Gør-det-selv: Hvordan man limer en bordplade?

Disse planker er fisket op af savværkets brændekasse - Kjeld Bjerre mener, at der skulle de nok være blevet.

Gør-det-selv: Hvordan man limer en bordplade?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

? Hej Kjeld - jeg læste din artikel om dit kompasbord med interesse. Særligt bed jeg mærke i, at du selv havde limet staverne sammen.

Jeg har i et par år gået og kigget på et lille projekt, jeg har stående ude under et halvtag. Nogle egestaver, jeg gerne vil lave til et bord. Staverne er egentlig resttræ fra vores lokale savværk. Beregnet til brænde. Det synes jeg var synd at bruge dem til, så jeg satte dem til side. Siden opstod idéen med at lave dem til et bord.

Jeg visualiserede idéen for fruen, og den blev godkendt. Og nu kan det jo kun gå for langsomt.

Mit spørgsmål er nu: Hvordan limer jeg skidtet sammen? Skal der dyvler i, eller skal det være not og fer? Er der noget med, at man skal vende staverne, så årringene skiftevis vender den ene og den anden vej?

Har du et par tips til jobbet i øvrigt - jeg har jo ikke lige sådan et fuldt udstyret snedkerværksted, men kun almindeligt håndværktøj.

Med venlig hilsen

Jens Ørum, Korinth

! Hej Jens - jeg har lavet en hel del bordplader i tidens løb - store og små og i alverdens træsorter.

Og ligesom dig har jeg haft en vane med at rage træ til mig, som andre har kasseret, fordi jeg syntes, at det så alt for fint ud til at ende sine dage i brændeovnen - og jeg har utallige gange måttet erkende, at det nok alligevel havde været den bedste idé - altså at brænde det af.

Nu har jeg jo kun et enkelt foto at gå ud fra, men selv på afstand ser jeg adskillige problemer i form af nogle ret store revner og uheldige knaster - som uden tvivl er årsagen til, at savværket smed dem til side.

Men generelt vil jeg sige om dette at lave bordplader, at der findes to skoler: Enten forsøger man på traditionel snedkervis at lave en helt fejlfri bordplade - med rette årer, uden knaster, uden splint og helt sikkert uden revner. Eller også holder man af det rustikke - man synes, at knaster er flotte, at årerne gerne må slynge sig vildt voldsomt, at lidt splint bidrager til kontrasten, og lidt revner og dårligt træ bare får det hele til at se ekstra naturligt ud.

Og lige her vil jeg gerne advare imod, at man blander de to skoler sammen - hvis man hylder de traditionelle snedker-dyder, skal man starte med at finde noget fejlfrit og ret træ. Holder man derimod af det moderne "autentiske" look, skal man gøre det med fynd og klem og fuld overbevisning - så skal man finde planker med fuldt knald på knaster, årer og forgreninger - helst store planker med bark, splint og hele baduljen.

Jeg fornemmer måske, at du hører til de sidste - at du kan li' det rustikke. Men her findes også to stilarter - man kunne sige, at der er to under-skoler: Enten finder du en kæmpe planke med masser af liv og spil - med revner, knaster og forgreninger, og måske også dårlige partier med råd og svamp - den planke sliber du overfladisk og kun for at kalde farverne årerne og kontrasterne frem - og så støber du hele herligheden ind i glasklar epoxy, som du polerer op til højeste glans.

Den åh-så naturlige planke ligger altså på en slags lit de parade i sin krystal-sarkofag. Man kunne kalde det den fisefornemme stil, hvor man ønsker rå natur og autenticitet, men kun som et dekorativt element, som skal pakkes væk i perfekt finish. Du skal forestille dig bordet placeret i en finansfyrstes hjem, hvor der serveres østers og champagne, og rødvinen koster flere tusinder for en flaske - og så nytter det jo ikke, at glasset står og vipper, vel!

Den anden under-skole mener det med det naturlige og rustikke en tand mere alvorligt. Her sliber man også planken fin og glat for at kalde skønheden frem - kanterne rundes, og revner skæres op, og bløde partier fræses væk, og "fejlene" fyldes ud med epoxy i en flot kulør - ikke for at camouflere, men for at skabe en smuk kontrast. Så sliber man igen - ikke for at rette bordpladen op, men for at skabe en dejligt blød, tæt og måske ligefrem poleret overflade med naturlige buler, lunker og fejl.

Kære Jens - jeg vil foreslå, at du kasserer dine elskede egeplanker. De er fyldt med fejl, men uden at være synderligt "spændende". Gå tilbage til savværket og læg billet ind på en stor, modbydelig og umulig planke med knaster, kløfter og hele herligheden - før den bliver kantskåret.

Sådan en planke er intet bevendt til almindelig brug, så den bør ikke koste ret mange basseører. Måske kan du finde to mindre planker, som du kan bygge sammen til en bordplade. Og frem for alt: Gå på Youtube for at finde inspiration - især i USA findes stribevis af projekter gående ud på at lave bordplader af planker fyldt med "smukke fejl".

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Gør-det-selv: Hvordan man limer en bordplade?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce