Som tidligere nævnt er jeg ikke den store havemand, men jeg kan godt li' at have gummistøvler på. Måske minder det mig om folk, der virkelig tager fat og er klar til at stå i gylle og andet skidt op til halsen. I al slags vejr.

Min primære opgave i kolonihaven er at slå græsset. Det begyndte fint med en håndskubber på en ikke voldsomt stor græsplæne, som dog har sine udfordringer på grund af udformningerne med små haler og tanger. Men i løbet af den forsvundne og i øvrigt ikke-eksisterende sommer blev behovet jo større, og pludselig en dag stod der en motoriseret gul plæneklipper ude på fællespladsen påført et skilt med teksten: "Ikke særligt køn men den virker upåklageligt".

Jeg har altid været fortaler for det gamle princip fra Østtyskland - det behøver ikke være sidste skrig, men det skal virke.

Faktisk var maskinen som en foræring fra oven, fordi jeg var at være træt af det skubberi et par gange om ugen, og det værste var jo at skulle samle græsset bagefter med riven.

Nu havde jeg en maskine, som Donald Trump muligvis også ville have været begejstret for. Den forbedrer ikke nødvendigvis miljøet, men det må andre tage sig af i de 12 minutter, jeg bekæmper græs-groningen.

Men projektet kræver hver gang, at jeg har min rulle gaffa-tape med i haven. Der er rusthuller på oversiden af selve skærmen hen over rotorerne, og dem lapper jeg behændigt til med tapen, så græsset ikke sprøjter ud i alle retninger, når jeg og min maskine er i topfart. Det virker ganske effektivt, men kræver ofte nyt gaffa, fordi rusthullerne jo umiddelbart ikke arbejder sig mindre, men med beskeden fart gradvist bliver større.

Der er en græsopsamler på bagsiden af plæneklipperen, og jeg har endnu ikke fundet den helt autoriserede måde at sætte den fast på. Især er det mig en gåde, hvordan det fungerer med den klap, der ligesom laver et tag på selve opsamleren, men det løser jeg som regel med noget mere gaffa-tape og vupti, så havner al græsset i opsamleren, og det er blevet en sand fornøjelse at tømme den.

Maskinen er som bekendt gul, men den dag, da den er helt dækket med gaffa på kryds og tværs, og det også tager mere og mere tid at påsætte tapen, så kan det være tid til at gå i de store varehuse for os med haver og vurdere de nye maskiners fordele og ulemper.

Men det er min klare fornemmelse, at min egen gule flyder har mindst én sæson mere tilbage, når den har fået sin hårdt tiltrængte vintersøvn under et metalbord i haven.

Den starter hver eneste gang uden tøven, og det er for mig et af de vigtigste parametre for al aktivitet. Hvor ofte har man ikke været til kurser eller seminarer, hvor foredragsholderen skal lave en powerpoint og må tilkalde hjælp fra en eller anden, der heller ikke ved noget.

I disse sammenhænge er jeg udpræget østtysker. Det skal køre. Og det lige fra starten.

I tilfældet græslåning er jeg måske endda helt ovre fra Sachsen ved den polske grænse.

 

  • Rasmussen_Leif_(2015)_008

    Af:

    Jeg er sportsjournalist og souschef på Sport Fyn, der dækker sport på Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Fyens.dk og Mitfyn.dk. Jeg er fynbo med opvækst i Assens og har tidligere arbejdet for Ekstra Bladet og Fyns Amts Avis, da den sydfynske avis var et selvstændigt medie.