Et guldæg i gøgereden

Både caféstemning og mad er absolut i orden på Café Cuckoo’s Nest.
Foto: Jørgen Hansen

Et guldæg i gøgereden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cuckoo’s er med god grund et af de absolutte in-steder i Odense. Fed stemning, delikate serveringer og fair priser. Et koncept, som tiltaler ikke mindst det unge publikum

Facaden er anonym med klassiske vinduesfag. Der er ikke gjort vold på ejendommen for at gøre opmærksom på, at det nu er et af byens insteder, der bor her. Fortovet har lige plads til et par borde om sommeren, et cykelstativ og så bliver man ellers ramt af en bus ude i Vestergade.

Cuckoo’s Nest ligger lunt lige ved indgangen til Brandts-komplekset, lidt skjult. Og den, der lever sådan, lever som bekendt godt. Det gør gæsterne også. Der bliver kræset med brunch - hver dag fra tidlig formiddag, og det er et hit. Men helt ufortjent er det ambitiøse køkken heller ikke blandt de mest synlige i det kulinariske Odense.

Vi kom ved 19-tiden og fik anvist et reserveret bord med udsigt til gadens liv. Nisseoptog, hjemløse, cyklende og tre-fire busser. En gloende radiator passede på handsker og halstørklæder, vi hængte overtøjet på stoleryggen og var ellers klar til at bestille.

- I skal bestille i baren!

Forklarede et par stamkvinder. Spisekortet var på bordene, men personalet bag disken. O.k., så ved man det, og der var ikke megen palaver om retterne. En julemenu på to retter (risalamanden blev droppet). Torsk på æbleflæsk og andeconfit på røstikartofler. Den anden bestilling: Champignonsuppe og irsk oksefilet, serveret som peberbøf.

Reklametjenere

Vi når kun at nippe til husets hyldeblomstduftende chardonnay og sætte vandkaraflen op i vindueskarmen for at skaffe plads, før forretterne lander. Serveret af en tjener med sort polo, der overaskende er forsynet med reklamer, som var han en fodboldspiller. Skoforretning på ryggen, entreprenører på skulder og bryst. Hold da op.

Suppen er cremet med masser af svampesmag. Tilsat enkelte ublendede frisvømmere - skiveskårne champignoner. Cremet og afstemt, men skulle de blendede svampe ikke have været pureret i stedet?

Fisken kommer på sit æbleflæsk. Den er lun, ikke mere, og det er synd. For ellers er serveringen fænomenal.Kombinationen af surt-sødt-bacon - og fisken er fast og bladet, som torskefilet skal være.

Det fælles brød er skåret fikst, men salt og krydderier på skorpen redder ikke et lidt kedeligt indtryk. Det forstærkes af smør i små plastportioner. Friskt og uberørt af andre, men cafeteriaagtigt.

Far smager for

Som vi bestemt er langt, langt fra her. Det er fransk cafestemning for fulde omdrejninger med vifter i loftet og gigaspejle i begge ender af det største lokale. Vi skal ses og kunne se, når vi er på café. Det er muligvis den vigtigste del af konceptet.

Man kan så også snige sig ind i de tilstødende gemakker, i havestuen med glasloft og ind i de røde lædermøbler. Diskret og mere romantisk.

- Hvem har lyst til at smage for?

Spørger den høje krøllede tjener venligt, og det har jeg da. 2006-australier "Memsie" en blanding af shiraz, cabernet sauvignon og malbec. Et fyrigt mix med 14,5 procent. Lige til at neutralisere en gang and.

Anden er landet

Den and, som øjeblikket efter lander på det noget lille bord, hvor hvidvinsglassene ikke er fjernet endnu, men hvad, det må de selv om. Hvis de ryger i egeparketten, så er det bare ærgerligt.

Andeconfit er det fine navn på serveringen af et bryststykke, som har ligget i saltlage og burde være sprødstegt før serveringen. Hvad det ikke var. Til gengæld er kødet mørt, saftigt og velsmagende. Garnituren er bl. a. rødkål, rå, snittet, svitset - og tranebær. Hvinende surt. Ideen med at neutralisere det fede i anden er overspillet.

Røstikartofler danner bund. And á la jul med rå, revet rødkål. Meget råt. Indkogt balsamico bidrager heller ikke med sødme

Peber-peber-peber

Min peberbøf kommer samtidig, og det er den jeg skal koncentrere mig om. Den er i selskab med små upillede kartofler, ovnbagte rodfrugter - rødbede og pastinak - plus rosenkål og lidt broccoli. Tilberedt med kærlighed og bid. Ikke mindst bøffen, som ikke er for børn. Der står peberbøf, og det er peberbøf. Grønne korn, hele og knuste. Dijonsennep. En herreret. Kokken må forresten være clairvoyant: Kødet er rødt til rosa, akkurat som jeg kunne ønske det, men jeg er ikke blevet spurgt og glemte også selv at give stegeanvisning.

Indenfor er det de førnævnte stamkvinder og deres medsøstre, som har ordet. For at sige det mildt. Kvinderne, fruerne, tøserne, pigerne. De er i overtal. Mænd har adgang, men åbenbart kun i begrænset omfang og helst i selskab med kvinder. Lydniveauet er derefter, og musikken kunne uden problemer undværes. Der er rigelig baggrundsstøj til at sikre diskretionen.

Udenfor i busgaden siver resterne fra julehandelen i gågaden forbi. Nissebørn fra en fritter, hjemløse med barnevogn og hund, busser med videre. 40-50 gæster hygger sig indenfor, de fleste yngre, nogle kunne være studerende, og de tjenende ånder - en af hvert køn - svirper rundt med sandwich og burgere. Gesvindt, charmerende og en del af det, der får humøret til at synge på Cuckoo’s Nest. Vi er der fire bussers tid, fra 19 til lidt før 21

Vi er fint opvartet. Det er nemt at forstå, at det er in på Cuckoo’s. Mange detaljer går op i en højere enhed. Pris, stemning, mulighed for at vise sig frem og for det modsatte. Og et aftenspisekort, der rager op i det kulinariske Odense.

Et guldæg i gøgereden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce