Log ind

Lav selv din super-sliber

  • Lav selv din super-sliber
    1 / 15
    1. To kæppe tappes sammen til et T - eller du skærer den samme facon ud af ét bræt - så ?
  • Lav selv din super-sliber
    2 / 15
    2. ? laver du den viste rille. Husk at ?låse? saven, så den ikke kan smutte for langt - og så ?
  • Lav selv din super-sliber
    3 / 15
    3. ? borer du lige et 22x16 mm hul som vist - og saver det hele ud på båndsav eller stiksav. Det ?
  • Lav selv din super-sliber
    4 / 15
    4. ? ikke undgåes, at savsporet bliver lidt ruflet, men det slibes let væk. Så runder vi kanterne og ?
  • Lav selv din super-sliber
    5 / 15
    5. ? vupti, ?chassiet? er færdigt. Det ligner et helt kunstværk, og ...
  • Lav selv din super-sliber
    6 / 15
    6. ? vi sætter lige lejer og aksel på plads, før vi laver den ...
  • Lav selv din super-sliber
    7 / 15
    7. ? snedige bespænding - af ét stykke blik, to skruer og to små fjedre - det er ...
  • Lav selv din super-sliber
    8 / 15
    8. ? simpelt, men effektivt og nemt at lave. Og - ikke mindst ...
  • Lav selv din super-sliber
    9 / 15
    9. ? holder systemet kniven fast som i en skruestik. Men SÅ ?
  • Lav selv din super-sliber
    10 / 15
    10. ? skal vi til det svære: Med et kopbor, et forstnerbor, et spiralbor, en bolt samt en Dremel ...
  • Lav selv din super-sliber
    11 / 15
    11. … lader vi som om søjleboremaskinen er en drejebænk, og inden længe har vi tryllet de fineste ...
  • Lav selv din super-sliber
    12 / 15
    : 12. … små dele frem. Bemærk messingdims: ( mm hul på den ene led og 8 mm gevind på den anden - og …
  • Lav selv din super-sliber
    13 / 15
    13. … stumperne samles til dette lille vidunder: Føringsrulle til venstre - fingerskrue til højre. Det ...
  • Lav selv din super-sliber
    14 / 15
    14. … står enhver trofast læser frit for at lave en kopi - ikke erhverv, men til eget brug, og ...
  • Lav selv din super-sliber
    15 / 15
    15. … den kan i den grad bruges: Den lille skønhed sliber særdeles effektivt - det er ikke for meget at sige prof!

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når der går sport i at slibe sine knive

Engang kunne enhver slibe en kniv. Det var ikke noget, man tænkte så meget over eller lagde ret meget i, for man lærte det jo fra barnsben - ligesom at lappe cykel og binde sinde snørebånd: Selvfølgelig kan man sgu da slibe en kniv!

Men at slibe kniven rigtigt - altså sådan rigtig-rigtigt, så den fik en perfekt æg og blev endnu skarpere, end da den var ny, det har altid været forbundet med mystik. Det var kun skærsliberen og måske en bestemt onkel eller genbo, som for alvor havde dette magiske tag på sliberiet.

Og af egen erfaring kan jeg i øvrigt sige, at hvis man tilfældigvis er lidt god til "det der", så er det ikke noget, man skal gå og blafre med, for så får man alt for mange venner, som tilfældigvis også lige har et par knive, syv-otte stemmejern og en høvl, som ikke har været slebet i en menneskealder.

Nå, men dengang for længe siden var en kniv faktisk noget - man passede på sine få knive, og de blev slebet gang på gang, indtil der kun var en tynd og morderisk udseende"stilet" tilbage. 

Men så blev vi alle sammen socialdemokrater - vi fik velstand, velfærd og nærmest overflod - vi fik vaskemaskine, røremaskine, elektrisk brødrister og varmt vand i hanen - og skuffen fyldt med knive, som var så billige, at vi ikke gad slibe dem: Når den sidste nye - "den gode" - også var blevet sløv, købte vi sgu da bare en ny. 

 

Dyre knive bliver også sløve

Og sådan er det vist stadigvæk rundt om på land og i by. Vi har skufferne fulde af elendige, sløve og ubrugelige knive - og til nøds en enkelt, som kan skære en frikadelle over, uden at den bliver mast. Og i mellemtiden har vi opdaget, at det i grunden ville være meget rarere med bare en enkelt eller tre ordentlige og skarpe knive - som rent faktisk kan skære, for fanden.

Og da så far rykkede ind i køkkenet - fordi bilen er blevet så kompliceret, at han ikke længere kan hitte ud af at skrue på den og derfor har mistet undskyldningen for at undslå sig køkkentjansen - så skulle der investeres i noget ordentligt værktøj: Et helt sæt af hamrende dyre knive - håndsmedede, højteknologiske og af superstål - anbragt i en elegant knivblok og så fine og skarpe, at de ville være en Michelin-kok værdig - og med den fantastiske egenskab, at de holder sig selv skarpe - år efter år!

Nej, tro ikke på det sludder - selv den fineste japanske samurai-kniv bliver sløv. Og i mellemtiden har vi glemt, hvordan man i grunden sliber sådan et instrument. Og der er altså ikke noget mere grinagtigt end en kniv til flere tusinde, som er så sløv, at den dårligt kan flække en tomat, uden at den splatter ud over hele køkkenbordet.

 

Slib som en prof

Så må man vel købe sig en elektrisk slibemaskine - til endnu flere tusinde? Nej, glem det - jeg vil foreslå, at du ta'r et par ugers fri fra køkkentjansen og i stedet lusker tilbage til værkstedet - og så laver du en slibelære som den, du kan se på billederne. Eller noget i den stil - den behøver faktisk ikke at være så pokkers fin og elegant for at virke.

Med sådan en javertus kan du sidde i køkkenet og slibe dine knive - stille og roligt og med håndkraft kan du på 10-20 minutter bringe din fine kniv tilbage til livet. 

Selv om det er første gang, du prøver, kan du slibe den skarpere, end da den var ny - vi taler om professionel super-slibning. Dine knive bliver simpelthen livsfarlige - og når kniven én gang er slebet op til perfektion, ta'r det kun et par minutter, når den næste gang skal have en tur. 

Og du bliver i øvrigt så imponeret over dine egne evner, at du fra nu af sliber dine knive jævnligt, fordi det er sjovt.

 

Med eller uden kugler

Der findes masser af mere eller mindre håbløse og grimme modeller ude på nettet. Tre små fiduser løfter vores super-sliber op over den ligegyldige sump:

1 - Vi bruger en helt almindelig slibesten af korund (aluminiumoxid) - fin på den ene side og meget fin på den anden. Den er ekstremt effektiv og ganske billig. Og tricket betår så i, at du i stedet for at spænde den fast i en eller anden mægtig stang med eller uden håndtag bare borer et lille hul i enden af slibestenen, hælder en klat lim i og stikker en kort seks mm aksel i hullet. Det er enkelt og giver en rigtig god føling med slibestenen.

Husk, at stenen skal holdes våd under slibningen - i hvert tilfælde fugtig, og så skal den vaskes helt ren indimellem, så overfladen ikke pakker til med mudder af knuste slibekorn og partikler af metal: En åben og ren overfladen sliber langt mere effektivt.

2 - Føringsrullen sidder på siden af en lodret aksel, som er lejret direkte i slibelærens "krop", så det hele kan snurre rundt, og rullen kan indstilles trinløst i højden. Enkelt og stilrent, men lidt kringlet at lave.

Men det kræver faktisk kun en søjleboremaskine, ét forstnerbor, ét kopbor og en Dremel - samt en smule snilde og tålmodighed. 

Og hvis du erstatter rullens kugleleje med en tynd, fast aksel, bliver det en del lettere - slibelæren bliver faktisk ikke ret meget ringere af det, men helt ærligt: Det er jo ligesom at have en fed sportsvogn, men uden turbo og alufælge ...

Kuglelejerne bøffer man fra et par brugte rulleskøjter - de ligger i dynger i genbrugsbutikkerne, og der er typisk 16 små 22x8 mm kuglelejer i ét par skøjter til 25 kroner. Hjulene kan forøvrigt også bruges til alt muligt sjovt.

 

Magisk ring

3 - selve bespændingen til kniven ser ikke ud af en hel masse, men den er faktisk lidt smart tænkt, når jeg selv skal sige det. Den består bare af et stykke blik, to skruer og to små fjedre - og som tidligere fastslået: En smule snilde!

Men systemet er forbavsende effektivt - kniven sidder som i en skruestik - den rokker sig ikke en millimeter, og vinklen er hver gang akkurat den samme, så du opnår en helt præcis slibevinkel.

Især hvis du tilføjer et lille luksus-trick til din slibelære: Rullen kan jo hejses frit og trinløst op og ned af snurre-rundt-akslen - fint nok, men så skal man jo indstille højden og dermed slibevinklen hver gang?

Ja, medmindre man laver en lille ring, som passer ned over akslen - ringen skal have præcis den højde, som giver din foretrukne slibevinkel - så sidder den lige i røven, hver gang!

Sport i slibning

Og så har jeg endda et bonus-luksus-trick: Du laver en ekstra ring, som en millimeter højere end din standard-ring - den sætter du på, når knivens æg skal have den sidste polering (med polere-klodsen - som er udformet præcis som slibestenen, men af træ og fedtet ind i polere-pasta). Fidusen er, at poleringen af den i forvejen fint slebne æg meget gerne må ske i en lidt højere vinkel - men kun en anelse højere, så du primært polerer spidsen af æggen. 

Og lad mig lige sige: Når du har slebet kniven op med eksempelvis korn 600 (indtil der er en tydelig og mærkbar grat - æggen er ligesom flosset på spidsen), så er den skide skarp - ta' ikke fejl af det!

Men hvis du ser æggen under mikroskop, vil du se, at den er skarp på samme måde som en fintandet sav. Ved poleringen skal du fjerne "tænderne", så æggen bliver helt blank og fuldstændig glat - det bliver den egentlig ikke skarpere af, men æggen bliver meget stærkere, så kniven holder sig skarp i længere tid. Testen består i, at du trækker æggen på langs ned over din negl - den skal glide helt glat.

Når man har det rigtige grej, er det faktisk sjovt at slibe sine knive - uden larm, uden gnister og uden store maskiner - bare med håndkraft og lidt snilde. Når man opdager, at det er muligt og endda ikke spor svært at slibe som en prof, så går der sport i det - især hvis du får indført i husreglementet, at én slebet kniv tæller for to tømte opvaskemaskiner ...

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere