisende ældre og den grovsultne teenager få det, de har lyst til.

Ikke sin egen kok

Men hvis jeg skal bløde en 3-400 kroner bare for hovedretten, vil jeg ikke nøjes med at være min egen kok.

Jeg vil have, det er en fagmand, som sætter grøntsager og kød sammen på en måde, som jeg ikke selv magter eller har fantasi til.

Og så har jeg ikke kun betalt for at slippe for besværet med at lave mad, men også fået en kulinarisk oplevelse.

Det begyndte ellers fint. Elegante omgivelser og venlige tjenere får altid tænderne til at løbe i vand.

Hurtigt fik vi en lille skål oliven og en bakke flute at begynde med. Udmærket, selv om brødet var på det jævne. Min kone lagde ud med bøf til forret, nemlig carpaccio. De tynde skiver oksekød ankom på en tallerken med olivenolie, parmesan og citron. Et flot syn og fine smagsnuancer.

Jeg fik kammuslinger med lime-risotto. Også her havde kokken haft en heldig hånd, for doseringen af lime var passende, så de milde kammuslinger kunne komme til deres ret.

Mangel på saft og kraft

Vi delte en flaske husets hvidvin, der som rødvinen er hentet i Frankrig hos Château Roustan. En vin, der minder om Côtes du Rhône, dvs. rødvinen er hovedsaglig lavet på Grenache og Syrah, og hvidvinen på hvid Grenache og Mourvèdre.

Jeg havde det fint med hvidvinen, som med sin lettere syrlige frugtsmag gav en fin kontrakt til den lidt fede smag fra kammuslingen og den klæge risotto.

Rødvinen var til gengæld en skuffelse, den kunne slet ikke komme til sin ret i forhold til bøf og hvidløgssmørret.

Og så er vi fremme ved hovedretterne.

Min kone valgte den grillede søtunge, som blev serveret sammen med limesmør. Kødet gled let fra benene, var fin i konsistensen og kom frisk fra grillen. Den bagte kartoffel med creme fraiche var helt efter bogen. Alt i alt fik min kone en god oplevelse.

Skuffelsen lå på min tallerken, hvor en tredjedel af pomfritterne havde fået for meget, så de var sorte i kanterne, og kødet aldeles manglede saft og kraft. Kun andeleveren levede op til forventningerne med dens fine og milde leversmag, for trøffelskiverne smagte som kiks.

Vi sluttede af med stempelkaffe, som er et af Vorherres bedre tiltag. Den gode kaffe er dog ikke nok til sikre en stjerneregn over A Hereford Beefstouw. Jeg ville gerne have skrevet "Bøf for alle pengene", men det vil være at tage munden for fuld.

Kun bøf for nogle af pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce