Klumme: Når havearbejde bliver lidt for spændende

Tegning: Gert Ejton

Klumme: Når havearbejde bliver lidt for spændende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I begyndelsen af efteråret fik vi ordnet et af de hængepartier, der har fyldt os med dårlig samvittighed, siden vi overtog vores hus i slutningen af december 2017.

Vi ryddede det bageste hjørne af haven, altså krogen bag det lidt for store birketræ. Vi havde regnet med, det ville tage et kvarters tid, men det viste sig at blive en halvdagsbeskæftigelse, hvor pulsen i mere end en forstand kom til at stige.

Jeg havde luret, at der lå lidt byggeaffald under den vildtvoksende efeu, der nærmest har overtaget beplantningen i den del af haven. Og da vi har planer om at bygge et legehus til vores lille datter lige netop der, tænkte vi, at vi hellere måtte gøre området børnesikkert med det samme.

Hun skal ikke pludselig finde noget, hun ikke må lege med.

Efterhånden som vi fik bugt med den genstridige slyngplante, kom der tagrender, hønsenet, tagsten, rør, en vandlås fra et toilet, endda rester fra et gammelt fyr, til syne. Der var nærmest ikke grænser for, hvad der var smidt i havens fjerneste krog. Jeg går ud fra, det er sket, da den tidligere ejer totalrenoverede huset.

Jeg førte an, mens min far og min kæreste fik lov at slæbe og læsse traileren.

Da jeg var nået næsten ned i bunden af bunken, helt ned i jordhøjde, stødte jeg på en sort plasticsæk, der var halvt dækket af jord. Hvad var nu det? Mit hjerte begyndte at hamre hurtigere. Hvad nu hvis ... Kunne det være ... Et lig?!

Forsigtigt gravede jeg sækken fri af jorden. Forberedt på det værste. Klar til at ringe til politiet, hvis mine bange anelser viste sig at være sande.

Heldigvis var plasticsækken tom. Selvfølgelig var den det. Den indeholdt ikke engang et enkelt lille museskelet, og jeg kunne ånde lettet op. Ingen hverdagskrimi i denne omgang.

Både min far og min kæreste grinede ad mig, da jeg fortalte dem om min frygt, og set i bagklogskabens lys kan jeg god se, det var min fantasi, der blev en tand for livlig.

Og så alligevel, for da jeg nogle dage senere indviede mine kolleger i min lige-ved-og-næsten strabadserende weekend, viste det sig, at min ene kollega havde oplevet præcis det samme. Hun havde også fundet en sort platicsæk i sin have, da hun fjernede byggeaffald fra det bageste hjørne, og hun havde også et kort øjeblik frygtet, at der var gravet et lig ned under bunken.

Klumme: Når havearbejde bliver lidt for spændende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce