Klumme: Nisselogik

Nissehuer.

Klumme: Nisselogik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nissen er kommet igen i år, og som sædvanlig er den rykket over på loftet. Jeg tænker, at den bor i en af kurvestolene begravet under sommerens bløde og lunende havehynder.

Vores nisse er ikke blot betænksom, den er også struktureret. Da vores datter 1. november drog med en højskole til Hawaii, hvorfra turen går til Caribien, lå verdens mindste kalenderpakker i bunden af hendes rejsetaske. Nissen havde forinden givet mig lov til at se gaverne, inden de blev pakket ind, og det var en overflod af hittepåsomhed. Der var blandt andet gajol-æsker med små dollarsedler i, en tandbørste, lakridser, en solstift til næsen, en minihårkur, en minilommelygte og en pakke kondomer. Det sidste vil hun uden tvivl finde både akavet og pinligt, men vores nisse er både fornuftig og som alle andre nisser drillesyg.

- Skal hun virkelig have kalenderpakker, når hun er ude at rejse. Er det ikke meningen, at hun skal glemme det derhjemme og bare koncentrere sig om at opleve, spurgte en kollega mig i kærligste mening.

Nu er det jo nissen, der bestemmer, men kollegaen havde en pointe, så spørgsmålet gik videre til datteren.

- Tror du, at nissen giver gaver i år, når du er så langt væk, spurgte jeg hende.

- Ja, det er da klart. Ej, altså. Tror du nissen glemmer mig!? Det håber jeg sandelig ikke. Det er ikke noget besvær at slæbe på kalenderpakker, og jeg får i hvert fald ikke hjemve af gaver, svarede hun - den 21-årige.

Hjemme hos os er der særligt én ting, som kan hidse nissen op, og det er, hvis vi betvivler dens eksistens. Da børnene var mindre og hørte såkaldte sandheder i skolen, kom de hjem og erklærede, at der ikke findes nisser. At det var os voksne, som sørgede for kalenderpakkerne.

Det var en frygtelig tid. Nissen blev fornærmet og svarede igen ved at flytte rundt på alle møbler, gemte handsker og støvler og andre nyttige ting, så morgenerne blev kaotiske. Den blev også karrig med gaver, og det førte alsammen til, at julestemningen blev grå og tvær. Der var ingen tvivl i mit julehjerte: Vores kære nisse var vred og tæt på at forlade os.

Da situationen var allerværst, gik vi en aften over på loftet med risengrød for at formilde den, og så indtraf miraklet. En rød nissehue bevægede sig bag en af stolene. Hverken børnene eller min mand og jeg kunne se nissens ansigt, men der var tydelig bevægelse. Det skete et par gange, det var magisk, og sindsbevægelsen var stor. Så stor, at børnene øjeblikkeligt hold mund med deres nissefornægtelser, og jeg har ALDRIG siden hørt dem betvivle vores nisses eksistens.

Sønnens broderede pakkekalender er først for nylig blevet fyldt med fristende pakker, og mandens røde julesok var længe om at få klirrende julesul i år. Også mormor måtte vente næsten til 1. december, før hun kunne drage lettelsens suk: Nissen havde igen husket hende. Men sådan er det tit. Nok er nissen struktureret og betænksom, men den har som alle vi andre lidt for travlt. Mange kalenderpakker kommer først på plads i sidste øjeblik.

Vores nisse er, som det er fremgået, også et følsomt gemyt, så vi passer vældigt på med kritik. Vi husker at rose for fantasien og udvise passende taknemmelighed for gaverne. Dog kan den 19-årige søn godt friste juleskæbnen lidt, når han får endnu et par sokker i morgenkalenderpakke. Han vil hellere have chokolade eller lækkert it, men vores nisse synes ikke, at sønnen skal gå rundt med huller i strømperne, og nissen er ikke millionær.

På grund af nissens følsomme gemyt har jeg heller aldrig udtrykt andet end tilfredshed med den, når jeg hvert år konstaterer, at den kloge nisse selvfølgelig ved, at kaldenderpakker er for børn, mormødre og ægtemænd. Det er nisselogik: Hvis de er glade, er moderen det også, og mere behøver hun ikke.

Klumme: Nisselogik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce