I 2012 kunne de første boligejere slå glassene mod hinanden for at fejre, at de magre år på boligmarkedet var forbi, og at priserne igen var begyndt at stige. Der var dog tale om en lukket fest, hvor kun udvalgte boligejere i og omkring hovedstaden var inviteret med.

Her fem-seks år senere er gæstelisten væsentligt længere, og deltagerne kommer nu fra alle dele af landet. Fyn er flot repræsenteret, og de seneste måneder har de fynske boligejere endda fået ekstra champagne at skåle med i form af usædvanligt flotte prisstigninger på deres ejendomme.

De seneste tal for boligprisudviklingen viser således, at de fynske huspriser er steget med næsten 7 pct. det seneste år, hvilket er mere end de knap 5 pct., der fx. er registreret i Københavns omegn, hvor boligejerne tidligere har lavet de største rejehop i glæde over at være i festens centrum. Men sådan er det ikke længere, og en stor del af udviklingen skal forklares med de berømte ringe i vandet.

Der er nemlig grænser for, hvor meget priserne kan stige, før boligkøberne begynder at overveje, hvad de alternativt kan få for pengene, hvis de flytter lidt ud eller vælger at bosætte sig i en anden landsdel. Samtidigt hjælper den lave rente og den stigende beskæftigelse også godt til, da begge forhold har gjort det nemmere for mange boligkøbere at blive kreditgodkendt.

Tager vi krystalkuglen frem, ser fremtiden lys ud. Dansk økonomi har det godt, arbejdsløsheden er faldende, vores vigtigste eksportmarkeder klarer sig godt, og der er ikke noget, der tyder på, at vi står foran større rentestigninger.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at pointere, at alle, som har været med til en god fest, godt ved, at det fornøjelige ved rusen nogle gange stopper ganske brat. I København og Aarhus er vi fx. bekymrede for, hvordan boligmarkedet reagerer, når det fra 1. oktober 2017 bliver sværere at få et lån med variabel rente eller afdragsfrihed, og når boligkøberne fra 2021 skal betale væsentligt højere boligskatter end i dag. Dertil kommer, at renten normalt er ganske svær at forudsige, og at der derfor ikke er garanti for, at vi i Nordea får ret i vores renteprognose.

På Fyn når bekymringsbarometret ikke nær så højt op. Ingen af de fynske kommuner er karakteriseret som vækstkommuner, hvorfor boligkøberne ikke rammes af de nye kreditstramninger. Samtidigt er det kun de færreste boligejere på Fyn, der har udsigt til højere boligskatter, når det nye forlig træder i kraft. Og selv om renten stadig spiller en stor rolle for de fynske boligejeres økonomi, vil en eventuel stigning ikke ramme nær så hårdt som i landsdele, hvor priserne er højere og gælden derfor større.

Langt de fleste fynske boligejere har derfor god grund til at glæde sig. Det er ikke en glæde uden torne, da nogle fynboer stadig vil skulle sælge deres hus til en lavere pris end på toppen, men det bør være en glæde, der afspejler, at tingene igen bevæger sig i den rigtige retning. Og som alt tyder på, er der på trods af de seneste prisstigninger på Fyn stadig tale om en sund udvikling. I hvert fald forventer vi, at prisstigningerne vil fortsætte i den kommende tid.

  • fyens.dk