Værktøjskassen: Okay - så forklarer jeg det én gang til!

1: Først stryger du på den flade side - ud over kanten - og ?

Værktøjskassen: Okay - så forklarer jeg det én gang til!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunsten at lægge en ziehklinge ud.

- Hej Kjeld, må jeg forstyrre?

- Jeg elsker at blive forstyrret - især en mandag formiddag, når jeg ikke kan tage mig sammen til noget fornuftigt ...

Det var Ole, som ringede - han var vistnok fra Gug, og for dem, der ikke lige ved det, så er det en lille by i kanten af Aalborg, og det udtales ikke med et hårdt g til sidst, men med et langt, blødt og nordjysk Gugggg.

Men derfor kan han jo være god nok alligevel, og Ole ville bare gøre opmærksom på, at det er for slapt, når jeg for nylig har fortalt om, hvilket herligt værktøj en ziehklinge er, men rent ud nægtede at fortælle, hvordan man lægger sådan en karl ud.

- Det er jo det, det hele handler om - hvis man ikke kan lægge sin ziehklinge ud, så er den intet værd. Og det er ikke noget, jeg bare siger, for jeg har prøvet den ene gang efter den anden, men jeg kan bare ikke få den skide klinge skarp, siger Ole.

- Og det er træls. Især fordi jeg engang har set din kollega optræde på en stand i Aalborghallen, hvor han viste, hvordan man kunne skrabe et slidt sofabord af palisander, så det blev ligesom nyt - uden maskiner, og det så legende let ud.

- Har du ikke en fidus i ærmet, så jeg kan lære at lægge min ziehklinge rigtigt ud? Så er du en guttermand.

Og hvem vil ikke gerne være dagens guttermand i skysovs?

Så jeg har besluttet at holde et lille ziehkliinge-udlægger-kursus - kun til ære for Ole - fra Gugggg.

2: ? derved former du en grat, som ser sådan ud - og ?
2: ? derved former du en grat, som ser sådan ud - og ?

Mester optræder

Og det er rigtigt, at det med at lægge ziehklinger ud - det kaldes for resten også og måske mere korrekt, at man sætter den op - er en kombination af at fange fidusen og derefter at få lidt øvelse.

I mange, mange år har jeg selv haft et par ziehklinger og en enkelt svanehals liggende i skuffen, og i princippet vidste jeg også, hvordan man gør - det virkede bare ikke. Jeg gned løs med det trekantede strygestål, men klingerne blev bare ikke skarpe på en måde, så jeg tænkte: Wow - det er bare noget, der virker!

Men så mødte jeg Frederiksen, som er snedker af den gamle slags - det var ganske rigtigt i Aalborghallen, og han viste for det undrende folk, hvordan en ordentlig håndværker kan renovere et gammelt fineret møbel ALENE ved hjælp af ziehklingen.

3: ? du husker, at du skal bruge strygestålets rundede kant - og så ?
3: ? du husker, at du skal bruge strygestålets rundede kant - og så ?

Som en fin høvl

Fidusen er jo, at fineren ofte er så tynd, at hvis du bare tænker på at tænde slibemaskinen, så er der allerede gået hul i fineren - og så er bordet, skænken, eller hvad det er, ødelagt. Med ziehklingen har man langt mere kontrol med, hvor meget man tager af - derfor kan man risikere at renovere på fine gamle møbler, som det ellers vil være alt for farligt at pille ved.

Nå, men selvom jeg var imponeret, lod jeg, som om jeg også havde helt styr på de sager - det skulle jo nødigt se ud, som om jeg er en skide amatør. Men i pausen snød jeg mig til at skrabe lidt med Frederiksens ziehklinge, og så fattede jeg fidusen - klingen var jo 10 gange skarpere end noget, jeg havde prøvet. Det var næsten som en meget fin høvl. Og så skal det lige siges, at poleret palisander er taknemmeligt at skrabe i.

Men jeg fik så Frederiksen til at vise mig, hvordan han sætter sine ziehklinger op - og nu kan jeg.

4: ? rejser du klingen op og stryger selve kanten med strygestålets flade - og ?
4: ? rejser du klingen op og stryger selve kanten med strygestålets flade - og ?

Strygestålet

Men lad os starte helt forfra - du køber en ziehklinge (60-70 kroner) og et trekantet strygestål beregnet til netop dette formål. Det ligner en trekantfil, men fladerne er kun ganske let riflede, og hjørnerne er rundede og poleret blanke.

Nu lægger du klingen fladt på bordet og helt ude ved kanten - så stryger du kanten af klingen, idet du holder strygestålet i cirka 45 grader. Du skal lægge kræfter i, OG du skal dreje strygestålet en lille smule, så det ikke er fladen, men rundingen (hjørnet), som glider langs kanten.

Du skal trykke så hårdt, at der er god modstand. Strygestålet er meget hårdere end klingen, og derved presser du, eller man kunne sige, at du valser en ganske lille grat ud over klingens kant.

Og det er altså ikke noget, du skal gøre i timevis - vi taler om 5-7 raske tag, som du til gengæld lægger lidt kræfter i. Og du husker at bruge rundingen - ikke fladen!

Så rejser du klingen op og sætter den fast i skruestikken - den grat, du lige har lavet (den er så lille, at du ikke kan se den, men den er der) stikker nu lige op i luften, og nu skal vi vippe den 90 grader, så den stikker vinkelret ud til siden. Og det gør du ved at trække strygestålet 3-4 gangen på selve kanten - igen i 45 grader, men denne gang lette strøg og nu med fladen!

Du må også gerne skubbe strygestålet fremad, som var det en fil. Det er lidt svært at forklare, men se på billederne - så falder 10-øren nok.

5: ? her husker du, at strygestålet skal vippes en enkelt grad.
5: ? her husker du, at strygestålet skal vippes en enkelt grad.

Til hårdt træ

En ziehklinge er lavet af fint, men ikke udpræget hårdt stål - det SKAL nemlig være blødere end strygestålet. Det har som konsekvens, at graten bliver ekstremt skarp, men den holder ikke så længe. En del af rutinen er derfor, at man skærper den løbende - med minutters mellemrum gi'r man den lige et strøg eller to på kanten, så kører vi igen.

Og man kører godt. Efter min erfaring er ziehklingen især genial, når vi taler om hårde træsorter, som er oliebehandlede eller polerede. Olien er nemlig blød - den sætter sig i sandpapir, så det er træls at slibe i den slags, men tilsvarende let at skrabe i med en skarp ziehklinge. En polering er relativt hård, men meget tynd - og derfor også velegnet til ziehklinge.

Den dur derimod ikke til lakeret og malet træ - lakken er hård og tyk, så her vil jeg anbefale at slibe, indtil der kun er en smule tilbage, og så tage resten med ziehklinge, så du ikke risikerer at smutte helt igennem fineren.

6: Og her ser du Gør-det-selv-Kjelds magnetiske ziehklinge-udlægningshjælpeværktøj - som ?
6: Og her ser du Gør-det-selv-Kjelds magnetiske ziehklinge-udlægningshjælpeværktøj - som ?

Den lille hjælper

Da man hele tiden skal skærpe sin ziehklinge, er det vigtigt, at det går hurtigt og let. Derfor har jeg prøvet at lave en lille "maskine", man bare kan trække klingen igennem - vupti, så er den skarp. Men jeg kunne ikke få skidtet til at virke.

Fidusen skulle ellers være at bruge fræsejern med platter af hårdmetal som "strygestål" - men jeg har spildt en hel weekend på idéen, så det gider vi ikke at snakke mere om - forstået!

I stedet har jeg lavet et lille simpelt hjælpeværktøj, som jeg er godt tilfreds med: En plade med fire magneter, et par lister og en skrue - se foto.

Idéen er, at det er lettere at lægge ziehklingen ud, når den bliver holdt fast i en passende position. Magneterne (små 6 mm "super-magneter" - kan købes på nettet) holder klingen fast på underlaget, så man kan bruge begge hænder til strygestålet. Dermed kan man føre det mere præcist, og man kan lægge flere kræfter i.

Så vipper man det hele op at stå - og stryger kanten. Igen kan man gøre det mere præcist, idet ziehklingen stikker en halv millimeter op over kanten - man støtter altså strygestålet på holderens brede kant OG ziehklingen og får derved den lille vinkel, som er nødvendig. Husk at vende ziehklingen!

Jamen-jamen - hvorfor kan man ikke bare stryge vinkelret hen over kanten?

Fordi man jo lægger ziehklingen ud på begge sider - når man lige har lagt den ud, er der altså fire skarpe kanter. Og når man "vipper" den ene grat ud til siden, så risikerer man at ødelægge den anden grat - MEDMINDRE, at man lige tipper strygestålet en enkelt grad, så man kun rører den ene kant af klingen.

Ikke for at sige noget, men mit simple hjælpeværktøj fungerer faktisk skidegodt - uden den store øvelse eller håndelag går det bare som en leg!

7: ? fastholder ziehklingen i et jerngreb, så du kan bruge begge hænder, når du ?rejser? graten - og ?
7: ? fastholder ziehklingen i et jerngreb, så du kan bruge begge hænder, når du ?rejser? graten - og ?

Ikke en skraber

Lige til sidst: Der findes et utal af glimrende "skrabere" derude. Og de kan være gode nok. Men det har intet med en ziehklinge at gøre.

Skraberen er skarp - ligesom et stemmejern eller en kniv - og den er god til at skrabe lak og maling af. Men når du rammer træ, får du "oprifter" og grimme mærker - og det uanset, at din skraber er nok så skarp: Det dur ikke!

En ziehklinge er i udgangspunktet et stykke fladt stål med helt rette kanter - ikke skarp, men helt ret.

Herefter "valser" man en ganske lille bitte grat på hvert hjørne af klingen - og lægger den ud til siden. Graten er så mikroskopisk og skarp, at man kan bruge den som en meget fin høvl - den river ikke træet op, den efterlader ingen spor, og den ta'r så tynd en spån, at man ikke risikerer at lave de ulykker, som en skraber medfører.

Og så til aller-allersidst: Når klingen har været brugt i lang tid og udlagt utallige gange, vil kanten efterhånden begynde at bue ind på midten, hvor den slides mest - og desuden kan der være kommet ridser og hakker i kanten.

Så skal ziehklingen "renoveres", og det gør du ved først at trække en fladfil på langs hen over kanten, indtil den er rettet op - helt vinkelret, rolige bevægelser, men læg kræfter i. Så sliber du fladerne på en fin slibesten, indtil kanten står helt skarp og ren - selve kanten skal også finslibes. Uden denne forberedelse bliver ziehklingen aldrig helt god.

Personligt laver jeg hele processen på min båndpudser korn 250 - det lyder brutalt, men virker faktisk fint. Fidusen er, at kun når dine kanter står helt rene, skarpe og uden det mindste file- eller slibespor, kan du lave en tilsvarende fin grat.

8: ? hjælper dig til at holde den rette vinkel, når du lægger den ned igen - så ?
8: ? hjælper dig til at holde den rette vinkel, når du lægger den ned igen - så ?
9: ? nu er ziehklingen lynende skarp og egnet til det fineste snedkerarbejde.
9: ? nu er ziehklingen lynende skarp og egnet til det fineste snedkerarbejde.

Værktøjskassen: Okay - så forklarer jeg det én gang til!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce