Fleksitar er det seneste nye. Men også detox, stenalderkost eller veganisme er blandt de retninger, der de seneste år har tilbudt svaret til mennesker, der søger sundheden.

Det lyder umiddelbart godt i en tid, hvor vi gerne skulle hælde mindre kød på tallerkenen, og hvor overvægt er udråbt til at være det nye samfundsproblem. Men helt så enkelt er det ikke, mener ernæringsekspert og terapeut Marie Steenberger, der er en af to forfattere til bogen "Madmentor - fra indre kaos til madro".

Introaften

Marie Steenberger og Sofia Manning fortæller om Madmentoruddannelsen, og om hvordan du som Madmentor kan hjælpe mennesker, der kæmper med overspisning, underspisning, trøstespisning, madafhængighed eller negativ kropsopfattelse.Det sker 16. marts klokken 17.30-19.30 i Aarhus. Adressen er: Mosevej 20B, Risskov.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på www.madmentoruddannelsen.dk/introaftener.  

 

Sammen med coach Sofia Manning har hun desuden opfundet uddannelsen "madmentor", som ruster fagfolk til at hjælpe mennesker, der lider af forskellige former for madafhængighed, og det er ikke en lille lukket kreds, vi taler om.

Ifølge Marie Steenberger har en stor del af danske kvinder et kompliceret forhold til det at spise.

- Rigtig mange kvinder har i en eller anden grad et forstyrret forhold til mad. Det, jeg kalder et forstyrret forhold til mad, er, at vi ikke bare spiser, når sulten naturligt opstår, og stopper, når vi er mætte. Når der er følelser på spil, spiser vi som regel flere kalorier, mere af det usunde, mere sukker og fedt. Der kan være mange årsager til, at følelserne overtager fornemmelsen af sult og mæthed, og det er i virkeligheden noget af det, der er vigtigt at få afklaret, siger hun.

Kærlighedskødboller

Til 4 portioner Tomatsauce

1 stængel bladselleri

1 gulerod

1 løg

1 fed hvidløg

Olie til stegning

2 spsk. balsamicoeddike

2 tsk. honning

1 dåse hakkede tomater

½ bouillonterning

1 tsk. salt



Kødboller1 løg

Frisk basilikum, en håndfuld

1 spsk. citronskal

500 g hakket svinekød

1 æg

1½ tsk. salt

½ tsk. peber

1 dl havregryn

3 spsk. revet parmesan

3 spsk. rasp

  

200 g spaghetti

 

Til serveringFriskrevet parmesan 

 

Tomatsauce Skyl bladselleri, skræl guleroden og pil løg og hvid-løg. Hak gulerod, selleri, hvidløg og løg groft. Kom grøntsagerne op i en gryde og tilsæt olie. Sæt gryden på komfuret og tænd for varmen.

Steg grøntsagerne ved middelvarme i cirka 3-4 minutter. Tilsæt balsamicoeddike og honning. Tilsæt de hakkede tomater, fyld tomatdåsen med vand og hæld det i gryden. Tilsæt den halve bouillonterning, skru ned for varmen, og lad saucen simre i ca. 10 minutter. Blend saucen i en køkkenmaskine eller brug en stavblender. Smag til med salt.

 

Kærlighedskødboller

Hak løg og basilikumblade til kødbollerne fint og kom det i en skål. Riv citronskal fint og kom i skålen. Bland kødet i og rør det sammen. Tilsæt ægget samt salt og peber og rør godt. Tilsæt havregryn, rasp og parmesanost og ælt løs. Lad farsen hvile på køl i 15 minutter. Tænd ovnen på 200 grader, find en bageplade og læg bagepapir på. Rul små, fine kødboller (16-20 stykker) og bag dem i ovnen i cirka 15-20 minutter.

Kog spaghettien i kogende vand. Følg anvisningen på pakken. Server i en skål med spaghetti, kødboller og tomatsaucen. Riv lidt frisk parmesan henover retten.

Bogen handler ikke om at lære at sidde stille ved bordet. Den handler derimod om at blive den uro, mange forbinder med mad, kvit. Den er bygget op som et forløb, hvor læseren trin for trin kan følge en fast model, der skal hjælpe til at give et mere afslappet forhold til noget af det mest grundlæggende i livet - at spise.

- Hvis man har et overspisningsmønster, går der ofte mange år, før man søger hjælp. Der går ikke nær så lang tid, hvis man lider af anoreksi, fordi det er mere livstruende. Der er mange grader af det. Vi kan gå fra at være lidt forvirrede omkring mad til at have en regulær spiseforstyrrelse. Faktum er, at rigtig mange spiser af andre årsager end sult eller mæthed, siger Marie Steenberger.

- De, der overspiser, er meget sjældent ligeglade med deres vægt. Derfor veksler mange mellem at spise mere, end de har lyst til, og gå på et hav af kure. I dag er der nok nye retninger at ty til, hvis man er på jagt efter den sunde livsstil, der kan kompensere for perioder med dårlige madvaner, siger Marie Steenberger.

- Vi har jo en slanke- og helseindustri, som står klar med en vifte af tilbud, og det er oplagt at springe på dem, når vi vil kompensere for vores overspisning. Vi går på slankekur, juicekur eller detoxkur for at finde balancen mellem overvægt og restriktion. For man kan jo godt mærke, at man har sluppet tøjlerne, og det retter vi så op på ved at gå i den anden grøft.

Morten Elsøe, cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi og forfatter til bogen "Slut med forbudt", kalder vekselvirkningen et "overspisningshjul".

- Man pendulerer mellem to ekstremer. Man ser, man har en krop, man ikke gider have. Så tyr man til slankekuren, som er fyldt med regler og restriktioner, men med det følger en større risiko for fiasko, og når man så endelig falder i, føler man skam og begynder at spise igen. Og når man så er blevet godt træt af sin krop, begynder kuren igen. Hvis man gør det tre gange om året i 30 år, kan vi efterhånden regne på, hvor stor del af livet, mange bruger (eller spilder) på at være på at være på slankekur, siger Morten Elsøe, som desuden er indehaver af Livsstilshuset i Aarhus, hvor en del af hans klienter er mennesker, der overspiser.

Han læner sig op ad den norske psykiater og professor Finn Skårderuds definition af en spiseforstyrrelse: "Når tanker og adfærd i forhold til mad og vægt begynder at begrænse livsudfoldelsen og forringe livskvaliteten, er der tale om en spiseforstyrrelse."

- Vi har nogle diagnostiske kriterier. Og så er der alle dem, der ligger på vejen i spektret, hvor tanker om mad og krop fylder så meget, at det sænker livskvaliteten og virker begrænsende. De fleste af dem, der har det sådan, vil have en fornemmelse af ofte at falde i, og det vil mange opfatte som en overspisning, siger Morten Elsøe, som mener, at det store fokus, der er på kroppen i samfundet lige nu, er med til at give mange, især kvinder, et anstrengt forhold til mad.

- Rigtig mange har det ad helvede til med, hvordan de ser ud, og det er super ærgerligt, at der bruges så meget energi på det, siger han.

Han mener, at de mange Instagram-profiler, der handler om sundhed, i virkeligheden er udtryk for en spiseforstyrret logik.

- Du behøver ikke sætte dig ind i, om det er sundt eller ej. Det eneste, du skal sikre dig, er, at du er med på det nyeste. Så det er lige så meget en modeting som modetøj. I et stykke tid har det været stenalderkost, så LCHF (Low Carb High Fat, red.), så enormt fokus på udefinerbar "kvalitet" og det, der kaldes clean eating. For tiden er fleksitarisme mere moderne. Det har nogle rigtigt gode argumenter i sig i forhold til dyrevelfærd og klima, men der er sandsynligvis en del, der hopper med, fordi det passer ind i deres spiseforstyrrelse, og fordi de kan få lov til at have spiseforstyrrelsen i fred - uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved deres madvaner, siger han.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) skønner, at 40.000-50.000 danskere lider af overspisning også kaldet BED (Binge Eating Disorder). Tallet er udtryk for de mere alvorlige tilfælde, fortæller generalsekretær Steen Andersen Ledsager.

- Vi hjælper dem, der har det værst, i for eksempel støttegrupper og andre tilbud. Egentlig behandling har vi ikke mulighed for at give i øjeblikket, og det er der heller ikke i det offentlige system. Vi kender alle, at man spiser ekstra, fordi man har haft en møgdag på arbejdet. Man spiser lidt på psyken, når man gør sådan. Men når nogle spiser så store mængder, at det næsten står ud af halsen, og går ned i Netto og køber fire kasser flødeboller, er det en anden sag. Det gør vi andre jo ikke, siger Steen Andersen, som peger på, at overspisning adskiller sig fra andre spiseforstyrrelser på et væsentligt punkt.

- Det er især voksne, der lider af overspisning, og flest kvinder. Eller det er ofte først her, det bliver opdaget. Men det bliver som regel grundlagt i teenagealderen, siger han.

Selv om overspisning eller tvangsspisning i hans optik ikke omfatter en ekstra portion dessert eller lidt for meget slik på en dårlig dag, er det et overset fænomen, mener han. I modsætning til anoreksi og bulimi er det herhjemme ikke en decideret diagnose - til trods for, at det er den absolut mest udbredte spiselidelse.

I lande som USA er det en diagnose, men i Danmark følger vi WHO's retningslinjer, og de er først nu ved at blive lavet om. Derfor går den i dag for at være en "atypisk spiseforstyrrelse".

- I virkeligheden hander det bare om, at man skal have hjælp, hvis man er blevet syg, men den hjælp er svær at få uden en diagnose. I dag tilbydes der ikke målrettet behandling, siger Steen Andersen ­Ledsager.

I forhold til den stigende overvægt handler det ifølge ham om en anden problemstilling.

- Jeg tror, det handler om en polarisering i samfundet. Det er det amerikanske samfund også et udtryk for. Der er folk, som er fitte og smukke, og andre, der er ligeglade og fylder halvandet sæde i biografen. De sunde bliver sundere, og de ligeglade bliver mere usunde. Det handler ikke om overspisning, siger han.

Et ord, der går igen, er skam. For mens der ikke synes at være noget skamfuldt over, at bukserne sidder lidt for løst, er overvægt forbundet med mangel på kontrol, fortæller Marie Steenberger.

Hun møder ofte fordomme om, at det er uvidende kvinder, der spiser for meget.

- Det handler ikke om, hvilket vidensniveau du har fået opbygget. Det er der ellers mange, som tror. At det er de uuddannede, der spiser usundt. Det handler om, at vi ikke kan tage den viden, vi har, i brug, fordi der er andre følelser på spil. Når følelserne går ind og overtager, bliver maden en løsning på et dårligt selvværd, et stresset liv, et uudlevet liv eller et dårligt parforhold.

Derfor bliver det svære forhold til mad også noget, man nødigt taler om.

- Det er skamfuldt ikke at kunne kontrollere sin vægt. Generelt bliver det betragtet som lavstatus ikke at have styr på vægten, siger hun.

Bogen indeholder en række opskrifter, og her er hverken gluten eller pasta bandlyst. Den model, Madmentor viser, handler netop om at genindføre nogle af de ting, der hos mange er på forbudslisten i de perioder, kuren står på. Modellen går ud på, at man i begyndelsen spiser tre - og kun tre - gange om dagen, men uden restriktioner i forhold til, hvad der ligger på tallerkenen. Det kaldes "mekanisk spisning".

- For at kunne komme ud af misbruget bliver vi nødt til at genindføre den mad, vi har dømt ude - også kulhydrater og kartofler. Når man har gjort det i en periode, går man fra trin 2 til trin 3, hvor man bliver mere intuitiv i sin måde at spise på. Her arbejder vi hen mod en friere model, hvor man spiser, når man er sulten, siger Marie Steenberger, som ikke tror på, at en løftet pegefinger med sunde råd er nok for alle.

- Hvis man har et forstyrret forhold til mad, kan man ikke bare gå til en diætist, som fortæller, at man skal spise proteinrigt, fem mandler og så videre. Det er jo præcis det, man ikke kan, siger hun.

Bogen introducerer endnu en liste, man skal forholde sig til med sin "Madmentor-model", men i modsætning til slankekurene skal fremgangsmåden gøre læseren fri af det tvangsmønster, mange kender til, understreger forfatteren, som ikke mener, at bogen er rettet mod mennesker med tunge spiseforstyrrelser.

Den er derimod tænkt til den store gruppe, der ofte går på slanke- eller sundhedskur, og som i andre perioder spiser uden at mærke sult eller mæthed.

- Vi ønsker ikke at sygeliggøre nogen. Vi vil hellere normalisere og sige, at det her er noget, de fleste kender til - det at ville undgå negative følelser. Nogle gør det med mad, andre gør det ved at være meget på Facebook, nogle gør det med alkohol eller ved at have mange seksuelle partnere. Problemet er bare, at det er ukonstruktivt, og vi bliver ulykkelige. Så vi vil gerne lære folk at komme sig selv i møde og mærke de følelser, der er til stede og se, hvad de sender os af signaler, frem for at lukke ned for dem, siger Marie Steenberger.

Morten Elsøe er enig.

- Vi hører alt for lidt om overspisning. Et centralt issue i problematikken er, at folk skammer sig enormt meget og tror, de er de eneste, der ikke kan finde ud af det med mad. Jeg tror, det er noget, vi med meget stor fordel kunne aftabuisere. Den skam, der opstår, forstærker problemet.

 

  • fyens.dk