Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stolen - den ser ikke tosset ud ... (3)

1: Én løseligt monteret tværstiver bestemmer hele stolens facon - og der skal justeres lidt, før ?

Stolen - den ser ikke tosset ud ... (3)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At kopiere godt design er en pligt og en hyldest til skaberen

I Danmark har vi "danish design", og det er vi stolte af, men til gengæld har vi heller ikke øje for ret meget andet - og det er lidt tosset. Der er nemlig gode designere alle vegne.

Eksempelvis i Storbritannien. Her har de en stor tradition for design inden for alverdens kategorier. På det seneste har jeg af private årsager været i England en del gange og har blandt andet set på huse i gud ved hvor mange store og små byer og bydele - wauw: Det vrimler med helt igennem fantastiske huse - vi taler både om håndværket og arkitekturen, og de kan være helt nye eller 500 år gamle - eller midtimellem. Det kan være små beskedne huse, det kan være rige folks palæer, og det kan være gammel industri - men hvor man end vender sig hen, fanges øjet af smukke og fantasifulde detaljer, man aldrig ser i vores lille minimalistiske kongerige - og hvilket håndværk: En dansk murermestervilla ligner til sammenligning et skrabet udhus.

Nå, men de tør altså skeje ud og har stor veneration for alt det gode og måske især alt det gamle. De kan deres stilarter på fingrene og ved, om et vindue, en dør eller en natpotte er Victorian eller Edwardian - og gud nåde og trøste det ukultiverede fjols, som ta'r fejl!

Min stol - The Rocker - føjer sig til denne tradition. Og jeg skulle lige til at sige, at den er "tegnet" af en herre ved navn Broun, som også spiller musik og bygger guitarer, men det er nok mere rigtigt at sige, at han har "skabt" Rocker'en. Han er nemlig ikke arkitekt eller designer, men møbelsnedker med eget lille værksted, hvor han livet igennem har lavet unikke møbler til dem, der har haft lyst og råd. Men med Rocker'en blev han berømt i de kredse, og lidt usædvanligt tog han imod bestillinger på et større antal - dog ikke flere, end at han personligt har lavet dem alle på det lille værksted.

Og jeg bilder mig altså ind, at jeg kan se og fornemme, at stolen er formet med hænderne og øjet - den er ikke først tegnet og så realiseret, men lavet 1:1 med stiksav og bugthøvl - muligvis efter en løs skitse på en tilfældig stump bræt, men den egentlige formgivning er sket med hænderne og følelserne - tror jeg. Og det kan jeg godt li'.

Rocker'en er i princippet ekstremt simpel, idet den består af to plane "sider", som er forbundet af fire kæppe. Siderne er ganske vist skåret ud i en meget organisk og svunget form, men ikke desto mindre udgør de to plane flader, og hvis de fire pinde, som forbinder siderne, havde været lige lange, ville stolen blive klodset - meget klodset. Især når man betragter den forfra.

Hvis derimod man varierer længden af de fire kæppe, så sædet bliver smallere bagtil end fortil - og hvis de to kæppe i ryggen gøres yderligere lidt kortere, så den høje ryg spidser til på sin vej opad - SÅ sker der noget: Nu er stolen pludselig en kombination af noget udpræget lavt og svunget og nogle opadstræbende lige, men spændstige linjer.

Og når nu vi er i gang, så skal de fire "kæppe" selvfølgelig også lige skæres ud i passende kurver. Men selve tricket består altså i, at man læner de to plane sider ind imod hinanden, så stolen "skræver" og får en høj og smal ryg - og så vipper vi det bagerste af vangerne lidt ind imod hinanden, så sædet bliver smallere bagtil. Enkelt og ligetil, men effekten er utrolig: Hvis man drejer stolen om sig selv, skifter perspektivet hele tiden - pludselig er der noget "dynamisk" over stolen, og det er svært at gennemskue, hvordan det hele hænger sammen.

Det overgik min forstand

Og hvor enkelt tricket end er, så viste det sig da også at være en ganske svær øvelse. Og jeg opgav hurtigt at regne mig frem til de rette grader og millimeter - det overgik simpelthen min forstand.

I stedet savede jeg et tilfældigt bræt ud i de vinkler og den længde, som jeg "ligesom syntes" ville være passende for den forreste vange - og monterede den med et par skruetvinger.

Og det så sgu godt ud - jeg justerede en lille smule og prøvede igen, og så sad den lige i øjet: De bløde former i 2D var pludselig blevet til noget meget mere spændende i 3D.

Og det var da nemt, for de øvrige tre kæppe skulle vel så bare saves (på den lille afkorter, som bare kan det der med præcise vinkler) i samme vinkler, men lidt kortere?

Det viser sig, at vinklerne ikke er de samme, fordi de forskellige kæppe/tværstykker kipper lidt i forhold til hinanden - og så passer vinklerne ikke.

Så igen måtte jeg eksperimentere mig frem, indtil jeg timer senere havde lavet fire snyde-kæppe, som passede - og jeg lavede løbende skabeloner, så jeg kunne overføre mål og vinkler til de rigtige tværstykker af asketræ.

Det tog hundrede år og en eftermiddag!

Fanen højt

Og derefter brugte jeg yderligere 50 år på at save tværpindene ud - slibe, fræse, pudse og polere - og så samle stolen løseligt, med snore og skruetvinger, så jeg kunne tage mål til de mange-mange-mange huller til snorene. Det tog 40 år ...

Så samlede jeg igen stolen "på skrømt", så jeg kunne lave skabeloner med placering af skruehuller (og huller til dyvler) - så jeg kunne overføre hullerne fra stolens sider til tværstykkerne.

Nu var der efterhånden gået 200 år og en krig (i mellemtiden skulle jeg jo også lige ordne det skide pillefyr ...), men det skal siges, at jeg stadig holdt fanen og humøret højt: Ja, man bruger uhyggeligt mange timer, men det er faktisk sjovt, når man ude for enden af tunnelen kan se en flot stol tage form: Jeg var i færd med at skabe noget - det var en fed fornemmelse, og den må jo gerne vare ved time efter time.

Lidt justering

Men nu - og det var så i går - var jeg klar til at skrue stolen sammen for alvor.

Okay, jeg måtte lige justere lidt hist og pist, men i store træk hoppede den sammen af sig selv. I første omgang samlede jeg den kun med skruer, så jeg kunne skille den ad igen, hvis der viste sig en fejl - men det blev ikke nødvendigt.

For første gang kunne jeg slæbe stolen - som ret beset kun er et stole-stel - ind på stuegulvet, hvor jeg kunne se den på afstand og i sit rette element. Og jeg var godt tilfreds - som skulptur betragtet gør den mig glad, og jeg har lyst til, at den skal stå på en drejefod, så jeg hele tiden kan se den fra nye vinkler.

Det eneste punkt, hvor jeg er lidt usikker og måske endda lidt utilfreds, er stolens hældning: Den SKAL være lav, og den SKAL hælde en del bagover, men måske hælder ryggen en smule for meget - 4-5 cm mindre ville være fint.

Ud på værkstedet igen - jeg strammede alle skruer til (6x80 - solidt kram) og borede ud til 10 mm dyvler, som jeg bankede i med lim - og så satte jeg propper i skruehullerne, så det hele ser fint og flot ud.

Nu mangler jeg så bare at finpudse, oliebehandle og montere sæde og ryg (4 mm flettet line) - det ser vi på i næste uge.

Stolen - den ser ikke tosset ud ... (3)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.