Traditioner: Der er ikke langt fra jord til bord i påsken

Æggene har altid haft en plads på påskebordet, for de er symbolet på nyt liv og på en ny sæson fyldt med gode råvarer. Foto: Colourbox

Traditioner: Der er ikke langt fra jord til bord i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Æg, lam og påskebryg. Har du styr på historien bag retterne på påskebordet? Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum fortæller om påskens madtraditioner fra landbosamfundet til nu.

Landbosamfundet

At dele et måltid er det samme som at understrege, hvem der er vigtig for dig, mener madhistoriker Bettina Buhl. I 1700- og 1800-tallets landsbysamfund var det nærmest livsvigtigt at lære sine naboer at kende blandt andet ved festlige lejligheder, for man havde brug for hinanden, hvis høsten gik galt.

- Det var en måde at overleve på, kan man sige. I dag er de sociale relationer, man skaber og holder ved lige med påskefrokoster eller julefrokoster mere en måde at overleve mentalt, siger hun.

Påsken var en fejring af forårets komme. Hønsene begyndte at lægge æg igen, og urterne piplede op. Det sidste kål fra køkkenhaven skulle spises, inden sommerafgrøderne skulle have plads.

- Der blev indtaget rigtig mange æg. For hønsene var endelig begyndt at lægge æg ved påsketid. Madmoren gjorde ellers, hvad hun kunne for at holde æglægningen i gang henover vinteren. Hun inviterede hønsene indenfor, men på et tidspunkt måtte de give op. Derfor er de første æg ekstremt vigtige, siger hun.

I landbosamfundet var man selvforsynende med æg, og i påsken var man for en gangs skyld lidt sløset med dem. De blev brugt til dekorationer, lege og et hav af forskellige retter. For eksempel æggesøbe, som blev drukket til karlenes og pigernes fest anden påskedag.

- Men påsken var også travl, for madmoren havde travlt med brygning af øl. Haven skulle gøres klar til såning, og den første humle, der spirer i marts, skulle bindes op, siger Bettina Buhl.

Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. Arkivfoto: Annelene Petersen
Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. Arkivfoto: Annelene Petersen

Industrialiseringen

Mens de i landbosamfundet holdt æggesøbefest, blev påskefrokosten i den form, vi kender i dag, til i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Det var i industrialiseringen, hvor arbejderne udnyttede påskens helligdage til at være sammen med familien, at påskefrokosten blev til.

- Her ser vi også, at de første bryggerier begynder at tilbyde påskeøl. Og der opstår et marked for påskepynt, gule servietter og lys, siger Bettina Buhl.

Tidligere var påskens dekorationer hjemmelavede. Det var æg kogt i urter, så skallene blev farvet, eller pustede æg, som man dekorerede. Men landbosamfundets adgang til æg i overflod forsvandt, da arbejderne flyttede til byerne.

Verdenskrigen

I løbet af Anden Verdenskrig blev påskebordet en tilbagevenden til naturen. Ressourcerne var knappe.

- Vi kan se i ugebladene, at i løbet af krigen, gjorde man påsken hyggelig ved blandt andet at blive selvforsynende med sit eget påskepynt. Man hentede naturen ind i boligen med grene og blomster og skabte en fin borddækning. Og så gjorde det ikke så meget, at farsen til frikadellerne var spædet op med mosede kartofler. Man fokuserede meget på hyggen og fællesskabet, så man kunne tage tankerne væk fra, hvad morgendagen ville bringe, siger Bettina Buhl.

Velstandsdanmark

Nøjsomheden fra krigstiden var forsvundet i tressernes påskefrokoster.

- Der var store mængder mad, fuld skræl på pynten og i det hele taget var det vigtigt for danskerne at holde fast i traditionerne, da det var en tid, hvor man blev bombarderet med madkulturer fra fremmede lande, fordi charterferierne var populære, forklarer Bettina Buhl.

Men der var stadig fokus på familie og hygge, når det kom til påsken. Og i ugebladene kunne man læse om nemme retter, der gjorde det muligt for kvinden at være med til hyggen.

I 70'erne gik samfundsudviklingen stærkt og kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Påskefrokosten kunne pludselig blive til mange ting, også brunch, for nu skulle hele den arbejdende familie virkelig slappe af.

I begyndelsen af 80'erne skulle det også være nemt at være kvinde og tilberede påskefrokosten. Lammekøllen var kommet til fra Frankrig, og den var både fin og nem.

- Lam har ikke tidligere været noget man spiste i forbindelse med påsken, selv om man har spist lammekølle i Danmark siden oldtiden. Men i ugebladene begynder den at optræde i reklamer i slutningen af 70'erne og begyndelse af 80'erne. Det er en relancering af en kendt fødevare, der er hjulpet på vej af, at man er begyndt at eksperimentere med fremmede madkulturer, og den franske er især meget fin og eksklusiv, siger Bettina Buhl.

Tilbage til naturen

Kigger historikeren udover nutiden kan hun se to strømninger, der deler landet og påskefrokosterne.

Der er den del, der lader sig invitere til klassikerne af påskefrokoster, men som samtidig indfører nye traditioner. For dem bliver påskefridagene en tid, hvor man arbejder i hus og have og ser de venner, der ikke er tid til i en travl hverdag. Det sker dog ikke over fire retters mad og gult pynt, men i haven om et bål.

Og så er der den yngre generation, der går mod strømmen, fortæller Bettina Buhl.

- Blandt den yngste generation er der en helt anden nysgerrighed på traditionerne, på hvordan man laver mad fra bunden, og hvordan man legerer en sovs. De synes, at det er lige så vigtigt at have en fed proces i fremstillingen af maden og høsten, som det er egentlig at spise den. Det er blevet helt vildt populært at holde høns, og jeg ved ikke, om det har andre fordele end, at det er hyggeligt og jordbundet, siger Bettina Buhl.

- Folk har brug for at trække stikket, når man bliver så hvirvlet ind i nyheder, tv og Facebook, at man ikke kan finde sig selv og roen. Når man dyrker, tilbereder og konserverer, giver det ro og mening, men også unikhed. Og det tror jeg, at man søger midt i strømmen af færdigsovse, forklarer hun.

Og på den måde har nogle af de ældste påskefrokost-traditioner fundet tilbage til køkkenet. Dengang gjorde man det hårde arbejde i haven og markerne for at overleve, nu er det "mere en måde at overleve mentalt", som Bettina Buhl sagde det i begyndelsen af artiklen.

Traditioner: Der er ikke langt fra jord til bord i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce