Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se de mange billeder: Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd

Villaen i Glamsbjerg er fra 1920, men siden er der bygget til. Senest det ekstra værelse ud mod haven, hvor 15-årige Anton har egen indgang og kan spille Playstation til sent uden at forstyrre resten af familien. Foto: Kim Rune

Se de mange billeder: Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pia Løppenthin Møller og Stefano Nigro solgte deres gennemrenoverede byhus i Odense og flyttede til en stor og velholdt patriciervilla i Glamsbjerg, hvor de fik alt det, de efterspurgte: Flere værelser, egen have og ikke mindst skole- og børnehavetilbud, der matchede deres ønsker.

Tanken om det blanke lærred og muligheden for at begyndte helt forfra tiltaler Pia Løppenthin Møller. Derfor elsker hun at flytte og har efterhånden opnået en vis erfaring i disciplinen at pakke flyttekasser.

Derfor lå muligheden heller ikke fjernt for hende, da hun følte, at nedskæringerne på børn- og ungeområdet i Odense ramte for hårdt, og mulighederne var ved at være udtømte.

Mere end 30 gange før har hun prøvet det, men derfor var det alligevel et stort skift at sælge det gennemrenoverede byhus på Vesterbro i Odense med menneskemylderet lige uden for døren og flytte til en 200 kvadratmeter stor patriciervilla med egen have på hovedgaden i Glamsbjerg.

- Anton gik på sin tredje skole, og da Joshua og Carlas børnehave blev revet ned for at gøre plads til letbanen, blev de placeret i en barak og kørt til Bellinge for at blive luftet hver dag i stedet for at komme i en ny børnehave. Der blev jeg hysterisk gal, husker Pia Løppenthin Møller.

Hendes veninde i Køng fortalte hende om mulighederne i Glamsbjerg-området, og det satte tanker i gang, selv om Pia Løppenthin Møller umiddelbart havde svært ved at placere byen på kortet.

- Vi havde et godt liv, et fedt hus, og Stefano kunne cykle på arbejde. Men i den her lille by er der alt. Der er handlemuligheder, Matas og fem skoler plus ungdomsuddannelser. I sommer havde vi sæsonkort til friluftsbadet og kunne nå at bade efter arbejde og børnehave og inden aftensmaden, og så er der kun et kvarters kørsel til en fin strand ved Assens. Vi har fået det, vi ledte efter, siger Pia Løppenthin Møller.

Vild med patriciervillaer

Hun har altid haft indretning som en hobby, og hun har også arbejdet som indretningskonsulent og været med til at indrettet en lang række butikker. Gentagelser er et af nøgleordene for at skabe sammenhæng i en bolig, og det er ikke helt tilfældigt, at hoveddøren er malet svagt lyserød.

Lige indenfor åbner huset sig op med en entré med langt over fire meter til loftet, fine udskæringer i gelænderet og rillede paneler. Allerede ved det syn var Pia Løppenthin Møller solgt.

- Det var så mondænt. Jeg kan godt lide patriciervillaer fra 1920'erne og 1930'erne. De er fede med deres halvhøje paneler, stuk, højt til loftet og stuerne, som ofte er enorme, siger hun.

Sådan er det også hos den dansk-italienske familie i Glamsbjerg, hvor det ikke længere er nødvendigt at sprede sig på flere etager, når der er gæster. Flere mindre sofaer er også skiftet ud med en enorm flyder på tre gange fire meter, så det nu er overflødigt at supplere med spisebordsstole, når der er gæster, og til hverdag kan alle familiens medlemmer slænge sig samtidig foran fjernsynet.

- De grinte af mig, da jeg bestilte sofaen, og spurgte, om jeg var sikker på, at den kunne være der. Vi er glade for den. Det er igen det praktiske. Vi kan være der allesammen, og vi er ikke sådan nogle, der gider sidde op og se fjernsyn, siger Pia Løppenthin Møller med et smil.

God rumfordeling

For hende skal æstetik og funktionalitet gå op i en højere enhed. Når begge dele er opfyldt, laver hun til gengæld sjældent om på en indretning, der fungerer.

- Jeg vil ikke have ting, jeg ikke kan lide, men jeg magter heller ikke, hvis det ikke fungerer, siger hun.

Det gælder for eksempel et fint, håndlavet sofabord med egetræsoverflade, som hun har arvet efter sine forældre. Sætter man en kop på det, er der straks et mærke. Den slags dur ikke.

Det gør rumfordelingen til gengæld. Sammen med den store have og en fordelagtig pris var det et stort plus.

Joshua på seks år og Carla på fem år har fået hvert deres værelse på husets førstesal, hvor der også er forældresoveværelse.

Til gengæld kan 15-årige Anton lade sig rive med af sine onlinespil på Playstation med alt, hvad det indebærer af begejstring, råb og frustration. Også når klokken er tre om natten, og resten af familien mest af alt ønsker ro.

Hans værelse ligger nemlig i patriciervillaens seneste tilbygning og dermed praktisk langt væk fra husets tre øvrige soveværelser, når døgnrytmer specielt i weekenderne er vidt forskellige.

Laver al mad fra bunden

Bortset fra en masse maling stod underetagen stort set som nu, da Pia Løppenthin Møller og Stefano Nigro overtog huset for to år siden. Hist og her har de skiftet en bordplade og en vask, men ellers er forandringerne størst på førstesalen, hvor savsmuldstapet er erstattet af filt, og tæpperne er rykket af og plankegulvet slebet ned.

Udenfor er huset spartlet op og malet, og på sigt skal både tag og badeværelse skiftes.

Det lyse Multiform-køkken var der allerede, og der bruger især Pia Løppenthin Møller en stor del af sin fritid.

- Vi laver meget mad. Der er altid nogen, der er sultne, og Stefano er italiener, og for italienere er mad næsten vigtigere end ilt, siger Pia Løppenthin Møller og griner til sin mand.

Han trækker på skuldrene. Det er sjældent ham, der pusler med hjemmebagte boller og økologiske grøntsager, selv om familien ikke kunne finde på at købe noget, der minder om færdigretter, og laver alt fra bunden.

- Hun laver mad, jeg kigger på. Nogle gange hjælper jeg. Ellers kigger jeg på. Og spiser, siger han med et udtryk, der signalerer stor tilfredshed med rollefordelingen.

Et miks af nyt og gammelt

Det er også Pia Løppenthin Møller, der suverænt står for indretningen, og hun ved, hvordan man mikser et personligt hjem.

- Man kan ikke have en indretning, hvor alt er nyt. Man er nødt til også at have nogle gamle ting. Enten noget, man har arvet, fundet, eller som har historie. Ellers bliver det ikke et personligt hjem, siger hun.

Selv har hun indrettet familiens villa med en blanding af designermøbler, ting hun selv har set muligheder i, og de ting, de bruger. Alt andet ryger ud, og hun gennemgår jævnligt, om der er noget, der ikke længere er nødvendigt. Ellers har tingene det med at hobe sig op.

To af de ting, hun er særligt glad for, er et lille sofabord, der står mellem stringente Poul Kjærholm-stole. Det fandt hun til 100 kroner i Gul & Gratis. Benene kunne hun ikke lide, så dem kasserede hun og fik en smed i byen til at lave understellet, som den tunge marmorplade ligger løst på. Og i vindueskarmen står et andet genbrugsfund; lampen, som hun har skiftet skærmen på.

I det hele taget har Pia Løppenthin Møller en forkærlighed for lamper.

- Det er noget af det vigtigste i en indretning. Da jeg læste på Arkitektskolen for indretningsdesign lærte jeg, at der skal være diffus belysning i alle hjørner og noget praktisk lys over for eksempel borde. Der skal være mange flere lamper, end de fleste tror, siger hun.

Selv er hun enormt glad for Planet Lamp-lampen fra firmaet "Please wait to be seated", for George Nelson-lampen over spisebordet, der er designet i 1949, og for de tre lamper, der hænger sammen i entréen. Dem har hun fundet brugte.

- For et års tid siden fik jeg faktisk lyst til at flytte igen, men det har jeg lagt på hylden. Vi var godt klar over, da vi flyttede den her vej, at man ikke sælger et hus i Glamsbjerg lige så hurtigt som et i Odense. Pengemæssigt er det også den forkerte vej, og skolerne fungerer godt. Vi savner ikke Odense, for vi brugte ikke byen ret meget. Vi gik ikke på museer eller ud at spise. Her har vi fået mere plads, og selv om her er trafik, er her også stille. Vi er kommet ned i gear på den gode måde, siger Pia Løppenthin Møller.

Se de mange billeder: Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.