Log ind

Min have: Vederkvægende kernefrugt

  • Min have: Vederkvægende kernefrugt
    1 / 4
    Efter nogle år giver pærekvæde rigtig godt med flotte frugter. Når de er modne, dufter de henrivende af æbleblomster. Foto: Birgitte Hasholt
  • Min have: Vederkvægende kernefrugt
    2 / 4
    Kvædemarmelade. Foto: Birgitte Hasholt
  • Min have: Vederkvægende kernefrugt
    3 / 4
    En delt pærekvæde. Foto: Birgitte Hasholt
  • Min have: Vederkvægende kernefrugt
    4 / 4
    Lavendel Lavandula angustifolia. Foto: Birgitte Hasholt.

Det er et kønt og mildt efterår. Bladene fra bøgeskoven daler stille, svæver i luften som gulddukater og lægger sig til rette i skovbunden, på marken og i haven.

For et par uger siden tjekkede jeg pigeonæbletræet, men æblerne slap ikke let, høsten var en anelse for tidlig. Så gik dagene, og pludselig fejede et kraftigt vindpust ind over haven plus det lille markstykke, hvor pigeonæbletræet står. En stor del af æblerne løsnede sig og ligger nu for foden af træet. Meget regn har imidlertid gjort jorden blød, så jeg satser på, at overfladens eftergivenhed har taget af for stød, og jeg samler fortrøstningsfuldt en stor kurvfuld røde æbler. Pigeonæbletræer vekselbærer, og vi er velforsynede i år.

 

Fint besøg

Et andet træ, paradisæbletræet malus "Braendkjær", har jeg valgt med omhu, fordi det er et sundt og smukt træ. Det står ved udhusets hvidkalkede mur og har små mørkerøde æbler i massevis, som ikke falder af. Paradisæbletræet er efterhånden ældre og velvoksent, kronen er tæt og huser et mylder af fugle. En flok halemejser muntrer sig her til morgen. Halemejse er ellers en sky fugl. Jeg ser den en sjælden gang sidst på vinteren inde i skoven. På den tid kan halemejserne også finde på at stryge forbi foderbrættet på min gårdsplads - især, hvis frosten bider.

Om vinteren er det den nordlige skandinaviske halemejse med snehvidt hoved, som glimtvis vover sig ud fra skovens tæthed til det åbne land. Men det nye efterårssyn i paradisæbletræet blandt røde æbler og gulnede blade er den sydlige halemejse med et sort bånd på det hvide hoved. Bortset fra, at den nordlige og sydlige halemejse ikke ser helt ens ud, er forskellen ikke nævneværdig, de kan også krydse sig med hinanden.

Halemejser lever af insekter og smådyr, og når det bliver koldt, finder de sammen for natten og sætter sig tæt for at holde varmen. Gærdesmutten har samme adfærd. En vilter have med skjul og ly i mørket, varieret beplantning - giftfrit dyrket naturligvis, så haven byder på rigeligt med småkravl, fuglene kan spise, er det bedste. Hvad de små halemejser sysler med, imens de hopper rundt i paradisæbletræet, må guderne vide. De guffer ikke fuldmodne paradisæbler i sig, som den mere næbede solsort slikmundet gør.

 

Duft af æbleblomster

For enden af haven står der endnu et nøje udvalgt frugttræ rigt besat med store, flotte, gule frugter. Kvæderne på pærekvæde Cydonia oblonga "Pyriformis" modner i slutningen af oktober, aromaen er fantastisk, og duften af æbleblomster bølger vederkvægende, når man plukker og sætter frugterne ind. Tilberedt er smagen delikat. Har man først haft aromaen i næsen og på tungen, begynder man at forstå. Kvæde har kernehus ligesom pære og æble, men kvæde er en hård frugt, som er sværere at håndtere i køkkenet end pære og æble. Kvæden kan heller ikke spises direkte fra træet, den skal tilberedes, til gengæld står man derefter med et paradisisk produkt.

Man dyrker kvæde for frugtens skyld, men et udvokset træ er også et kønt karakterfuldt prydtræ overdådigt blomstrende med store, hvide æbleblomster med rosa anstrøg i forårets lune sol. Kvæde bliver henført til rosenfamilien eller æblefamilien, æblefamilien synes mest nærliggende.

Efter blomstring fremkommer kvæderne. De svulmer op til appetitlige gule frugter i løbet af efteråret. En pudsig ting ved frugten er, at den har en fnugget overflade som helt tynd uld. Det forsvinder dog, når kvæderne er modne.

Kvæde er en ældgammel kulturplante fra Mellemøsten. Cydonia oblonga stammer fra Iran og deromkring. På kvædens naturlige voksested, bliver den op til otte meter høj, herhjemme bliver kvædetræet cirka 3,5 meter.

I min have har jeg plantet kvædetræer i et fugtigt område, de trives godt, hvor der er lidt vådt. Dybmuldet næringsrig forholdsvis kalkfattig jord giver også gode betingelser.

 

Tip

Pærekvæde Cydonia oblonga "Pyriformis" er et eventyrligt og skønt træ også i en mindre have. Plant træet efter løvfald og sørg for, at der ikke er græs eller ukrudt tæt ved stammen de første år. Med årene, hvis trækronen bliver for tæt, kan man tynde lidt ud i kvædens skud om vinteren. Træet er fuldt hårdført i vores klima.

 

 

Kvædemarmelade med lavendel og vanilje

I sidste uge handlede haveklummen om ægte lavendel Lavandula angustifolia, man kan bruge som krydderi. Da jeg skrev om lavendel, kunne du læse, at jo lysere blomster en lavendel har, jo mere dufter den. Lavandula angustifolia "Rosea" er lyserød, til tider næsten hvid, og de kraftigtduftende blomster smager skønt i kvædemarmelade. Jeg er heldig, at min lavendel overraskende nok stadig blomstrer . ellers bruges tørret lavendel i opskriften.

 

350 g. istandgjort pærekvæde (skrællet og befriet for kernehus)

Friskpresset saft og fintrevet skal af en vasket økocitron

½ dl koldt vand

1 vaniljestang

200 g. rørsukker

Lavendelblomster - jeg bruger knopper på vej til at springe ud og eventuelt lidt lavendelblade.

 

Kvædekødet skæres i småstykker og kommes i en lille gryde sammen med citronsaft, revet citronskal og vand. Læg låg på gryden og varm op. Lad kvæden simre - rør undervejs, så den ikke brænder på. Når kvædestykkerne bliver til en jævn masse, tilsættes sukker og en flækket vaniljestang. Kog kvæden ind uden låg til en fyldig konsistens.

Hak lavendelblomster og eventuelt lidt lavendelblade og tilsæt lavendlen i passende mængde - smag til undervejs. Tag vaniljestangen op og hæld den brandvarme marmelade på desinficerede glas (skoldet og skyllet i whisky eller vodka). Luk til med det samme.

 

 

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere