Psykolog Mette Holm vil hjælpe kvinder med at tage magten tilbage fra maden. - Jeg har ikke mødt en eneste kvinde, der ikke har en madforskrækkelse, siger hun.

Der var dage, som bare ikke var gode, fordi badevægten viste et forkert tal. Så Mette Holm stoppede med at træde op på vægten. Men hun vidste stadig instinktivt, hvor tæt eller hvor langt hun var fra sit magiske tal. Det var først, da hun begyndte at fokusere på, hvordan hun havde det i stedet for, hvor meget hun vejede, at det holdt op med at røre hende psykisk.

Sult- og mæthedsregulator

"Jeg mærker efter, mens jeg spiser: Er jeg sulten, eller er jeg mæt? Jeg spiser, til jeg ikke er sulten mere - og ikke til jeg er mæt. Der ligger en forfinethed i den skelnen. Min kode er, at jeg spiser, når jeg er sulten, og kun til jeg ikke er sulten mere. Det handler om en art mindful spisen - at nyde det og ikke overgøre det. At overspise er der ingen nydelse i - det er slet ikke det værd"Citat fra bogen "Dronningeføde - næring uden skam"

Hendes egen historie er ikke enestående. Faktisk er det mere enestående, hvis man som kvinde ikke har et problem med mad, mener Mette Holm, psykolog og forfatter til bogen "Dronningeføde - næring uden skam". Den handler netop om det - kvindernes problemer med mad og vægt - og ikke mindst, hvordan man kan tage magten tilbage fra maden og blive gode venner med sin krop.

- Jeg har desværre ikke mødt en eneste kvinde, der ikke har en eller anden form for madforskrækkelse. Man kan se det i børn, unge, yngre kvinder, ældre kvinder og gamle damer. Og jeg synes det er på tide, at vi tager magten fra maden og værdigheden tilbage, siger Mette Holm.

- Hvorfor bliver mad forbundet med skam i stedet for lyst eller nødvendighed?

- Det gør det, når man har en oplevelse af, at man er forkert på den ene eller anden måde. Og i det øjeblik ens selvværd er lavt, efterligner man dem, der har succes, fordi man ikke vil være udenfor - fordi vi altid forsøger at fjerne os mod afvisningen og finde kærlighed. Og vi kan se i alle bladene, at der er pivtynde modeller med det rigtige hår og makeup. Vi er meget styret af, hvordan vi ser ud i vores samfund. Man skal langt ud i stammer i junglen for at finde folk, der ikke er styret af udseendet, siger Mette Holm.

- Hvordan bryder man det mønster?

- Man kan ikke ændre det, hvis man ikke vedkender sig det uhensigtsmæssige mønster. Så vil man bare fortsætte med at brokke sig, stresse og være ked af det. Jeg er ikke diætist eller sundhedsapostel, men jeg ved noget om smerte-dulme processer, og hvis man er overvægtig, handler det ikke om, at man er dårlig til at overholde slankekure, men om at man dulmer og dæmper smerten. Maden er egentlig bare noget, der skal til for at holde kroppen i gang, så man skal lade mad være mad, og i stedet tage hånd om følelserne og blive gode venner med sin krop.

- Hvordan bliver man gode venner med sin krop?

- Det handler om, at man skal lære at mærke efter. Der er en tendens til, at vi altid skal være den bedste udgave af os selv. Vi skal være stærke, kloge og tynde. Men prøv i stedet at blive den kærligste udgave af dig. Din egen bedste ven. Mærk efter, hvad dine behov er. Er du træt, så hvil dig. Er du sulten, så spis, til du ikke er sulten mere. Lær at kende dine reaktioner og find ud af, om du er træt, sulten, fryser, glad eller ked af det. Alt i psyken handler ligesom i naturen om at finde balancen, og sådan er det også med mad.

- Hvordan kommer man fra at indse, at man har en ubalance eller et problem med mad til rent faktisk at gøre noget ved det? Hvordan kommer man fra at læse denne artikel, genkende sig selv i det og til at ændre noget i sit liv?

- Jeg har klienter i terapi, som ved de har et problem. Måske har de læst en artikel om et emne i Alt for Damerne eller er kede af noget, men de gør ikke noget ved det, for deres motivation er ikke til stede. Og når de ikke flytter sig over noget tid, kan jeg godt finde på at sige noget a la "du har det ikke dårligt nok. Når det virkelig er gået op for dig, at du skal arbejde med det, når det gør virkelig ondt, så kom igen." De ved de har et problem, men de har ikke rigtig erkendt det. For når man har vedkendt sig problemerne, kan man kun gøre noget ved det eller beslutte sig for at leve med det. Man skal gøre noget eller slutte fred.

- Det er supernemt at læse en artikel i et blad, og tænke, det er da mig, og så sætte sig ned og se de næste ti afsnit af en serie på Netflix. Det er svært at ændre de mekanismer, vi er i, medmindre vi er topmotiverede, og den motivation kommer, når man får det dårligt, når man bliver forladt eller mobbet, eller når man ikke længere kan trække sine jeans op over lårene. Man skal have den kræft af "nu stopper det."

- Kan man ikke gøre noget før, man rammer yderpolerne og ens bukser bliver for små?

- Jeg kunne først tage fat på mine problemer, da jeg ramte yderpolen, og det på en måde var for sent. Men man kan undgå yderpolerne, hvis man lever i integritet med sig selv og mærker efter og rydder op i sit eget. For et menneske i integritet kører sjældent ud over kanten. Hvis man er i kontakt med sig selv, er det nemmere at navigere i livet og ikke komme ud i afkrogene, hvor vi kan slå os rigtig meget, siger Mette Holm.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.

Mere om emnet

Se alle
Opskrifter: Spis uden skam

Opskrifter: Spis uden skam