Italiensk uden pift

Ristorante Firenze serverer velsmagende og meget store pizzaer, der kan tilfredsstille selv den kræsne pizza-spiser. Med lidt mere fingerspidsfornemmelse hos personalet kan helhedsoplevelsen blive rigtig god.
Foto: Jørgen Hansen

Italiensk uden pift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firenze i Kerteminde serverer udmærkede italienske retter uden at tilføre nogen særlig oplevelse

Der er meget godt at sige om den lille, italienske Ristorante Firenze i hjertet af Kerteminde. Restauranten serverer velsmagende italienske retter, dog uden de store armbevægelser, og priserne er rimelige. Men gæsterne bliver ikke vartet op, som det hører sig til, og der er flere irritationsmomenter undervejs.

Det gælder for eksempel vin, der ikke bliver hældt op, tjenere, der ikke ved, hvad de serverer, en gennemstegt oksemørbrad og et småforvirret personale, der trækker oplevelsen ned på tre stjerner.

Til forret bestiller vi bruschetta og toscanske tapas. Førstnævnte er små ristede brød med en blanding af frisk tomat, hvidløg og krydderurter. Brødene har dog stået for længe inden servering og er blevet snaskede i bunden.

De toscanske tapas består af soltørrede tomater, parmaskinke med melon og ristede brød med forskelligt fyld. Men vi må selv gætte os til, hvad der er på. Det kunne tjeneren med fordel have præsenteret, da retten blev serveret.
Ristorante Firenze, Trollegade, Kerteminde.
Ristorante Firenze, Trollegade, Kerteminde.
Foto: Jørgen Hansen

Ikke forberedt på spørgsmål

Da vi spørger tjeneren til fyldet, er hun nødt til at løbe i køkkenet og spørge.

- Det er kyllingelever, fortæller hun.

Og hvad med den der? Er det noget gratineret spinat med ost, spørger jeg og peger?

- Ja, det går jeg ud fra, lyder det vævende svar, og væk er hun igen.

Men godt er det trods alt. Svampeblandingen er cremet og syrlig, og spinaten får god kant fra den skarpe ost. Tapas-tallerkenen rummer desuden et par af de førnævnte bruschettaer, der fuldender forretten med et friskt bid.

Rødvinsglassene bærer præg af et fnuldret viskestykke, så vi beder om to nye glas. Tjeneren er hurtigt tilbage med et par, der ser betydeligt pænere ud. Vi bestiller den meget syrlige, men tilpas krydrede Villa Vistarenni - en Chianto Classico. Rødvinen bliver sat på bordet, vi må selv hælde op, og det vidner endnu engang om et utrænet personale. Det er ikke godt nok.

Restauranten lover også en gratis flaske Acqua Filette ved køb af en flaske vin, men det er der ikke noget af. I stedet får vi en lille kande postevand.

Gennemstegt mørbrad

Til hovedret får jeg pizza med en lækker tynd og sprød bund, rigeligt ost, skinke, store artiskokstykker, peberfrugt og bacon. Den gule peberfrugt hører med sin søde smag ikke hjemme på en pizza, her skulle køkkenet have nøjedes med den røde, og tjeneren glemmer at fortælle køkkenet, at der også skulle hvidløg på pizzaen. Bortset fra det smager pizzaen udmærket.

Bordherren får to stykker oksemørbrad med en cremet og meget smagfuld fløde-brandysauce, Karl Johan svampe, stegte grøntsager og sprøde kartofler. Kødet er fint, men burde have været rosa indeni. I stedet er det næsten gennemstegt og mister derfor en del af sin mørhed.

Flere gæster i restauranten får ikke serveret deres mad samtidig. Hos bordet ved siden af må børnene vente meget længe på deres hvidløgsbrød. I det hele taget er stemningen kaotisk blandt personalet, og vi venter længe på at kunne bestille dessert.

Da vi endelig får øjenkontakt med tjeneren, bestiller bordherren den klassiske italienske dessert, tiramisu. Jeg får en æblekage med italiensk vanilleis.

Æblekagen lyder betydelig mere lækker, end den er. Bunden er tør og alt for sød, mens æblerne ovenpå har mistet det meste af deres smag under det tykke lag af gele. Vanilleisen smager af den helt almindelige liter-is fra supermarkedet, og det lange sprøjt flødeskum ved siden af er bare overflødigt.

På den anden side af bordet er der mere tilfredshed. Tiramisuen smager autentisk af både espresso, likør og creme, og både størrelse og udseendelse er appetitvækkende.

Alt i alt er Firenze et godt bud på et restaurantbesøg, der ikke byder på gastronomi i den tunge klasse, men dog er rigtig fint til prisen. Med et bedre og mere erfarent personale kan restauranten komme noget højere op ad stjernestigen.

Italiensk uden pift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce