Værktøjskassen: Kopbor med "diamant"

1: Kopbor med belægning af diamant - lidt som groft sandpapir. Hold på skrå ?

Værktøjskassen: Kopbor med "diamant"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man har i efterhånden mange år kunnet få hulsave (kopbor) med "diamant" - beregnet til at lave især større, men også mindre huller i fliser, klinker, mursten, granit, marmor, beton, terrazzo og så videre.

Men de har ikke været til at betale. Og dem, der har været til at betale, har været jævnt hen noget skrammel - belægningen har nemlig ikke været diamant eller noget, der bare ligner, men derimod det, som hedder tungsten carbide eller bare hårdmetal. Og det kan såmænd være godt nok, bare ikke til dette formål.

Og den store nyhed er så, at Harald Nyborg har sat kopbor af den rigtige slags på programmet, og det til en pris, hvor vi almindelige dødelige også kan være med. Det er derfor, jeg siger: Man kan mene, hvad man vil om Harald Skrald, men hvis han ikke var der, var vi nødt til at opfinde ham.

Serien af hulbor består af hele 18 forskellige størrelser, som er jævnt fordelt fra 6-76 mm - op til 22 mm koster de en rund 100-krone, og herefter stiger de trinvis op til 250 for den største. Mærket er Haralds eget - Mitsotumo - hvilket i sig selv lyder lidt suspekt, men pyt nu med det ...

2: ? når du starter - ellers farer kopboret ustyrligt rundt om sig selv, fordi der ikke er noget bor til at styre - så ?
2: ? når du starter - ellers farer kopboret ustyrligt rundt om sig selv, fordi der ikke er noget bor til at styre - så ?

Pris og kvalitet

Prisen er altså i runde tal den halve af de kendte mærker. Spørgsmålet er så, om kvaliteten er den samme, som vi kender fra de dyre mærker?

Og lad mig sige det ligeud, at det er utrolig svært at vurdere, men jeg kan sige, at det er min "oplevelse", at kvaliteten er mere end halvt så god, og så er prisen vel okay?

Problemet er, at kvalitet i denne forbindelse primært handler om holdbarhed, og den kan man jo først vurdere, når kopborene er slidt helt op. Ét er nemlig givet: Koppernes belægning af diamant slides uanset mærke fra første øjeblik - så snart, de har været i brug, kan man mærke, at belægningen mister sin umiddelbare skarphed. Sådan er det med kopperne fra Harald, og sådan er det med de andre og langt dyrere, jeg har prøvet. Men de fortsætter med at skære ret udmærket, og det store spørgsmål er derfor, hvornår den sidste skæreevne er væk - hvor mange huller man kan lave, før boret er endegyldigt kaput - og det står hen i det uvisse. Og afhænger i øvrigt af, hvordan og til hvad, du bruger boret.

3: ? rejser du langsomt kopboret op, så det kører i sit eget spor. Vip det lidt fra side ?
3: ? rejser du langsomt kopboret op, så det kører i sit eget spor. Vip det lidt fra side ?

Det glimter

Når jeg omtaler belægningen som "diamant", er det, fordi diamant er et vidt begreb. I den fineste ende af skalaen har vi ægte diamant - altså natur-diamant - i den anden ende har vi tungsten carbide, som ikke har noget med diamant at gøre, og det er simpelthen løgn, hvis man bruger betegnelsen diamant.

Og midt i feltet har vi kunst-diamant, som er industrielt fremstillet, men rent teknisk faktisk er små bitte diamanter - gradueret i størrelser fra grus til fint støv. Men diamant er det altså, og du kan se det ved at holde eksempelvis Haralds kopbor op imod lyset - den grumsede belægning (som sandpapir korn 60 eller deromkring) glimter ikke bare som diamanter, men fordi det faktisk er diamant.

4: ?  til side, så det skærer sig fri og slipper af med bore-melet. På et øjeblik laver du et fint hul - fra 6-76 mm.
4: ?  til side, så det skærer sig fri og slipper af med bore-melet. På et øjeblik laver du et fint hul - fra 6-76 mm.

Ikke mase

Selve kopperne er gode - solide og helt runde, og de er monteret med et 14 mm gevind i toppen, så de passer til en vinkelsliber.

Og det er ikke nogen tilfældighed. Man kan jo spørge, om det ikke ville være mere oplagt at lave dem, så de passer til en boremaskine? Men boremaskiner snurrer slet ikke hurtigt nok. Og dertil kommer, at kopperne er uden pilot-bor - der er altså ikke noget, som styrer og holder koppen fast på kursen. I praksis vil det derfor være meget svært at styre kalorius - den roterende kop ville fise ustyrligt rundt over det hele.

Med kombinationen af høj fart og den vinkelrette montering kan man derimod godt styre foretagendet - nogenlunde - og især hvis man starter lidt på skrå. I takt med at koppen får bid og laver en rille til sig selv, vipper man den op i vinkelret. Og så fortsætter man i øvrigt med at tilte den roterende kop lidt fra side til side, så den skærer sig selv fri - så slibestøvet kommer effektivt væk.

Slibestøv, som pakker og derfor ikke kan komme væk, er døden for den slags værktøjer - så ved du det! Og som med alt andet slibende værktøj gælder, at man skal lade maskinen gøre arbejdet - endelig ikke trykke og mase, så der opstår varme - lad koppen slibe sig let og elegant igennem. Hvis den løber varm, er den færdig - og det er hverken Haralds eller diamanternes skyld, men helt din egen: Tryk kun ganske let, og bevæg konstant koppen lidt fra side til side, så slibestøvet kan flyve frit.

5: Det er svært at se på et foto, men den grumsede belægning glimter faktisk, fordi det er diamant.
5: Det er svært at se på et foto, men den grumsede belægning glimter faktisk, fordi det er diamant.

160 i timen

Omdrejningerne er et emne for sig, og jeg vil tillade mig at mene, at det ta'r fabrikanten lidt let på.

I brugsforvirringen angives 11.000 omdr/m nemlig som optimalt, uanset om vi taler om det lille kopbor på 6 mm eller det store på 76. Og det kan simpelthen ikke passe - enten snøvler det lille sig for langsomt af sted, eller det store kører alt for stærkt.

Det er jo dybest set ikke omdrejningerne, det handler om, men derimod "periferi-hastigheden" - altså hvor hurtigt koppens kant farer af sted på materialets overflade. Et hurtigt regnestykke siger, at et 6 mm bor ved 11.000 omdr. snegler sig afsted med 12 km/t, medens den store kop høvler af sted med 160 i timen - på to hjul rundt i svingene ...

Selv en teolog kan vist regne ud, at det er en forskel, som vasker sig - derimod kræver det en højere handelseksamen at sige med nogen sikkerhed, om det er den ene eller den anden hastighed, som er rigtig.

Jeg ved det ikke, men jeg vil mene, at et sted midt imellem er et godt kompromis: De små kopbor skal altså køre fuld gas på en lille vinkelsliber - små vinkelslibere kører 3.000-4.000 omdr. hurtigere end store slibere.

Og til de store kopper vil jeg anbefale en vinkelsliber med elektronik, så du kan sænke farten - derved får du mindre varme og længere levetid for koppen.

Det jeg siger er altså, at de 11.000 omdrejninger ikke har noget med skærehastigheden at gøre - det er simpelthen noget, fabrikanten skal skrive, fordi det af hensyn til din sikkerhed er den maksimalt tilladte hastighed ifølge maskindirektivet.

Harald Nyborg lover, at i løbet af efteråret vil de begynde at sælge diamant-kopperne i sæt - og til en lidt bedre pris.

Jeg tør godt anbefale de nye kopbor - til det formål, de primært er tænkt: Huller i fliser, klinker, mursten, marmor og den slags. I beton og granit - jamen, det er ikke, hvad de er beregnet til, og jeg tror ikke, de holder til meget mere end et enkelt hul eller to.

Hvis du kender til, at der findes samme type kopbor til cirka samme pris, så drop en mail, så vi alle kan få det at vide.

Værktøjskassen: Kopbor med "diamant"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce