I vildmarken fandt Erik sin rolle som far

Erik B. Jørgensen lagde ud med 310 kilos oppakning, da han i 2012 første gang tog sin dengang tre-årige datter med på tur i vildmarken. Foto: Erik B. Jørgensen

I vildmarken fandt Erik sin rolle som far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eventyrer Erik B. Jørgensen, der er aktuel som en af de fire jægersoldater i TV2-programmet "Korpset", havde aldrig tænkt sig, at han skulle have børn, og de første år havde han svært ved at finde ind i rollen som far. Da hans datter var tre år, havde han aldrig passet hende et døgn alene, men så tog han hende med ud i vildmarken på en 45 dage lang ekspedition.

Landskabet var flot i Abisko højt oppe i Sverige med udsigt til den store, fossende elv Visttasvággi, og Erik B. Jørgensen ville finde et åbent sted at slå lejr for at kunne nyde den flotte udsigt. Da han sammen med sin dengang 6-årige datter Karen og hunden Dino krydsede en lille bæk, lød der fugleskrig, og en lille høgeugle kom susende ned og slog ud efter Dino.

- Der var knald på, husker Erik B. Jørgensen om den nærgående ugle.

Oplevelsen mindende ham om en lignende, han havde haft med Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, hvor en stor sneugle pludselig dykkede ned og angreb slædehundene. Dengang opdagede de en lille rede blot en meter væk, så da han og Karen havde slået teltet op, begav de sig sammen med Dino tilbage til området med uglerne bevæbnet med kamera og kikkert. Seancen gentog sig. Nu ikke med én men med to ugler, der blev ved med at skrige og genere Dino. Pludselig drejede de begge to af og satte sig i et træ. Så kiggede Erik B. Jørgensen og Karen op. Over dem sad en lille høgeugleunge. Helt stille.

- Sådan nogle oplevelser kommer lige pludseligt, og det er det, der er fantastisk ved at være derude. Og nu kan vi snakke om dengang med uglen, og det er lige fantastisk, om det er en ugle, en elg eller en humlebi, siger Erik B. Jørgensen, der er aktuel med bogen "Rejser med Karen og Dino i vildmarken".

Blå bog
Erik B. Jørgensen, 42, er født og opvokset på en gård nær Ørbæk på Østfyn.Han har været værnepligtig og sergent i Livgarden og var fra 1999-2001 med slædepatruljen Sirius i Grønland.

Fra 2002 til 2008 var han i Jægerkorpset med tre udsendelser til Irak og en enkelt til Afghanistan.

Efterfølgende krydsede han Indlandsisen på Grønland, sejlede først Danmark, så Skandinavien og senere Nordøstgrønland rundt i kajak.

I 2014 brugte han 72 dage på eventyret "Alaska på tværs", og to gange har han haft sin datter, nu otteårige Karen med på 45 dage lange ekspeditioner i vildmarken. Til sommer skal de 45 dage rundt i Danmark, og aftalen er, at de tager på tur hvert tredje år.

Erik B. Jørgensen holder 70-90 foredrag om året, og han har altid en ambition om at skrive en bog om sine ekspeditioner.

Privat er han og Karens mor ikke længere sammen. Han bor i Lyngby med sin kæreste, og har sin datter hver anden weekend.

Du kan læse mere om ham og hans ekspeditioner på www.komud.dk.

Var ikke interesseret i børn

Selv om han som barn voksede op på en gård ved Herrested nær Ørbæk, altid har været med på jagt, på fisketure, camping og spejderlejre og læst bøger om eventyrere, der tog deres børn med på ekspeditioner, så var det aldrig med den bagtanke, at det en dag kunne blive ham selv. For han skulle ikke have børn.

- Da jeg mødte min daværende kæreste var jeg ret hurtigt rimelig ærlig. Børn siger mig ikke noget. Jeg tror, det er mit ener-gen. Jeg er aldrig blevet imponeret, når nogen er kommet med en baby. Jeg har ikke været den, der skulle holde. Og lege med andres unger gider jeg slet ikke. Det har bare ikke været mig, siger Erik B. Jørgensen om det, han i mange år har oplevet som et tabu, selv om mange mænd har fortalt ham, at de har haft det på samme måde.

Da hans daværende kæreste på et tidspunkt fortrød, måtte Erik B. Jørgensen tænke sig grundigt om. Han talte med en masse andre, der sagde, at han aldrig ville fortryde at få børn. I august 2008 kom Karen til verden. Da var Erik B. Jørgensen et halvt år forinden sprunget ud som fuldtids-eventyrer.

- Jeg var alle mulige andre steder i mit hoved, og jeg havde svært ved at se, hvad jeg skulle. Jeg var god nok, når vi legede, men så snart hun blev ked af det, kunne jeg bare hente hendes mor. Og når jeg sad og legede med hende, tænkte jeg på, at jeg i stedet kunne skrive en mail eller planlægge min næste tur. Jeg følte, jeg spildte min tid, husker han.

Til gengæld nød han, når de tog ud og sov i telt i naturen, og langsomt dæmrede barndommens eventyr-beretninger for ham.

Gode råd
Har man lyst til at tage på friluftstur, råder Erik B. Jørgensen til, at man kigger på sine evner og kun gør én ny ting pr. tur. Så tag aldrig på kanotur med telt og ambitioner om selv at lave mad, hvis du ikke er vant til mindst to af tingene.I Danmark kan man hente masser af inspiration på Naturstyrelsens hjemmeside, udinaturen.dk, hvor der er kort, lejrpladser og vandrestier og meget mere.

Du kan også finde inspiration og information på opdagverden.dk eller outsite.org.

- Og husk, det er ikke farligt. Har man dummet sig, kan man altid køre hjem igen, siger Erik B. Jørgensen.

I hans seneste bog "Rejser med Karen og Dino i vildmarken" er der desuden udførlige pakkelister og forslag til mad.

Den nye virkelighed

Da Erik B. Jørgensen spurgte sin daværende kæreste, om han måtte tage deres datter med på en 45 dage lange ekspeditioner i det nordlige Finland, fik han straks ja.

Hun troede ikke, han mente det. På det tidspunkt havde han ikke passet Karen alene i 24 timer.

Til gengæld havde han en unik kombination af at have været 26 måneder med Slædepatruljen Sirius i Grønland og flere missioner til Irak og en enkelt til Afghanistan som jægersoldat bag sig, og gennem nogle år havde han bygget sit firma op omkring ekspeditioner, foredrag og bøger.

- Der er ikke noget galt i at sove i telt én nat eller være fire dage i Sverige. Men når man er afsted i to, fire, 14 dage når man sjældent ind i nogle rutiner, fordi alt er nyt og spændende. Når man er ude forbi de tre uger, falder der mere ro på, og jeg har oplevet, at ret præcist omkring dag 30, bliver det den nye virkelighed. Det bliver hverdag, uden at det skal lyde negativt. Det bliver en dagligdag, og det er der noget smukt i. Der er også større chance for at opleve alting flere gange, og det er der også noget smukt i. Oplevelserne lagrer sig også bedre, når man får dem flere gange, for de første gange bliver man ofte overvældet, siger Erik B. Jørgensen.

Ikke en overlevelsestur

Han har altid alenlange pakkelister med udstyr, der kan blive brug for i alle tænkelige situationer, og han lever efter en regel om, altid kun at gøre én ny ting ad gangen. På turene med Karen gør de derfor kun ting, han har gjort i årevis.

- Mange tænker overlevelsestur, når de hører om det, men jeg hader det udtryk. Man går kun i overlevelsesmode, når man har planlagt forkert, eller der er sket noget, så man har mistet sit udstyr. Men jeg har ikke planlagt forkert, og jeg tager ikke på overlevelsestur med min datter, siger Erik. B. Jørgensen.

Han havde mad med til samtlige 45 dage, for selv om han nok ville kunne fange fisk til en del af dagene, ville han ikke være afhængig af det. Han havde tænkt alle mulige scenarier igennem inden afgang, havde 310 kilos oppakning med inklusiv kano og nødsender og satellittracker, så familie og venner på Erik B. Jørgensens hjemmeside hele tiden kunne se, hvor far og datter befandt sig.

Havde de ikke bevæget sig i 36 timer, og var hjemmesiden ikke opdateret, måtte familien slå alarm, og så kunne eftersøgningen koncentreres om et lille område.

- Satellittrackeren lå i posen med snacks, og hvis jeg efterlod Karen et sted var den ved hende, hvis der skulle ske mig noget, forklarer Erik B. Jørgensen, der også nøje havde instrueret sin datter i at bruge en nødsender, hvis det skulle blive aktuelt.

Bryder aldrig en regel

Inden den første tur lovede han Karens mor, at han hele tiden ville være så tæt på Karen, at de kunne se hinanden. Undervejs viste det sig, at det gav mening at efterlade hende sammen med Dino og lidt legetøj og snacks et sted, mens Erik B. Jørgensen gik tilbage og hentede mere oppakning ved en overbæring eller selv padlede den rute, far og datter først havde gået og undersøgt i stedet for at kaste sig hovedkulds ud i ukendt terræn.

- I stedet for at gå frem og tilbage med rygsæk og alt muligt, spurgte hun, om hun ikke kunne blive siddende og lege, og hvad kunne der egentlig ske? Så snakkede vi, når jeg kom med næste læs. Eller vi slog telt op, og så kunne hun sidde der med sin Ipad og Dino. Karen er ikke nogen særlig grænsesøgende pige. Hun er som alle andre, men ude i naturen har hun aldrig brudt en regel. Når jeg siger, hvor hun må gå til, så går hun ikke længere, siger Erik B. Jørgensen.

På den første tur mødte de i tre uger ikke andre mennesker, mens de på den anden tur tre år senere af og til så mennesker, men sjældent var i kontakt med dem.

- Jeg tager ikke ud i naturen for at møde andre mennesker. Jeg tager derud for at møde dyrene og naturen, og at det hele er lidt simpelt, siger Erik B. Jørgensen.

Naturen bestemmer

Han ser de 26 måneders udsendelse med Sirius-patruljen i 1999-2001 som den vigtigste ekspedition, han nogensinde har været på, for det var der, han lagde kimen til sit nuværende liv. Der, han første gang oplevede den passion, der er drivkraften bag alle hans ture. Der, han så årstiderne skifte og for alvor mærkede en natur, der bestemte.

- Herhjemme skal der godt nok meget til, før naturen bestemmer. Deroppe bestemmer den, om du har det godt eller ligger i et telt og bare skal overleve. Alt kan være flot, og et kvarter efter kan det være stormvejr. Der var noget fantastisk ved at mærke, at det var mig, der skulle indordne mig, husker Erik B. Jørgensen.

Han er stadig drevet af lysten til at være ude i naturen, men han har ikke haft noget mål om at give den lyst videre til sin datter. Deres 45 dage lange ture, som de tager på hvert tredje år, handler kun om at være sammen om noget, de begge har det godt i.

- Min datter er ikke noget vidunderbarn eller naturbarn. Hun er Ipad-pige som de fleste andre, men hun kan bruge en økse og en kniv, og når vi har slået telt op, og hun har pakket sine ting ud og lagt det op, som hun plejer, er hun hjemme og går ud og leger, nærmest uanset hvor jeg har slæbt hende med hen, siger Erik B. Jørgensen, som også har måttet lægge ører til meget brok på turene.

Bagefter, når Karen har fortalt om turene, har de imidlertid været fantastiske, og samtidig har Erik B. Jørgensen været begunstiget af ikke at være underlagt hverdagens stramme tøjler.

- Vi er aktive fire-fem timer om dagen, hvor vi vandrer eller padler. Hun skal kunne holde til det, så vi har masser af lejrtid, tid til at fiske og gå og kigge på ting. Vi skal ikke skynde os afsted. Om vi kommer afsted klokken 8.30 eller 9.00 er fuldstændigt ligegyldigt, og derfor fylder det ikke ret meget, forklarer Erik B. Jørgensen.

Har fundet ro i far-rollen

Han oplever, at turene har givet far og datter en fælles referenceramme, og at hun har opdaget, at der er noget, hun kan lave med sin mor, og noget hun kan lave med sin far.

- Det er stadig hårdt for mig at være far, og jeg har fundet ro i det. At være derude sammen og kunne slappe af, kan jeg tage mig med hjem. Det, der var allermest glædeligt - især på den første tur - var, at hun ikke råbte på sin mor. Heller ikke når hun blev sur eller ked af det, fortæller Erik B. Jørgensen.

Til sommer skal han og Karen igen på far-datter-tur. Denne gang 45 dage rundt i Danmark for at lede efter nogle af de større dyr.

- Vi kommer ikke til at ligge en uge for at kigge efter ulven, men vi går ind i området og bruger en dag på det, siger Erik B. Jørgensen, der også er i gang med at planlægge sin hidtil største ekspedition, som han skal på sammen med sin makker fra tiden med Sirius-patruljen.

- Vi kører ud fra Qaanaaq og skal være afsted i 100 dage og køre 3000 kilometer. Vi regner ikke med, vi kommer til at møde nogen undervejs, og vi får fløjet depoter ud. Alene det kommer til at koste to-to en halv million kroner, og en rigmand har lagt fire millioner kroner for turen. Ellers er jeg normalt selvfinansierende, siger Erik B. Jørgensen, der tjener langt de fleste af sine penge på at holde foredrag.

I vildmarken fandt Erik sin rolle som far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce