Traditioner. Danskere forbinder ikke længere påsken med et kristen budskab. I stedet associerer vi påsken med ferie, familie og forår og dertilhørende klargøring af have, båd og sommerhus, fortæller traditionsforsker.

Vi skærer forsytiagrene af og fylder vaser. Vi maler æg og pynter op med pjuskede påskekyllinger. Påsken er gul, grøn og glad, for i højere grad pynter danskere op med frugtbarheds- og forårssymboler i stedet for kristne symboler, fortæller Caroline Nyvang, forsker ved Dansk Folkemindesamling.

- Der er meget få danskere, som forbinder påsken med det kristne budskab. Især i de seneste 30 år er de kristne budskaber tonet ned. Det er også derfor, vi tit ser voxpops i fjernsynet, hvor seerne kan blive overrasket over, hvor lidt danskere ved om historien bag påskefejringen, siger traditionsforskeren.

Tidligere var påskehelligdagene skarpere trukket op. Påskeperioden skulle være en stille tid, hvor for eksempel filmforvisninger var forbudte. Men i 1991 kom en helligdagslovgivning, som ophævede forbuddene. Det skete i takt med, at færre danskere gik op i at komme helligdagene i hu.

- Påskefejringen er i sin grundvold ihukomning af Jesus' lidelseshistorie. Midt i 1900-tallet spiste man nøjsomme måltider som nikålsuppe og rugmelsgrød. Det var en sorgfuld periode. Men det element fylder meget lidt i dag. I stedet har førkristne frugtbarhedssymboler overtaget, og påsken er ikke længere en lidelseshistorie men en familiær festlighed, siger Caroline Nyvang.

Udviklingen stemmer overens med en anden tendens i samfundet: Folkekirkens dalende medlemsprocent, og at flere danskere vælger eksplicitte religiøse elementer fra. Det sker ikke kun i påsken, men også i julen, forklarer Caroline Nyvang. I stedet bruger man folkelige traditioner og førkristne symboler, som knytter sig til både jul og påske.

En nationalromantisk drøm

- Jul- og påskefejringerne er en nationalromantisk drøm. I slutningen af 1800-tallet blev vores traditioner formet ved, at man kiggede fra byen ud på landet. Idealet blev at fejre jul og påske med et landligt udtryk. For det var landbosamfundet, der var det ægte danske. Man havde fejret påske på landet i århundreder ved at markere forårets komme, siger forskeren.

Det er derfor, at lam og kyllinger er symboler på påsken. Og derfor vi pynter med æg og grene.

- Den nationalromantiske strømning tog landbotraditionerne med til byen. Men byboernes traditioner er ikke identiske med dem på landet. I byen spiste man sukker- og chokoladeæg i stedet for hønseæg. Og så indførte man gækkebrevet. Så man lod sig inspirere af landet, men man satte sit eget præg på traditionerne, forklarer Caroline Nyvang.

På den måde udviklede påsketraditionerne sig fra 1800-tallet og op gennem 1900-tallet. Og selv om traditioner skifter, er danskerne stadig meget konservative, når det handler om fejringen af højtider.

- Vi er meget traditionsbundne. Og man udsætter sig selv for kritik eller undren, hvis man serverer sushi i stedet for sild og snaps til påskefrokosten. Vi forventer, at rammerne er de samme, selv om de ændrer sig umærkeligt med tiden, siger hun.

Fra stilhed til familieferie

Det er ikke kun påskens symboler, der har ændret sig. Hvor man tidligere var stille og i sorg over Jesus' lidelser, er påsken blevet en familiebegivenhed og en periode, hvor man har fri. Helligdagene er ikke længere oplevelses- og arbejdsfrie.

- Påsken er familie, ferie og forår. For rigtig mange mennesker er det især påskefrokosten i familiens skød, der er højdepunktet. Påsken bliver en ferieperiode og tid til forårsklargøring af huset og haven. Man tager i sommerhuset eller sætter båden i vandet. På den måde er påsken en markering af foråret mere end noget andet, siger Caroline Nyvang.

Hun forestiller sig, at familiepåsken er en tradition, der er kommet for at blive.

- Jeg tror ikke, at vi får reintroduceret et religiøst indhold i påsken. En tradition overlever kun så længe, at den giver mening. Til gengæld ser vi tendenser på, at påsken rykker over på de virtuelle platforme for eksempel med elektroniske gækkebreve. En anden tendens er, at helligdagene er blevet kommercialiseret og bliver til store familie-indkøbsdage. Men om tendenserne bliver til traditioner er svært at sige, mener Caroline Nyvang.

  • Limkilde_Anja_(2015)_015

    Af:

    Jeg er journalist på Fyns Amts Avis' Langelands redaktion, hvor jeg skriver om foreningsliv, kultur, skoler, mennesker og politiske beslutninger. Jeg er interesseret i det meste. Højere og mere smidig end de fleste. Jeg dyrker yoga og spiser ikke kød. Jeg bor sammen med min kæreste mellem skov, strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange.

Mere om emnet

Se alle
Digitale medier forstærker påsketraditionerne

Digitale medier forstærker påsketraditionerne

Digitale medier forstærker påsketraditionerne

Digitale medier forstærker påsketraditionerne

Planlæg påsken: 20 oplevelser for børn

Planlæg påsken: 20 oplevelser for børn