Historien er en tung sag med blåt omslag og mange kapitler om Tranekær Slot. Mette og Christian Ahlefeldt-Laurvig kan recitere hver en side. Men de arbejder også utrætteligt på at støve historien af og sammen skabe nyt liv på slottet i nutiden og ruste det til en ukendt fremtid. Greven og grevinden åbner hver sommer dørene op for rundvisninger og afholder desuden eksklusive forretningsophold i de private og storladne rammer.

Det er to uger siden, Christian Ahlefeldt-Laurvig sidst var nede i Riddersalen og de tilstødende stuer. Det har han det ikke godt med. Mette Ahlefeldt-Laurvig går rundt og tænder lys i loftet og stearinlys på det store ovale spisebord i midten og spotter i forbifarten et vindue, der skal pudses på indersiden. Hun tager hurtigt et billede af det pågældende vindue med sin mobil og giver beskeden videre med en kort, forklarende tekst. Det er hendes måde at huske og holde styr på de mange opgaver, der følger med de 1800 kvadratmeter bolig, de 70 stuer og rum og ambitionen om, at alt skal stå snorlige, når greven og grevinden på Tranekær Slot ser stort på privatlivets fred.

Tranekær Slot

Slotsgade 86, 5953 TranekærHer bor kammerherre, hofjægermester, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (52), kammerherreinde, hofjægermesterinde, grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig (53) og komtesse Benedicte Ahlefeldt-Laurvig (8).

Slottet blev bygget i 1160 og har i dag 1800 anvendelige kvadratmeter og 70 stuer og rum. 

Godset har 1100 hektar salgsafgrøder. Herudover også skov, juletræer og enge.

Christian Ahlefeldt-Laurvig er godsejer på 23. år og har i dag seks ansatte og en deltidsbogholder.

Parret bor på slottet, men bruger også en del af slottet til eksklusive forretningsophold, virksomhedsseminarer og jagtselskaber. 

Hele nordfløjen er med støtte af Realdania blevet renoveret og rummer nu 14 gæsteværelser, alle med eget badeværelse. 

Herudover har Tranekær 14 værelser i ferieboliger udenfor slottets mure.

Parret arrangerer eksklusive ophold for grupper i forbindelse med forretning, jagt eller selskaber. Det er blevet deres måde at skabe liv på slottet igen, nu hvor de fleste af deres tilsammen seks børn og to plejebørn er flyttet hjemmefra.

- Når køkkenet dufter, der er ild i pejsen og blomster i alle vinduer. Da lever slottet. Det bliver vist frem fra sin bedste side, og vi bliver både stolte og usigeligt glade. Vi vil gerne have endnu flere gæster, men udfordringen for os har vist sig at være afstanden. Mange synes desværre, der er langt til Langeland, siger Mette Ahlefeldt-Laurvig.

Husvild storfamilie

Siden 2008 har hun haft adresse på Slotsgade 84 i Tranekær sammen med sin mand Christian Ahlefeldt-Laurvig, og hun har derfor længe været vant til afstandene og "smutturene" til Rudkøbing, Svendborg, Herlufsholm og Kalundborg. Det var nogle fælles venner, der i sin tid arrangerede, at Mette og Christian Ahlefeldt-Laurvig skulle have hinanden til bords. De kendte hinanden i forvejen, var til hinandens studenterfester og havde mødt hinanden flere gange i tiden efter. Men først langt senere faldt alt i hak, og sådan gik det til, at Mette Ahlefeldt-Laurvig flyttede ind på Ladegården - Christian Ahlefeldt-Laurvigs barndomshjem og hjem gennem mere end 30 år.

Da et træpillefyr den 3. oktober 2008 antændte en brand, der huserede i sidefløjen til Ladegården, blev den sammenbragte familie dog pludselig husvild.

- Det havde hele tiden været vores plan, at vi ville flytte ind på slottet, men først efter en renovering. Blot fire dage før branden fik jeg udleveret nøglen, og så blev det bare sådan, at vi under omstændighederne måtte flytte herop med vores fem børn, to plejebørn og en lille ny på vej. Vi boede midt i byggerodet, men det viste sig faktisk at være meget godt, for der var ustandseligt beslutninger, der skulle træffes med håndværkerne, der dukkede op i køkkenet og fik et hurtigt svar, forklarer Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Ingen stilstand

I dag er babyen i maven, Benedicte Ahlefeldt-Laurvig, fyldt otte år og går i anden klasse inde i Rudkøbing. Hun bliver sat på bussen hver morgen, har en hamster, der hedder Sami, i dagligstuen og får nok generelt lov til lidt mere som den yngste ud af en stor søskendeflok, erkender forældrene og kan ikke lade være med at smile varmt. Vi er nu gået op af den snoede vindeltrappe til det moderniserede køkken i privaten, hvor opvaskemaskinen bliver tømt direkte på køkkenbordet. Det er hurtigere, mere effektivt, og så behøver man ikke at dække bord. Det er en klar fordel, når man er en storfamilie og altid er mange til bords, lader Christian Ahlefeldt-Laurvig forstå i en sidebemærkning og lader blikket vandre fra køkkenbordet ud af vinduet til trækroner, marker og mere Langeland.

- Den kan være ret besværligt at bo her på Tranekær, når man sådan skal op og ned af trapper hele tiden, men jeg elsker at bo her. Udsigten gør det det hele værd. Og så er der ingen, der kan kigge ind, siger han med et smil.

Og nej, her 20 meter over havets overflade, hvor det altid blæser, og selv havemøblerne i støbejern har det med at flyve ned af skrænten, kan Mette og Christian Ahlefeldt-Laurvig være private. Når de ønsker det.

- Men det er en dyr villa, som man siger. Ved at bruge noget af slottet til erhverv, kan vi nu løfte momsen. Men et enkelt vindue koster for eksempel 20.000 kroner at renovere. Og så sparer vi også op til at få renoveret sidste halvdel af slottets tag, fortæller han og tilføjer, at den første halvdel af taget blev skiftet i 2007 og 2009 med tilskud fra Kulturstyrelsen.

Et tilskud, der dækkede 20 procent af omkostningerne.

- Jeg har det derfor rigtig godt med, at vi åbner dørene op for den danske skatteyder med for eksempel rundvisningerne om sommeren, så man kan se, hvad pengene fra staten går til. Men en helt anden ting er, at hvis vi ikke åbnede op og brugte huset, som det fortjener at blive brugt, ville det hele være ligegyldigt. Der kommer selvfølgelig en vis slitage, men det er ikke et museum. Hvis der bare var stilstand her, ville det blive et monument for noget, der var engang, understreger Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Det er også med dette for øje og med støtte fra Realdania, at nordfløjen af slottet er blevet renoveret. Nu finder man 14 fine og forskellige soveværelser, alle med eget badeværelse og egen indretning. Disse gemakker - og resten af slottet - blev bygget i 1160. Først noget senere, i 1659, starter historien om slægten Ahlefeldt på Tranekær Slot med storkansler Frederik Ahlefeldt, kongens højre hånd.

Narnia og garderobeskabet

Meget er sket siden dengang. Nu er et gæsteværelse opkaldt efter Lerchenborg Gods ved Kalundborg, hvor Mette Ahlefeldt-Laurvig og i øvrigt også soveværelsets møbler kommer fra. Et andet værelse hedder Wedellsborg, men burde måske i virkeligheden hedde Narnia.

- Vi havde engang lige efter renoveringen nogle gæster, der overnattede i dette værelse. Det viste sig, at han gik ned ad gangen og op ad trapper for at komme på toilettet. Først efter nogle dage spurgte han høfligt, om der mon lå et badeværelse tættere på værelset. Hvad han selvfølgelig ikke kunne vide, var, at vi med Kulturstyrelsens tilladelse havde fået lavet et badeværelse inde bag værelsets store garderobeskab. Siden har vi været meget opmærksomme på at få fortalt vores gæster, at man skal åbne skabet og bagbeklædningen, fortæller Christian Ahlefeldt-Laurvig smilende og fortæller om flere andre unikke badeværelsesløsninger i det gamle slot.

Vigtigt har det været for både Mette og Christian Ahlefeldt-Laurvig, at deres gæster på eksklusive forretningsophold oplever nærværende værter i et privat hjem.

- Vi kalder vores personale ind og gør hele slottet klart, men det er også særligt vigtigt for os, at vores gæster føler sig velkomne i vores hjem. Det skulle gerne give gæsterne en unik oplevelse, samtidig med at vi gerne vil møde dem, vi har besøg af i vores hjem, supplerer Mette Ahlefeldt-Laurvig.

En glæde og en byrde

Hun fungerer som slottets storkoordinator og tager sig af alle arrangementer og udlejning af godsets tre sommerhuse. Han er 13. generation af slægten Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær Slot.

- Det føler jeg mig både stolt og presset af. Skrækken for at blive den sidste lurer, men det er ikke usandsynligt. Det kommer an på så meget, og vi tager et år af gangen. Men det er både en glæde og en byrde at bo her. Men først og fremmest fantastisk. Du kan ikke bilde nogen ind, at det er åg at bo på et slot, og mig skal man ikke have ondt af, siger Christian Ahlefeldt-Laurvig med et glimt i øjnene. Med kaffekoppen i hånden går han gennem de private stuer og sætter sig i den bløde, lyseblå sofa.

Mette Ahlefeldt-Laurvig følger efter med en kande te. Hun er lige kommet ind fra hestestalden, hvor en smed har tilset en af hendes heste, der havde tabt en sko.

Hestene, men også bridge, er hendes hobby. Jagt, golf og motorcyklen er hans. Når der er tid til det vel at mærke, men Mette og Christian Ahlefeldt-Laurvig tager sig tid.

- Der var engang, at jeg arbejdede bedst om aftenen. Det gør jeg ikke mere. Nu holder vi fri klokken 18, siger Mette Ahlefeldt-Laurvig.

- For tre år siden brækkede jeg det ene ben og måtte ligge ned i en periode. Men ved den lejlighed fandt jeg ud af, at det jo gik alligevel. Jeg er nu nået til den erkendelse, at jeg alligevel aldrig når til bunds i bunkerne og godt kan tillade mig at holde fri en gang imellem, siger Christian Ahlefeldt-Laurvig og lader tankerne gå de mange trin ned ad trapperne til hans kontor.

Slottet er vores base

Hans sigte har været, at slottet er basen, hvorfra alting udgår. I dag er han godsejer på 23. år og har et hold dygtige ansatte til at passe jorden, skovene, engene og de 32 vilde heste, han har gående syd for Tranekær.

Og Mette Ahlefeldt-Laurvig forstår sin mand, når Tranekær Slot bliver prioriteret højere end familien.

- Vi kommer fra den samme baggrund, og jeg ved, hvad der betyder mest. Vi har helt ærligt aldrig skændtes. En sjælden gang kan vi godt være uenige, men det kommer aldrig imellem os. Det er livet for kort til, siger Mette Ahlefeldt-Laurvig og ser på sin mand.

- Det er ganske rigtigt vores lod nogle gange at prioritere, at der skal laves noget på huset på bekostning af en ferie med familien. At arven en gang imellem kommer før familiens velfærd, medgiver Christian Ahlefeldt-Laurvig.

De to spiser morgenmad, frokost og aftensmad sammen. De går hver for sig og side om side med den samme arbejdstitel i baghovedet: Den levende adel på Tranekær Slot.

  • Af: