Komfortdyret fandt tilbage til barndommens mod

Jimmy Delgado har forberedt sig til turen i to år. Her med den vogn, som han undervejs måtte skifte ud. Arkivfoto: Michael Nørgaard

Komfortdyret fandt tilbage til barndommens mod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I to år havde Jimmy Delgado forberedt sig på at løbe tværs over USA. Alligevel blev turen på mange måder anderledes, end han havde regnet med, for det viste sig, at mødet med amerikanerne var langt vigtigere end de fysiske og mentale udfordringer. Nu tumler den 29-årige odenseaner med planer om at skabe et fællesskab gennem en løbeklub i Vollsmose, hvor han er vokset op.

Da bølgerne skyllede dovent ind over sandet ved Avon by the Sea i den amerikanske stat New Jersey, havde Jimmy Delgado omkring 5000 kilometer foran sig, alene tværs over USA i løbesko. Forude ventede 82 dage med vabler, havregrød i poser, masser af M&M's med peanuts og ikke mindst mødet med en masse nye mennesker og en voksende erkendelse af, hvor netop han, en 29-årig odenseaner med hang til det ekstreme, kan gøre en forskel.

Alligevel havde han det som om, at han allerede stod ved mållinjen.

Som barn havde han haft så mange drømme om eventyr. Om at tage på knallerttur til Marokko og være som Muhammed Ali med mod til at stå ved sine egne holdninger, men den unge rebel var blevet tæmmet af virkeligheden. Ikke mindst i den periode, hvor Jimmy Delgado læste idræt på Syddansk Universitet.

- Jeg havde stadig holdninger og drømme, men jeg sagde dem ikke højt og udlevede dem ikke. Det var som om, jeg ikke levede fuldt ud. Jeg var blevet lidt af et komfort-dyr, der ikke tog nogen risiko. En af grundene til at løbe turen var at gøre nogle af de ting, jeg drømmer om. At turde tage chancer og finde tilbage til barndommens mod. Så da jeg stod ved startlinjen, følte jeg nærmest, at jeg var i mål. Fordi jeg havde turdet satse, siger Jimmy Delgado.

Blå bog
Jimmy Delgado er 29 år og fra Odense.

Han har en bachelor i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet i Odense og har tidligere arbejdet som instruktør og personlig træner. I to år har han forberedt sig på at løbe tværs over USA, inspireret af sin kammerat Aske Søby, der har deltaget i cykelløbet Race Across America.I efteråret 2017 gennemførte han turen og tilbagelagde rundt regnet 5000 kilometer på 82 dage. Undervejs havde han sine ejendele og soveudstyr i en babyjogger. Nogle gange sov han på hotel, andre gange lejede han sig ind via airbnb eller couchsurfing. Enkelte gange sov han også i sit telt, som han slog op langs vejkanten eller blot på en madras, som han rullede ud ved siden af vognen.Han har anslået brugt omkring 100.000 kroner på turen, hvoraf omkring halvdelen stammer fra sponsorater.

Aldrig i tvivl

I to år boede han hjemme hos sin mor for at kunne forberede sig bedst muligt til turen, og på væggen hang et kort over USA med en rute igennem 14 stater. 82 dage og mere end 60 kilometer om dagen i snit gik der, inden han ved 19-tiden om aftenen den 25. november 2017 løb i mål tæt på den ikoniske mole i Santa Monica i Los Angeles.

Undervejs havde han minimeret risikoen for i ren og skær udmattelse pludselig at give op ved så vidt muligt at løbe uden om byer med lufthavne, og kun en enkelt gang var han på nettet for at tjekke mulige flyforbindelser til Danmark. De lå to dage fremme i kalenderne, og så kunne han lige så godt fortsætte.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville gennemføre turen. Det fandt jeg ud af allerede, da jeg tog til Ærø for at forberede mig. Det gjorde jeg for at isolere mig fra muligheden for at give op, og derovre fandt jeg ud af, at jeg har det rigtige mindset, siger Jimmy Delgado.

Det ændrede sig aldrig en tøddel, selv om han blev stærkt overrasket over varmen, der snildt sneg sig over de 30 grader i begyndelsen. På tredjedagen var han ramt af madforgiftning og tabte samtidig en af de stave, han brugte til at spænde vognen fast til kroppen, så han kunne trække den i stedet for at skubbe den. Den blev han nødt til at hente og endte derfor med at løbe 10 kilometer tilbage for at finde den. 90 kilometer endte han med at løbe den dag, og det satte sig spor.

På mange måder blev turen anderledes, end han havde regnet med.

Dels fordi vognen på et tidspunkt gik i stykker. En dum fejl, da han på et splitsekund troede, at han kunne løbe gennem nogle pæle ved et nedlagt jernbanespor. Hjulet gik på, og to stater senere måtte han opgive at reparere hjulet. Samtidig måtte han ændre rute undervejs, fordi Denver var dækket af sne. I stedet tog han turen ned over Colorado, hvor han i Colorado Springs besøgte det olympiske træningscenter og blev vist rundt af OL-atleterne.

- Hver gang jeg ser OL, tænker jeg, at det var det, jeg skulle have lavet. Jeg har bare aldrig fundet ud af, hvilken disciplin det skulle have været. Men jeg fik hilst på en masse olympiske atleter, og der gik det op for mig, hvor ekstrem min tur var. Jeg havde forberedt turen i to år, og i mit hoved var det blevet mere og mere normalt. Men når jeg så andres reaktion, gik det op for mig, hvor vildt det var. OL-atleterne, som jeg var imponeret af, var imponeret af mig og det, jeg gjorde, husker Jimmy Delgado.

Opgav rekorden

Han måtte imidlertid hurtigt erkende, at idéen om at blive verdens hurtigste til at krydse USA alene i løb, ville blive dyrekøbt. Undervejs ville der bliver for lidt tid til at møde andre mennesker; et vigtigt formål med turen. Da han lidt over halvvejs endegyldigt droppede tanken om at klare de cirka 5000 kilometer på 71 dage, var det ikke engang svært.

- Hjemmefra havde jeg nok været villig til at risikere mit helbred for rekorden, men derovre følte jeg ikke, at det var det værd. Bare det at gennemføre var en præstation i sig selv. At have et stykke papir med en rekord er selvfølgelig noget, men det er ikke det, der er ens eftermæle. Det er minderne i andre folks erindringer om, hvem du var som person, siger Jimmy Delgado.

Når han vågnede tidligt om morgenen, mærkede han efter, hvordan kroppen havde det, og derefter gav han sig til at lede efter overnatningsmuligheder inden for de næste 70 kilometer på ruten. Så blev vognen pakket og skoene snøret. Noget af vejen løb han, andre gang gik han lange stræk. Og da han undervejs blev nødt til at skifte vogn, satte det også en dæmper på farten. Den nye vogn var han nemlig nødt til at skubbe, og når man spænder op i brystmusklerne for at gøre det, kan man ikke trække vejret så dybt og må sætte farten ned.

Lange stræk mødte han ingen mennesker. Andre gange faldt han let i snak med airbnb-udlejere eller folk, han couchsurfede hos.

- Jeg er vokset op i Vollsmose, i et samfund med stor etnisk diversitet, og jeg har set folk bevæge sig både i den ene og den anden retning. Det betyder, at jeg ikke kommer dømmende til folk. Jeg behandler alle ens og tror, at hvis du møder folk med et åbent sind, så behandler de dig også godt. Måske var det derfor, de åbnede sig for mig.

Jimmy Delgado mødte både folk, der i ramme alvor mente, at Michelle Obama er transvestit, at Jorden snart går under, og folk, der var enormt hjælpsomme. Og mødet med den familie, der brugte tre timer på at køre ham rundt for at finde en ny vogn til madras, sovepose, mad og andre ejendele står som noget af det største på turen.

- Hver dag blev jeg tilbudt lift af folk, der troede, jeg havde brug for hjælp. Det var næsten altid folk, der ikke havde så meget selv, der tilbød at hjælpe. Hvis du fokuserer meget på dit arbejde eller noget andet krævende, har du måske ikke så meget mere at give af. Men de fattigste gjorde sig nyttige ved at hjælpe andre, oplevede Jimmy Delgado, der hurtigt fandt ud af, at det hverken var den fysiske eller mentale udfordring i at løbe 5000 kilometer, der skulle være turens fokus.

Det var mødet med amerikanerne og den kontrastfyldte nation, som han aldrig før havde besøgt.

Mange amerikanere blev forbavsede over, at han turde løbe alene rundt og nogle gange overnatte i sit medbragte telt et øde sted. Kun da han blev advaret mod en voldelig indianerstamme et sted og stødte ind i en fyr, der formentlig bare ville hjælpe, men spurgte ind til, om han havde våben på sig, følte han sig utryg. Ellers var det klapperslanger og bjørne, der udgjorde de største trusler - sammen med manglen på ordentlig mad.

- Jeg spiste 8000-10.000 kalorier om dagen og havde håbet på at kunne leve sundt, sådan som jeg havde gjort op til, men det var utroligt svært at få noget ordentligt at spise. Derfor endte jeg også med at spise rigtigt mange M&M's med peanuts. Men når man skal have så mange kalorier, og en stor del af dem kommer fra sukker, ender man med at få symptomer på diabetes, siger Jimmy Delgado.

En lærestreg

Han har tidligere arbejdet som personlig træner og derfor også haft en god ballast i forhold til at forberede sig både fysisk og mentalt, og så har han nydt godt af, at han har været god til at lade sig opsluge fuldt og helt af et mål eller en ambition.

En personlighed, han faktisk gerne vil bløde lidt op.

- Jeg kan blive helt besat af en ting, men det kan også være en faldgrube. På et tidspunkt ringede min søster, fordi hendes barndomsveninde var død af kræft. Hun var ked af det, men jeg forstod ikke, hvorfor hun ringede til mig. Jeg kunne jo ikke gøre noget. Bagefter var jeg irriteret på mig selv, for jeg kunne godt se, at hun havde haft brug for at snakke.

- En anden gang mødte jeg en biker inde i en park. Han snakkede og snakkede og snakkede, men jeg var træt. Da jeg havde hørt på ham nogle timer, sagde jeg til ham, at jeg skulle fokusere på turen og løb ud af parken. Han var helt oppe at køre og kørte efter mig. Så fortalte han, at det var hans sidste tur, fordi han var ved at dø af kræft. Det gav mig en lærestreg, så når jeg i fremtiden sætter mig mål, sætter jeg mig også mål for venner og familie og fokuserer på det, siger Jimmy Delgado.

Han oplevede USA som et af de klart mest fascinerende lande, han har været i. Kontrastfyldt og stærkt polariseret.

- I Danmark er vi meget tillidsfulde over hinanden. Det skal vi blive ved med at være, og der kan jeg gøre den største forskel. Jeg tror, det handler om at nuancere og perspektivere vores virkelighed lidt mere. Jeg er vokset op i Vollsmose, og der kan jeg gøre den største forskel, mener Jimmy Delgado.

Lige nu tumler han derfor med planer om at starte en løbeklub i Vollsmose krydret med særlige events.

- Den måde, verden udvikler sig på, er et paradoks. Vi bliver flere og flere mennesker, men vi er ved at gøre os selv så effektive, at der ikke er behov for det. Og jeg tror, at alle menesker har brug for, at der er behov for dem, og at de er en del af et fællesskab. Det kan man skabe gennem sporten, hvor vi alle er underlagt det samme regelsæt, siger Jimmy Delgado.

Tomrum at løbe i mål

Da han i slutningen af november kom hjem, holdt han først en måneds pause fra løb. Siden er han så småt begyndt at løbe igen, så han nu er oppe på 10-20 kilometer uden problemer. Men det har været svært at komme hjem til det tomrum, der opstår, når et langt og tidskrævende projekt er afsluttet.

Derfor var han heller ikke euforisk glad, da han løb i mål ved vandet i Santa Monica i Californien.

- Hver dag i to år har jeg stået og kigget på det kort og vidst, hvor jeg skulle løbe. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, at der ville ske, når jeg løb i mål, men der var en tomhed indeni mig. Pludselig var jeg bare færdig. Og dagen efter var det mærkeligt ikke at skulle op at løbe, men bare ud at kigge på seværdigheder.

Omvæltningen blev ekstra voldsom, fordi Jimmy Delgado den sidste dag tilbagelagde 140 kilometer, så han kunne få så mange dage som muligt i Los Angeles sammen med sin mor, der var rejst over for at tage imod ham. Til sidst var han så udmattet, at hun overvejede at sende en taxa ud efter ham. En transportform, der naturligvis ikke kunne komme på tale til de sidste sølle meter af en rute på omkring 5000 kilometer.

- Jeg skulle bare hjem på hotellet og have noget god mad og sove. Jeg var helt færdig. Dagen efter var jeg klar igen, men det var mærkeligt at gå sådan ned i tempo, siger Jimmy Delgado, der trods ændringer undervejs har fået det ud af turen, som han håbede på.

- Jeg fandt tilbage til den, jeg var, da jeg var lille, og det gjorde mig glad, at den person ikke er væk. Efter det her kan jeg drømme meget større. Der er ingen begrænsninger. Der er intet, der står i vejen for mig, og det har givet mig noget selvtillid i forhold til at være den person, jeg gerne vil være, siger Jimmy Delgado, der endnu ikke har sat sig nye store mål.

Dog skal han til sommer bestige Mont Blanc i de franske alper.

- Som barn havde jeg tre mål: At løbe et maraton, gennemføre en ironman og bestige Mount Everest. Jeg har løbet et maraton, og jeg har gennemført en ironman i forbindelse med min træning. Mount Everest ved jeg ikke rigtig, hvorfor jeg skulle bestige. Som lille var det, fordi det var ekstremt. Nu har jeg det lidt som en bokser, der har været i ringen med Mike Tyson: Det første, man tænker, er ikke, at man straks skal derop igen. Man skal mærke et drive for det. Måske om nogle år, siger han.

Komfortdyret fandt tilbage til barndommens mod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.