Danmarks verdensberømte arkitekt Jørn Utzon søgte dialog mellem mennesker og natur og mellem kulturer. I sine bygningsværker fik han verden til at mødes, og derfor er han stadig relevant. 9. april kunne han være fyldt 100 år.

Da Nikolaj Lie Kaas i DR-serien "Bedrag" for nogle år siden som karakteren Alexander "Sander" Søndergren blev skudt på Mallorca, skete det i smukke omgivelser skabt af Jørn Utzon. Fotograferet fra havsiden lignede Utzons Can Lis imidlertid ikke det imponerende bygningsværk, Lasse Andersson som arkitektstuderende har tegnet og beundret i timevis.

Om Utzon Center

Utzon Center på havnefronten i Aalborg var det sidste værk, Jørn Utzon var med til at opføre, inden han døde som 90-årig i 2008. Han skabte huset sammen med sin søn, Kim Utzon.Centret blev indviet i maj 2008 og kombinerer arkitektur, design og kunst med konferencer, møder og restaurant.

Det er ikke et museum, men et udstillingshus, der kombinerer leg og arkitektur.

Utzon Center består af to udstillingshaller, Spidsgatterhallen, et værksted for de studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, Utzon Library, Utzon Arkivet, det Obelske Auditorium på 1.sal med udkig ud over Limfjorden og Restaurant Jørn. Hele huset er bygget op omkring Atriumgården. Et valg, Jørn Utzon begrundede i 2005 således:

- Vi har bygget Utzon Center op omkring en gård, for min erfaring fra livet ved Limfjorden er, at det blæser. Gården har så en glasgang omkring sig, sådan at man kommer til alle afdelingerne derfra. Alderen på et menneske giver en vis rigdom, og på samme måde håber jeg, at gården giver en rigdom til stedet.

Utzon Center markerer, at Jørn Utzon 9. april ville være fyldt 100 år, med en lang række aktiviteter spredt ud over året.

Vigtigst er dog udstillingen "Horisont - et operahus og en verden til forskel", der åbner 9. april i Aalborg. En udstilling, der også kommer ud i verden. I den forbindelse har Utzon Center lavet et Utzon100-magasin, der er en del af magasinet Rum og kan købes i 7-Eleven-kiosker, supermarkeder m.fl.

Utzon Center samarbejder desuden med Louisiana Channel om 11 film, hvor danske og internationale arkitekter fortæller om deres forhold til Jørn Utzon. http://channel.louisiana.dk/search/on+utzon.

Desuden har Nordisk Film lavet en dokumentarfilm om Jørn Utzon, og der vil i løbet af året være en række såkaldte talks med forskellige arkitekter. Både om deres eget arbejde og deres syn på Jørn Utzon.

Børnene er der også tænkt på, for ligesom Utzon elskede og brugte at bygge modeller, kan de gøre det i Lego og tage dem med ind i et Virtual Reality-univers bygget op omkring spillet Minecraft.

Se mere på www.utzoncenter.dk.

- Det største bedrag var, at de havde photoshoppet noget, der lignede et russisk palæ ind, fordi Can Lis er fantastisk at være i, men ikke virker stort og pompøst nok til sådan en scene. Det er bygget med ydmyghed, og hvis man ikke har været der, ved man ikke, hvor vildt det er, siger Lasse Andersson, der er kreativ direktør på Utzon Center i Aalborg.

Han havde enorme forventninger, da han i 2015 af Statens Kunstfond blev bevilget fem ugers arbejdsophold i Can Lis, men huset skuffede ikke.

Om Jørn Utzon

Jørn Utzon (9. april 1918 - 29. november 2008) ville være fyldt 100 år i morgen. I den anledning fejres han med en stor udstilling i Utzon Center i Aalborg, "Horisont - et operahus og en verden til forskel". Senere kommer udstillingen til København og Sydney. Der er også premiere på en film, som Nordisk Film har produceret, om Jørn Utzon.Han er vokset op i Aalborg og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1942.

Etablerede eget arkitektfirma i 1950 og er foruden Operahuset i Sydney kendt for Can Lis og Can Feliz på Mallorca, Bagsværd Kirke, Fredensborghusene, Kingohusene i Helsingør og parlamentsbygningen i Kuwait samt familiens eget hus i Hellebæk i Nordsjælland.

Vandt konkurrencen om Operahuset i Sydney i 1957 og modtog Pritzker-prisen i 2003.

Var gift med Lis Utzon og far til kunstneren Lin Utzon og arkitekterne Jan Utzon og Kim Utzon.

- Når jeg kører forbi min farmor og farfars gamle hus heroppe i Nordjylland, får jeg meget lyst til at gå ind og få en krammer og genopleve de ting, jeg gjorde sammen med dem. Jeg har det faktisk ligesådan med Can Lis. Det har en meget vild påvirkning, fordi Utzon forstod at forme en arkitektur, så jeg altid savner det hus. Og andre har det på samme måde. Det er en form for arkitektnarko, som også virker på almindelige mennesker. Man fornemmer, at nogen har gjort sig stor umage, haft stor indsigt og skabt noget, der er meget rigtigt, siger Lasse Andersson.

Kritik af overflod

Muret direkte op fra jorden på en stejl klippekant på Mallorcas sydøstlige kyst inviterer huset, som Jørn Utzon i 1972 byggede til sin egen familie, til en simplere måde at leve på, og huset kan ses som en kritik af overflodssamfundet.

Lasse Andersson peger på billedet fra stuen, hvor en rundbuesofa, stor nok til en hel familie, er integreret i huset. Placeringen inviterer til at nyde udsigten over havet, der nærmest smelter sammen med huset på grund af den detalje, at vinduesrammerne ligger udvendigt. På billeder kan man sågar komme i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er glas for.

- Svend Brinkmann ville elske det hus, for det handler om fravalg og om at stå fast. Der er en enkelhed over det. Der står en enkelt stol og et skrivebord, men alt er skåret ned til det basale, og man føler, man træder ind i en græsk eller romersk ruin.

- Jørn Utzon sagde, at lykken skal tælles i sekunder, og hver eftermiddag bevæger en lysstribe sig hen over væggen. Den er der kun i 20 minutter, og i den periode søger man automatisk ind i det rum og følger lyset. Naturen og tiden påvirker dig, og man er bare til stede og følger det, forklarer Lasse Andersson.

Ordblind og dårlig til matematik

På havnefronten i Aalborg viser han rundt mellem filmoptagelser, fotografier, modeller, tegninger og andre originale perler fra Utzons arkiv. Det var her, det hele begyndte, da Jørn Utzons far i 1918 fik arbejde som skibsingeniør på værftet.

- Jørn Utzon var ordblind og ikke særlig god til matematik, og han sagde selv, at han fik den næstdårligste eksamen fra Aalborg Katedralskole. Og at ham, der fik den dårligste, var uden for kategori. Det siger noget om, at han til gengæld var en ekstraordinært kreativ og rumlig begavelse. Han forstod tingene gennem hænder og hoved på samme tid. Det glemmer man nogle gange i samfundet i dag, hvor alle skal være akademikere. Utzon var alt andet end en akademisk arkitekt, siger Lasse Andersson.

I 1930, da Jørn Utzon var 12 år, rejste familien til Stockholmsudstillingen, og med hjem fra den svenske hovedstad bragte forældrene inspiration til en ny og sundere livsstil, og samtidig blev de mørke, tunge og klassiske møbler fra begyndelsen af 1900-tallet skiftet ud med moderne interiør. Et skifte, der naturligvis fik betydning.

Det samme gjorde Jørn Utzons eventyrlyst og mod på at rejse ud i verden. Den første store arkitekturrejse gik til Marokko i 1947, og siden fulgte rejser til USA, Mexico, Kina, Japan, Nepal, Indien, Iran og Mallorca.

- I Mexico var han ude i junglen, og når man går der, kan man ikke se horisonten. Utzon kom til nogle af de gamle mayatempler og gik op på dem, op over junglen. Så finder du horisonten, og det blev til en spirituel oplevelse for ham. Huset her - Utzon Center - står også på et plateau, ved hans bank i Teheran bevæger du dig også op, og ved Operahuset i Sydney går du også op og får en oplevelse med kunsten - i stedet for skoven som i Mexico, siger Lasse Andersson.

Senere lod Jørn Utzon sig inspirere af pagodetage i Kina og Japan, og skallerne på Operahuset kan faktisk ses som en pendant til pagodetagene i Østen med horisonten mellem plateau og tag.

Den verdensberømte arkitekt var dels fascineret af et grønnere og enklere liv, som han oplevede i autentiske boformer i pagt med naturen, dels udviklede han gennem sine rejser et repertoire af arkitekturmæssige principper, som bestod af platformen, det flyvende tag, gårdhaven, hulen og den indrammede horisont. For Utzon blev det løsningen på, hvordan arkitekturen kunne genskabe et stærkere forhold mellem den moderne verden og det uspolerede landskab.

- Jørn Utzons horisont skal findes mellem plateauet, han opdagede i Mexicos jungle, og de flyvende tage, han mødte i Østen. Det formede Operahuset og gav verden det 20. århundredes mest ikoniske bygning, siger Line Nørskov Eriksen, der står bag 100-års-udstillingen i Aalborg.

Tæt samspil med naturen

I kølvandet på Anden Verdenskrig var mange arkitekter optaget af, hvordan man kunne finde plads til det moderne menneske i verden igen. Mange af Utzons samtidige kollegaer ville forandre samfundet for alle og byggede store planer som Vollsmose og Gellerup. Jørn Utzon tænkte ikke på at ændre det for alle. Han ville skabe fantastiske rum og oplevelser for den enkelte, og han ville gøre det i tæt samspil med naturen.

- Naturen har altid været vigtig for ham, og han havde et ønske om at genopfinde vores forhold til den, som han syntes var ødelagt, fortæller Lasse Andersson.

I forbindelse med markering af 100-året for Jørn Utzon har Lasse Andersson blandt andet interviewet Hans Munk Andersen, som var ansat på Jørn Utzons tegnestue i Hellebæk, da arbejdet med Operahuset gik i gang. Han husker, hvordan Jørn Utzon kunne komme gående gennem skoven om morgenen til tegnestuen og tale om, hvad lyset havde givet ham af oplevelser på vejen, eller om en sten, han havde fundet. Jørn Utzon kunne også finde på at foreslå, at de skulle lægge sig ned og kigge op i ovenlyset og få gode idéer.

- Det var en meget sansende, nærværende og taktil måde at være på. Han sansede og forstod verden og tænkte altid menneskene ind i sine byggerier. Han tegnede ikke Operahuset for at tegne et ikon, som han ville blive husket for. Han tegnede det, fordi han ville skabe oplevelser for den enkelte, siger Lasse Andersson.

Tæt på at blive valgt fra

Havde det ikke været for den finsk-amerikanske arkitekt Eero Saarinen, som har tegnet JFK-lufthavnen i New York med det svungne tag, havde Utzon formentlig slet ikke fået opgaven i Sydney. Da Saarinen en dag forsinket kiggede projekterne igennem, var Utzons allerede landet i bunken af fravalgte. Men Saarinen kunne med det samme se det fantastiske ved projektet og gik hjem og lavede perspektivtegninger af det projekt, Jørn Utzon kun havde skitseret med nogle simple, flade tegninger.

- At vinde den opgave som blot 38-årig sker nærmest ikke for nogen. Det er et af de mest fotograferede bygningsværker i det 20. århundrede, det yngste værk, der nogensinde er kommet på Unescos verdensarvsliste, det revolutionerede byggeindustrien i Australien og definerer det moderne Australien. Lavede man konkurrencen i dag, tror jeg også, det ville vinde, siger Lasse Andersson.

Senere fulgte kontroverserne, der endte med, at Jørn Utzon forlod byggeriet, og han blev i nogen grad kendt som arkitekten, der byggede for dyrt. Et billede, der ikke er helt retvisende, hvis man spørger Lasse Andersson.

Senere skabte han imidlertid to værker, som Lasse Andersson også regner blandt Utzons vigtigste, og som på hver sin måde demonstrerede hans evne til at tage udgangspunkt i naturen.

Det ene er Bagsværd Kirke, som udefra nærmest ligner en industribygning, men indvendig er en helt speciel oplevelse.

- Jørn Utzon stod på Hawaii under nogle skyer, der dannede formationer, og så mennesker stå under dem. Det blev til menigheden, der står under de fantastiske, hvælvede betonlofter. Igen omsætter han en oplevelse til et smukt rum, hvor han arbejder med lyset, formerne og fællesskabet omkring det. Hans måde at arbejde med meget tynde betonskaller, der holder sig selv, var dengang i 1970'erne helt enestående, siger Lasse Andersson.

Får verdener til at mødes

Langt væk fra Bagsværd, i Kuwait, demonstrerede han igen forståelse for omgivelserne, da han byggede parlamentsbygningen og lavede betonkonstruktioner, så man ved synet straks tænker beduintelte i ørkenen.

- Man kan sagtens se Utzons nordiske tænkning i det i form af hans arbejde med lyset, men samtidig er det en klassisk mellemøstbygning. Han får verdener til at mødes.

- Utzon var en global arkitekt, der rejste ud og lod sig inspirere, så mange føler sig hjemme i hans bygninger. Der er noget i dem, der fanger folk fra alle steder i verden, og de er bygget for at skabe noget for de mennesker, der bor og lever i området. I dag er der tendens til, at alle byggerier kan passe ind alle steder på en måde, så det næsten bliver ligegyldigt. Det bliver så ens. Utzon mente, vi skulle føle os hjemme i hele verden, men også forstå de steder, vi er. Han tog dialogen mellem det globale og det lokale. Det glemmer vi nogle gange i dag. Utzon forenede de to ting, siger Lasse Andersson.

Kigger man på et verdenskort, havde Jørn Utzon i slutningen af 50'erne rejst i hele verden bortset fra det sydamerikanske kontinent.

- Han havde suget til sig, og du kan se, hvordan det er drysset ud i hans arkitektur i resten af hans karriere. Han lod sig ikke fange af ismer eller tendenser i tiden. Han var sin egen og tog det bedste fra andre kulturer til sig, siger Lasse Andersson.

Vækst frem for alt

Havde det udelukkende handlet om at skaffe mad på bordet, kunne Jørn Utzon have fået langt mere opført. I stedet var han kompromisløs og har selv sagt, at 95 procent af de projekter, han tegnede, af den årsag aldrig blev til noget. Til gengæld rummede de ting, der faktisk blev opført, meget store kvaliteter, og det er en tilgang, Lasse Andersson mener, vi kan lære noget af i dag, 100 år efter Jørn Utzons fødsel.

- I dag er der tendens til, at det handler om global vækst frem for alt. Der kan man måske være mere kompromisløs og tænke over at lave noget, der passer til stedet, selv om danske arkitekter sammenlignet med andre er gode til det. Men der er tendenser til, at vi glemmer. Spørger man her i Aalborg, så går det godt. Der er vækst over det hele, men er vi glade for det, vi bygger, om 30 år? spørger Lasse Andersson, mens skibene defilerer forbi langs havnefronten.

Det var her, det begyndte for Jørn Utzon, og også her, karrieren sluttede med Utzon Center som det sidste bygningsværk, han var med til at tegne.

- Jeg får helt kuldegysninger, når jeg tænker på, hvor dygtig han har været, og hvor god han har været til at være til stede i nuet, siger Lasse Andersson.

Lykken tælles i sekunder.

  • Grauholm_Trine_(2015)_022

    Af:

    Jeg er journalist på Jysk Fynske Mediers magasinredaktion, hvor vi laver magasinerne Livsstil, Rejser, Gear og Base Bolig. Jeg skriver primært portrætter af kendte kvinder, sundhedsstof, bolig- og rejsestof samt bidrager til mandemagasinet Gear. Tidligere har jeg været syv år på sportsredaktionen, hvor jeg blandt andet har dækket flere håndboldslutrunder og OL i Beijing i 2008. Min fritid bruger jeg sammen med min familie og gerne på at dyrke sport.